Når projektet ser valget ud fra Rational Choice-teorien (egennyttemaksimerende) antager projektet, at stor afstand til skolen ikke har stor betydning, idet respondenterne ser bort fra den lange afstand til skole, og tilvælger af egennyttemaksimerende årsager en privat skole til.

Teoretisk antager projektet iht. PSM (altruistisk), at de respondenter, der vælger den lokale skole, er fordi man vil støtte lokalsamfundet, og handler altruistisk ved at barnet går i skole på den mest geografisk lokale skole - og det uanset om det er en privatskole - eller folkeskole.

I forhold til geografi, viser diagram (se bilag 3, side 65) over data fra privatskolen, at respondenterne vægter nærhed/geografi til skolen med kun en tredjedel, i deres overvejelse for valg af skole. Det viser, at respondenterne mener, at der er andre elementer, som er mere vigtige, og at de handler egennyttemaksimerende. Det viser, at respondenterne er klar til en længere transport, eks. at sende deres barn med bus, eller selv transportere barnet i skole hver dag.

Set i lyset af Rational Choice-teorien benytter respondenten sig af en cost-benefit-analyse, (se side 11) hvor respondenten træffer beslutning ud fra omkostninger og fordele. Data fra privatskolen viser, at respondenten i privatskolen vurderer, at ”andre faktorer” er vigtigere end nærhed til skolen, og handler på den måde egennyttemaksimerende.

I de skriftlige data fra privatskoleforældrene ses dog også en egennyttemaksimerende indstilling på geografi, - nemlig skriver respondenten, at ”vi bor på øen” - og dermed er den nære geografi afgørende for skolevalget, at den korte afstand betyder noget, og det er et naturligt valg, at vælge den nære skole.

Der er også en altruistisk indstilling, der henviser til PSM-teorien, idet de skriver, ”vi har kun hørt godt om skolen” eller ”fordi vi bor på øen, det er en god skole, jeg har selv gået på skolen”. Nogle respondenter vælger derfor også ud fra ønsket om, at støtte den lokale skole, uanset om det er en privat eller folkeskole.

Holder man ovenstående op mod hinanden, på data fra privatskolen, ses en blanding af egennyttemaksimerende argumenter, som viser sig på forskellige måde, enten fordi andre faktorer end geografi er vigtige for nogle respondenter, og for andre at geografi netop er vigtigt og naturligt.

Data fra Danmarks Statistik (2017) indeholder data både fra privatskole og folkeskole-forældre om geografi. Geografiens betydning ses at være vigtigst for respondenter med børn i folkeskole, og mindre for respondenter med børn i Privatskole. Det ses i statistikken, at kun 21 procent i privatskolen har svaret, at det er vigtigt at skolen ligger tæt på vores bopæl (Danmarks Statistik, 2017). Folkeskoleforældrene lagde vægt på den lokale skole med 58 procent, med børn fra lokalområde på 51 procent, og den skole vi hørte til med 48 procent. Det viser tydeligt at det er forskelligt, hvad respondenterne lægger vægt på, når de vælger skole. Privatskoleforældrene lægger mere vægt på ”skolens ry” med 50 procent, ”værdigrundlag” med 49 procent, og ”skolens høje faglige niveau” med 46 procent.

I statistikken, topper ”ikke tilfreds med den folkeskole vi hørte til” med hele 48 procent. Altså at man er flyttet til privatskolen, pga. utilfredshed med folkeskolen. Denne indstilling er i overensstemmelse med Rational Choice-teorien, hvor egennyttemaksimering bliver tydelig i en tilfredshed, hvor respondenterne søger andre steder hen. Derimod er det i statistikken over folkeskoleforældrene tydeligt at de viser størst opmærksomhed på motivet om at skolen er tæt på, og projektet antager, at det er i overensstemmelse med PSM-teorien at være altruistisk om lokalsamfundet, og at støtte op lokalt.

Statistikkens parametre overlapper hinanden på den måde, at teorierne viser, at folkeskole respondenterne lægger mest vægt på nærhed i geografi, og privatskoleforældrene mest på privatskolens undervisningskvaliteter. Det mest gavnlige for folkeskoleforældrene og deres børn, ses i statistikken at være geografisk afstand, og at privatskole respondenterne mener at undervisningskvalitet giver dem det bedste udbytte af skolegangen.

Projektet spejler egen indsamlede data fra privatskole og statistikken fra Danmarks Statistik, 2017, for at se om egne data er samstemmende med statistikken fra 2017.

I projektets egne data om geografi, viser det sig, at respondenterne, for så vidt angår privatskole-delens svar i statistikken, er meget tæt på fuldstændig identiske med statistikken fra 2017. I projektets data, er geografi på 19 procentpoint, og i statistikken er geografi på 21 procentpoint. Projektet viser dermed, i de helt nye data, at respondenter har samme indstilling til geografi, uanset, at statistikken er 5 år gammel. Det viser at projektets indsamlede data er valide. Samtidig viser det også pålidelighed, at projektets undersøgelse blandt privatskole-respondenter har høj, i forhold til nu og for 5 år siden, hvor respondenterne besvarer de samme spørgsmål med samme svar og tæt på samme svarprocent.

Spejlingen giver anledning til en sikkerhed for, at den førnævnte analyse af egne data og statistikkens data ikke resulterer i en anden delkonklusion på dette afsnit om spejling. Hvorfor analyse på de to ovenfor nævnte data, pt. ikke giver anledning til en ny analyse.

Projektet har som beskrevet i kapitel 6, inddraget TV2’s dokumentarudsendelser, ”Flugten til privatskolen” vist i foråret 2022 i sin empiri.

Forældrene i udsendelsen giver om geografi udtryk for: ”selv om vi bor lige ved siden af folkeskolen, vælger vi den fra, fordi der er store udfordringer med mange tosprogede elever efter at skoledistriktet blev ændret”. Det er et fakta, at kommunalreformen i 2007, har resulteret i, at 500 folkeskoler er lukket eller sammenlagt, specialskoler er nedlagt og at inkludere så mange elever som muligt. Projektet vurderer at dette aspekt giver anledning til en overvejelse af, hvordan geografi spiller ind for forældrenes valg af skole, netop det beskrives ikke i dokumentarudsendelserne. Men udtalelsen fra respondenten i udsendelsen, fortæller netop det, at andre faktorer end geografi spiller ind for at de er skiftet til en privatskole der ligger længere væk. Det vil blive analyseret i næste afsnit 9.2, side 44 om undervisningskvalitet.

Adfærdsteoretisk fravælger forældrene det altruistiske i PSM-teorien ved ikke at bakke op lokalt, og i stedet ses, at respondenten agerer egennyttemaksimerende som i Rational Choice-teorien, med det mål, at få opfyldt ønsker om hvad der er bedst for eget barn. Teoretisk overlappes der i dette tilfælde ikke, da kun Rational Choice-teorien opfyldes, og kommer ikke i nærheden af PSM-teorien.

Projektet har i sin operationalisering iht. afsnit 6.3, side 22, valgt at kombinere både spørgeskemaer, statistik og interviews.

I to kvalificerende interviews var projektet mest optaget af at indsamle data, til gode råd til fremtidens skole, og fik ikke spurgt ind til om geografi spiller en rolle. Dog gav den ene respondent udtryk for: ”vi kører 30 min. i bil, hver vej til skole, hver dag, vi vælger at transporttiden ikke betyder noget, for at vægte andre ting”. Den udtalelse viser, at respondenten agerer egen-nyttemaksimerende, på andre parametre end hvor langt der geografisk er til skole.

Interviews viser at respondenten først benyttede sig af folkeskolen og at nærheden i geografi var altruistisk som i PSM-teorien, - men efterfølgende har ændret sin motivation, til at uanset 30 minutters kørsel, ønskes et andet undervisningstilbud til sit barn, fordi som respondenten sagde: ”folkeskolen blev fravalgt, fordi den var dårlig”.

Delkonklusion Geografi

I ovenstående analyse er projektet kommet frem til, at geografi ikke afgør forældrenes motivation for valg af privatskole, men at geografi for forældre i folkeskolen er af større betydning.

Projektets antagelse, om at privatskoleforældrene ikke vægter afstand til skole højt, ser ud til at holde stik. Dog tilvælger en del privatskoleforældre privatskolen til, allerede fra start, fordi den ligger i deres bopæls nærområde, og dermed agerer altruistisk.

Dermed viser data, at Rational Choice og PSM ikke direkte overlapper hinanden. Det ses ud fra respondenternes svar, at de som oftest handler egennyttemaksimerende og, at der i mindre grad er altruistiske tanker bag motivationen for valg af skole. Hos nogle forældre, spiller både egennyttemaksimerende og altruistisk motivation ind, og teorierne komplimenterer hinanden.

Overvejende er det dog, at privatskolerespondenterne agerer egennyttemaksimerende og ser bort fra afstand, og vælger skole af andre årsager. Mere herom i næste afsnit 9.2 om undervisningskvalitet.

Analyse undervisningskvalitet

Dette afsnit tager udgangspunkt i, om undervisningskvalitet har indvirkning på respondenternes motivation til valg af skole.

Analysen vil vise om respondenterne vælger skole på baggrund af undervisningskvalitet ud fra den egennyttemaksimerende Rational Choice-teori, eller den altruistiske PSM-teori eller om elementer i begge teorier viser sig. Projektet antager, at i spørgsmålet om undervisningskvalitet, vil den altruistiske PSM-teori være meget mindre hos respondenterne, og at teorierne på det emne vil vise sig at være hinandens modsætninger. Analysen vil også vise om det i stedet er tilfældet, at respondenternes handlinger iht. teorierne komplimenterer hinanden.

I data fra privatskolen kommer det først og fremmest frem, at de adspurgte respondenter har valgt at placere deres barn på privatskole, på grund af ”skolens ry, værdigrundlag samt læringsstrategi”. Her ligger respondenternes største vægtning, hvor ”skolens gode ry” fylder allermest, og lægges det sammen med skolens overordnede læringsstrategier, opnås en score på helt op til 70 procentpoint. Det er derfor den allervigtigste betydning for respondenterne.

I samfund påvirker befolkningen hinanden når man lytter og kommunikerer med hinanden. Sammenhængskraften i et samfund kan begrundes med at meningsdannere ofte afspejles i, at lige netop ”der” hvor der er godt at være, - vil flere gerne komme til. Respondenter taler sammen, og taler videre med hvad de hører, på den måde opstår både positive og negative omtaler eller ”rygter” om skoler.

Højt står også ”Skolens faglige niveau” med 69 procentpoint, meget tæt på skolens ry, værdigrundlag og læringsstrategi, hvilket må antages fordi at respondenterne anser disse for af afgørende betydning. Det indikerer, at respondenterne ønsker det bedste for deres barns fremtid, som kan begrundes med, at man ønsker de bedste forudsætninger for, at ens barn skal få gode karakterer, som giver mulighed for frit valg af uddannelse.

Der er hård konkurrence om at komme ind på uddannelser, hvor kun dem med de højeste karakterer kommer ind. Begrundelsen herfor, er at respondenterne i mange tilfælde også har store forventninger til deres barn.

En respondent der tilvalgte privatskolen fra 0 klasse skriver: ”fordi vi mente det var et bedre alternativ end den almindelige folkeskole”. Af de respondenter der har svaret på undersøgelsen, har over halvdelen har gået på privatskolen siden 0. klasse, 53%. Tilflyttere til skolen er 47%.

De 47% udtrykker verbalt i spørgeskema, at: ”det er lykkedes Regeringen og Vordingborg Kommune via seneste skolereform, at køre folkeskolen helt af sporet i Vordingborg Kommune, derudover glemmer mange forældre, at de har ansvaret for opdragelsen af deres børn, det medfører, at de børn, der går i skole for at dygtiggøre sig, skal hæmmes af både psykiske og fysiske overgreb fra andre børn og når de voksne så ikke griber ind, er der intet tilbage. På privatskolen oplever vi, at der er stort fokus på både trivsel og læring. De elever der har behov, får ekstra støtte”.

Yderligere:

· ”Bedre faglighed på privatskolen ift. Folkeskole vi kom fra”

· ” skiftet til privatskole fordi folkeskolen ikke kunne tilbyde udfordringer til kvikke børn”

· ”fordi folkeskolen halter”

· ”det faglige niveau”

· ”vi valgte at skifte til privatskole, pga. mindre elever i klassen og individuel ekstra hjælp”.

Det er velbegrundede grunde respondenterne fortæller til deres motivation om, at flytte til privatskole og der er mange svar på hvorfor respondenterne har skiftet skole. Her er kommet 48 verbale forklaringer, det viser at respondenterne meget gerne vil fortælle om årsagen til flytning fra folkeskole til privatskole. Respondenterne, svarer hovedsageligt i nedennævnte grupperinger af motivationsfaktorer:

· Uro i klassen

· Mindre klasser

· For mange vikarer

· Mistrivsel på tidligere skole.

Flest har ytret sig om uro i klassen. Mindre klasser, og mistrivsel på gamle skole fylder næstmest, og for mange vikarer fylder mindst i de samlede svar.

Et svar fylder nemlig:

”mindre skole, overskuelige rammer, fagligt engagerede lærer, færre elever pr. klasse, mindre larm i timer, ressourcer til de elever, der har brug for ekstra, og færre udadreagerende og forstyrrende elever, værdier om fællesskab og børnesyn (tillid til elever)”.

Adfærdsteoretisk fylder både ”Uro i klassen, mindre klasser, for mange vikarer, mistrivsel på tidligere skole” er elementer der udfordrer de respondenter der gerne vil give deres barn mulighed for gode skoleresultater. Det er tydeligt at her spiller Rational Choice-teorien ind med en afgørende faktor, nemlig at barnet skal have optimale læringsmuligheder. Det er respondenternes opfattelse at disse faktorer er af afgørende betydning i læringssituationen. Respondenterne handler egennyttemaksimerende, og motiveres helt tydeligt til, at finde et alternativt skoletilbud i en privatskole.

I denne analyse om undervisningskvalitet, er det meget tydeligt, at kun den ene teori bringes i spil, nemlig Rational Choice-teorien. Et stort flertal af respondenterne har vægtige årsager til at de har skiftet til privatskole. De altruistiske svar der kunne være muligt, kommer ikke frem under emnet om undervisningskvalitet.

Det kan derfor konkluderes, at respondenter, der har børn på privatskole, i højre grad, end respondenter på folkeskole handler egennyttemaksimerende, især de der ikke har været tilfredse med undervisningen i den folkeskole, de gik på før.

I statistikken fra Danmarks Statistik, 2017 (Hvad ligger bag forældrenes valg af grundskole? 2017), ses blandt respondenter på privatskoledelen, at skolens faglige niveau, skolens gode ry og værdigrundlag, alle ligger på omkring 50 procentpoint. Iblandt folkeskolerespondenterne, ligger de 3 faktorer helt nede på 7-25 procentpoint, det viser tydeligt, at respondenterne vægter geografi til.

Privatskole respondenternes adfærd viser i årsager, at de også her prioriterer egennyttemaksimerende som i Rational Choice-teorien, og folkeskoleforældrene prioriterer den altruistiske motivation højere, som gør sig gældende i PSM-teorien.

Vægtningen mellem de to teorier vipper derfor med i faktoren om undervisningskvalitet mest til Rational Choice-teorien, hvor PSM-teorien her er underdanig.

I dette afsnit spejles og analyserer projektet de indsamlede data mellem spørgeskemaer i privatskolen, og statistik fra Danmarks Statistik for faktoren, undervisningskvalitet. En spejling viser, også her et sammenfald på svar fra privatskolerespondenterne omkring skolens ry, værdigrundlag, læringsstrategi og skolens faglige niveau. Der er her en kausal forklaring, som stadig gælder for emnet, selv om statistikken er 5 år gammel. Projektets data anses derfor at være rimelig sikre i sin antagelse om, at privatskole respondenterne hovedsageligt motiveres egennyttemaksimerende og handler efter Rational Choice-teorien.

Ca. 75% af elevmassen i grundskolen går i folkeskolen, og 18% i privatskoler. Det påpeges og er direkte synligt, at elevgrundlaget er det samme i begge skoler, men at privatskolen har en større løfteevne, og at socialt udsatte elever klarer sig bedre i private skoler. Eleverne løftes mere fagligt, hvis de har gået på en privatskole i mere end tre år. (Er Der En “Flugt” Fra Folkeskolerne Til Privatskolerne? | Danmarks Private Skoler, 25. marts 2022, n.d.)

Udsendelserne beskriver i første udsendelse hvor svært det er for en skole, når op til fire elever forlader en klasse, for at flytte over i en privatskole. Lederen på folkeskolen indkalder alle forældre til møde, men kun de tilbageblivende elevers forældre kommer til mødet. Disse forældre efterspørger forklaringer fra de forladende elevers forældre, - med ønske om svar på hvorfor, de forlader folkeskolen. Det får de af gode grunde ikke.

Men TV2’s journalister interviewer nogle af forældrene, der forklarer at folkeskolen i deres område, som de ellers bor lige ved siden af, har for store udfordringer med at der er mange tosprogede elever, efter at skoledistriktet blev ændret, og at det giver for store socialt belastning i skolen. Faderen siger: ”vi vil jo ikke ofre vores børn for at folkeskolen kan opretholde et eller andet”, - underforstået opretholde skolen i området. Han fortsætter: ”vi tænker jo mest på os selv, så om man vil være på A eller B-holdet?” Journalisten gør det klart, at privatskolen burde tage et større socialt ansvar.

Skolelederen fra privatskolen siger: ”Det et aktivt tilvalg, her er plads til dem, der gerne vil lære, vi er en meget boglig skole, og tager ikke elever ind der kræver særlige omstændigheder”.

Privatskolen går så godt, at den har opkøbt en folkeskole de skal flytte hen på. Udsendelsen slutter med at folkeskolen i alt har ”tabt” 96 elever til privatskolen over de sidste 5 år. I en 4-klasse tales der om den nye hverdag efter sommerferien, hvor fire elever er rejst.

I anden udsendelse, fortæller en lærer fra folkeskolen at forældre i dag er mere forbrugerorienteret. TV2 interviewer (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2022) der har lavet nationale undersøgelser på skoleområdet, som giver udtryk for at børn lærer mere når de er sammen med nogen der er anderledes, som man gør i folkeskolen, samt at de svage elever trækkes op af de dygtige elever. Det fortælles at privatskolen har mange ansøgere, når de slår jobs op, og at det er modsat i folkeskolen. Det fortælles at der er mange ikke-uddannede undervisere i folkeskolen. Privatskolen fortæller at deres undervisere har høj faglighed, og det er en fordel for dem at de har kort beslutningsvej fra beslutning til handling.

Udsendelserne giver en del debat i aviser og nyheder der beskriver, at Kommunalreformen i 2007 blev starten på at 500 folkeskoler nu er lukket eller sammenlagt. Reformen i folkeskolerne om Inklusionsindsats er mislykket og mange forældre er kommet til at tvivle på folkeskolen. Man har nedlagt specialskoler for at inkludere så mange elever som muligt i normalundervisningen. Man har nået frem til et hav af utilsigtede virkninger. Politikere og medier må gøre sig umage med langt mere nuancerede og konstruktive tilgange til, at forstå folkeskolens reelle udfordringer og mulige løsninger frem for at lukke på privatskoler, hvor virkeligheden er meget mere farverig og divers, end journalisterne bag TV2-dokumentaren har sat sig for at skildre (Avisen.dk, 2022).

Projektet finder det udfordrende at analysere årsag til adfærdsteorier i en tv-udsendelse, der er fortolket af journalister. Det skinner dog helt klart igennem at de udtalelser fra forældrene, der fremgår af ovennævnte afsnit, viser tendenser ledende mod Rational Choice-teorien, igen er motivationen at få den bedst mulige undervisningssituation til sit barn, og derfor flygter man til privatskolen.

Privatskoleforeningen giver udtryk for, at langt det vigtigste for forældrene er faglighed, trivsel og gode relationer mellem forældre, børn og lærere, og at det tema burde ligge til grund for en god og ordentlig debat om skolen i Danmark - den offentlige og den frie. (“Flugten” Til Privatskolen | Danmarks Private Skoler, 24. marts 2022, n.d.)

I de to kvalificerende interviews om undervisningskvalitet, er det direkte synligt, at de interviewede giver udtryk for:

”I folkeskolen er der uro, larm, manglende bevægelse, ej ude, for meget inklusion, for store klasser 28 elever, 2 lærere ej nok, barn ses ej pga. larm, i hovedet, en masse uro, generende lyde, lever ej op til værdier om mobning det er tom luft, - lærerne brænder ej for deres job mangler gejsten, på folkeskolen er elendigt, dårlige toiletforhold, ulækkert, man taler ej ordentligt og der er en dårlig tone. Lærerne brænder ej for gerningen og der er mange ikkeuddannede vikarer, ca. 90%. Der sker ikke noget eks. ordblindhed, det glemmes, det forties. Det er synd for børnene, det er dog blevet lidt bedre og de lærte intet under covid”.

Siden folkeskolereformen i 2013, er der meget der ikke er til glæde for de to grupper børn der er, dem der kan selv, og dem der skal have hjælp. Lærerne er stressede, der er for høj inklusions%. Det er skidt når folkeskolelærere selv begynder at sende deres egne børn på privatskole. Det hele er i bedring, men inklusionsbørnene bør få mere hjælp. Der er for mange love og regler, som det er godt de overholder, der er mange vikarer. Lærerne brokker sig hele tiden over alt det de skal, og får ikke hjulpet inklusionsbørnene godt nok. Man gør ikke nok for ordblinde. Hvis vi var startet på privatskolen fra 0. klasse, var mange bekymringer undgået, der er en anden gejst, entusiasme, en elev kan ikke gemme sig, alle lægges der mærke til, man taler højt om tingene. Undervisningen er på et andet niveau, eleverne lærer meget mere, bliver dygtigere. Der er bedre undervisnings-betingelser, man bruger omgivelserne, eleverne kommer ud af klassen og lærer i naturen. Ordblindhed bliver der straks taget hånd om, der italesættes både hjælpemidler, der forties ikke noget og lærerne er mere dedikeret. I dagligdagen ser lærerne den enkelte elev, de får læsehjælp og ekstratimer fra dag et. Ordblindhed hjælpes med det samme, læreren er tættere på, lærerne svarer på Intra, næsten døgnet rundt, der er ikke brok fra lærerne. De er mere dedikeret. Der er andre rammer at arbejde under og de har en anden tilgang”.

Ovenstående adfærdsteoretiske årsags-forklaringer er meget sigende. Alle udtryk er naturligvis på en utilfredshed med folkeskolen, der begrundes med at man har prøvet folkeskolen og vælger den fra, på baggrund af undervisningskvaliteten, indeholdende uro i klassen med mere. I denne utilfredshed ligger motivationer der passer sammen med Rational Choice-teori, hvor forældrene egennyttemaksimerer deres børns skolegang.

I interviews er der ikke nogen henvisning til PSM-teorien, - forældrene flytter børnene for egen vindings skyld som bunder i en stor utilfredshed.

I dette tilfælde udelukker Rational Choise-teorien, PSM-teorien, da der ikke er noget altruistisk over de indsamlede interview-data.

Delkonklusion undervisningskvalitet

Der er hård konkurrence om at komme ind på uddannelser, hvor kun dem med de højeste karakterer kommer ind. Forældrene har i mange tilfælde store forventninger til deres barn.

I denne delkonklusion er det direkte synligt for projektet, at undervisningskvalitet er af afgørende betydning for respondenter til børn på privatskole. Disse respondenters motivation er meget høj, hvad angår undervisningskvalitet.

Projektet analyserer sig frem til at ”skolens ry + værdigrundlag + læringsstrategi” vægtes meget højt, sammen med ”Skolens faglige niveau”. Svarerne indikerer, at respondenterne ønsker det bedste for deres barns fremtid, og kærer sig meget om at få en god kvalitets-undervisning.

Til at indgå i delkonklusionen, prioriterer projektet de vigtigste svar i prioriteret rækkefølge:

uro i klassen, ønske om mindre klasser, mistrivsel på folkeskole, for mange vikarer.

Det er vægtige ting der fortælles i respondenternes svar, eks. er der flest som fortæller om uro og støj i klassen, der vægtes med ord som:

- Meget larm,

- For meget uro

- Massiv uro/larm i klasserne

- Mindre skole/mindre klasser

- Bedre trivsel og hjælp til børnene

- Mere nærvær (pga. mindre klasser)

- Manglende ressourcer i folkeskolen

- Hyppig lærer-skift

- Mistrivsel

- Lav faglighed.

Delkonklusion viser at respondenterne med hjertet flytter deres barn fra folkeskolen, fordi der forstyrres for meget i undervisningen, folkeskolen er for stor, manglende ressourcer, og helt generelt mistrivedes i folkeskolen. Respondenterne har simpelthen valgt folkeskolen fra, og forsøgt at finde et bedre alternativ til deres barn. Det giver udtryk for at privatskolen er et godt valg for dem og deres barn.

Respondenterne føler sig utrygge ved at folkeskolen kan lære deres barn, det der er nødvendigt for at klare sig godt i samfundet, med mulighed for at komme ind på den uddannelse de ønsker sig.

Ovennævnte fakta, viser at respondenterne motiveres af enten det, at skolen ligger tæt på deres bopæl, og at det oftest er folkeskoleforældrene, medens privatskole-respondenterne motiveres af en god undervisningskvalitet, eller at privatskolen ligger i deres nære geografi.

Inden for emnet undervisningskvalitet, er projektet nu helt klar over, at Rational Choise-teorien er meget fremherskende. Og at respondenterne her ikke tænker altruistisk, - dog sker det i de tilfælde hvor en privatskole er i nærheden af respondenternes bopæl.

Især respondenterne der af utilfredshed med folkeskolen, motivers af fakta der tyder på, at respondenterne har vurderet, at der er: for få lærerkræfter til at opfylde deres barns behov for hjælp i undervisningen, og føler sig overset. Det skinner også igennem, at folkeskolerne er blevet for store ligesom at antallet af elever i hver klasse er for højt, og at der er meget uro, hvilket må betyde, at læreren ikke kan skabe ro i klassen.

Den altruistiske PSM-teori gør sig ikke synderlig gældende, og kan have svært ved, at give gode råd til fremtidens skole, når det gælder de respondenter, der har valgt at flytte deres barn til en privatskole.

I dette kapitel er den indsamlede empiri analyseret så projektet kan besvare sin problemformulering, og der er yderligere analyseret på to valgte emner om geografi og undervisningskvalitet. Projektet har draget to del-konklusioner som leder videre til den analyserende diskussion i næste kapitel, hvor projektet vil udarbejde analyser på to forskellige empiri-grupper.

Diskussion

I dette kapitel vil projektet diskutere teorierne Rational Choice og Public Service Motivation, er vidt forskellige, og hinandens modsætninger eller komplimenterer de hinanden i geografi og undervisningskvalitet. Kapitlets formål er at komme tættere på den endelige konklusion af projektets problemformulering, og levere projektets gode råd fra respondenterne til fremtidens skole.

I forrige kapitel viste det sig, at teorierne Rational Choice og PSM begge spiller ind, når respondenterne vælger skole, da begge teorier handler om menneskers adfærd. Overordnet komplimenterer teorierne hinanden. I dette kapitel diskuteres om egennyttemaksimering eller altruisme er direkte afgørende for valg af skole, eller om begge teorier træder frem i forlængelse af hinanden. Dette projekt havde en formodning om, at teorierne var modsatrettede og at respondenterne træffer valg efter enten den ene eller anden teori. Set i lyset af tidligere analyse, viser det sig, at rational Choice og PSM ikke direkte overlapper hinanden, i forhold til valg af skole. Det er tydeligt at respondenterne vælger dét de mener er bedst for dem selv, men i forlængelse af valget af skole, kan der findes altruistiske tendenser jfr. afsnit 8.1.1. og svar i projektets spørgeskema, bilag 3, side 65: ”Vi bor på øen og har kun hørt godt om skolen”.

Det ses derfor, at når der vælges egoistisk, kan det i virkeligheden godt gavne almenvellet, selv om det ikke var hensigten. Respondenter vælger den skole, der er tættest på fordi, den støtter op om lokalsamfundet. Et altruistisk valg, hvor de samtidig forudsætter, at skolen har et højt fagligt niveau. Dermed er det også udtryk for en egennyttemaksimerende indstilling, nemlig at skolen har et højt fagligt undervisningsniveau. Det viser, at respondenterne både vælger ud fra en altruistisk og en egoistisk indstilling.

Med baggrund i lokalsamfund og skolens geografiske placering finder projektet, at netop denne årsag munder ud i altruistisk handling, fordi: bor man i nærheden af en privatskole, så støtter man op om den, da det støtter sammenhængskraften i lokalsamfundet. Tendensen kommer bl.a. til udtryk i projektets spørgeskema, ”fordi vi bor på øen, det er en god skole og jeg har selv gået på skolen”.

Når diskussionen handler om undervisningskvalitet, kommer det tydeligt frem, når der udtales: ”fordi fagligheden i folkeskolen halter”, og ”bedre faglighed på privatskolen i forhold til den folkeskole vi kom fra” viser at undervisningskvaliteten er af afgørende betydning – og at der her vælges ud fra egennyttemaksimering, for at opnå en bedre undervisning til sit barn.

Projektet konkluderer, at i de tilfælde, hvor geografi har mest betydning for respondenterne, så handler de altruistisk og når undervisningskvalitet betyder mest, så handler respondenterne egennyttemaksimerende. Se bilag 4, side 66 der viser tekstsvar på spørgeskemaer sorteret iht. operationalisering og den efterfølgende kodning på svarene i bilag 5, side 69.

I dette kapitel blev projektet klogere på, at respondenterne vægter både skolens geografiske nærhed og undervisningskvalitet højt. Teorierne spiller forskellig ind, afhængig af om respondenterne har en skole tæt på, eller om de motiveres af høj undervisningskvalitet. respondenterne er ligeledes interesseret i skolens ry. Kapitlets diskussion har til formål at komme tættere på svar til projektets problemformulering, og leder hen til den kommende konklusion i næste kapitel.

Konklusion

Dette konklusionskapitel redegør for projektets konklusion på problemformuleringen, og drager konklusion på hele projektets arbejde. Kapitlet giver overblik og viser om projektet er i stand til at svare på problemformuleringens spørgsmål. Kapitlet viser resultatet på selve formålet med projektets problemformulering, og afgør om det er muligt inddrage nogle af forældrenes motivationer i fremtidens skole. Elementerne i konklusionen vil belyse hvilke opmærksomhedspunkter, kommunerne bør tage til sig for at forbedre fremtidens skoler. Projektet er på grund af de opståede forhindringer af indsamling af empiri i folkeskolen, klar over at den empiri mangler, men projektet antager alligevel, at egen indsamlede empiri i sammenhold med statistik og tv-dokumentar er i stand til at svare på projektets problemformulering. Det vil der i dette kapitel blive redegjort for.

Folkeskolerne i Danmark har i mange år ikke haft svært ved at fylde sine skoler op, og har haft masser af elever, med siden kommunesammenlægningerne i 2005 og skolereformen i 2013 er privatskolerne blomstret frem og eleverne er sivet væk fra folkeskolen. Især på landet begynder folkeskoler at blive mere og mere tomme. Dermed opstår et økonomisk problem for kommunerne i landdistrikter, hvor der i forvejen er geografisk længere imellem skolerne. Lukker kommunen en skole, opstår der i mange tilfælde en privatskole. Det mest naturlige skolevalg er den geografisk nærmeste skole, men hvis skolen ikke har et godt ry, opstår ønsket om en anden skole hos mange forældre, der vil det bedste for deres børn. De ønsker en velfungerende skole med undervisningskvalitet, der sikrer deres barn en god start på livet og en god adgang til uddannelsessystemet.

Projektet har til hensigt at finde den retning som kommunerne bør gå, ved at blive inspireret af forældrene i privatskolerne, så kommunerne kan arbejde på at folkeskolen kan optimeres. Projektets problemformulering lyder:

Hvorfor vælger mange forældre privatskole frem for folkeskole? Og kan kommunerne inddrager årsagerne i fremtidens skole?

Hvad er forældrenes motivation for at vælge privatskole til deres barn?

Hvad er afgørende for forældrenes valg?

For at besvare problemformuleringen har projektet valgt at benytte kritisk realisme, fordi det giver det bedste bud på den virkelighed der konstant er i forandring. Virkeligheden giver det bedste nutidsbillede af forældrenes motivation til valg af skole. Teorier er valgt for at belyse problemformuleringen bedst muligt. Projektet har valgt Rational Choice, der er en egennyttemaksimerende teori, som projektet antager er en stor del af forældrenes adfærd, når de træffer valg om skole til deres barn. Det andet teorivalg er faldet på, Public Service Motivation, der er en altruistisk teori. Dette valg har projektet overvejet grundigt, da forældre formodentlig ikke vælger skole for almenvellets skyld. Projektet har derfor fortolket netop denne teori i en ny sammenhæng, nemlig i forhold til at støtte op omkring et lokalsamfund. Det kan ses både i lyset af den geografisk nærmeste folkeskole eller privatskole. Det var projektets hensigt at inddrage empiri både fra en privatskole og en folkeskole.

Det skulle dog vise sig, at projektet mødte forhindringer i at indsamle primær empiri i folkeskolen. Der var ingen af de lokale folkeskoler som ville tillade en undersøgelse. Enten var begrundelsen, at skolens bestyrelse ikke tillader spørgeskemaundersøgelser, eller at konkurrencen i skoledistriktet var for hård. Det blev en stor barriere, og spørgeskemaundersøgelse blev gennemført i en privatskole. Danmarks Statistiks undersøgelse om folkeskoler fra 2017 blev derfor inddraget som sekundær statistik. Projektet valgte at foretage en spejling af egen indsamlet empiri via spørgeskemaer i denne statistik. Yderligere blev TV2’s meget aktuelle dokumentarudsendelser om ”Flugten til privatskolen” inddraget, da den netop blev vist i TV i projektskrivnings-perioden. Sluttelig har projektet gennemført to personlige interviews med forældre som primær empiri. Disse forældre havde erfaring med egne børn både i folke- og privatskole.

Analysen har været håndteret med induktiv opbygning, med udgangspunkt i de nye resultater, der løbende fremkommer i analysen på den indsamlede empiri. I empirien opstår et mønster, der viser, at forældrene prioriterer forskelligt, alt efter om de motiveres mest af geografi eller undervisningskvalitet. Projektet har arbejdet med en operationalisering hvor empiri deles i 3 grupper:

a) lokalområde,

b) skolens værdier,

c) mit barn skal blive så dygtigt som muligt.

I empirien fremkommer et mønster, der viser en sammenhæng mellem de forældre, der vælger den geografisk nærmeste skole, netop ikke vælger skolen pga. undervisningskvalitet, men pga. at skolen ligger tæt på. Modsat viser mønstret, at de forældre, der ønsker at deres barn skal blive så dygtigt som muligt, vælger en skole med godt ry, uanset om den ligger længere væk.

I analysen, viser der sig en slagside, som viser, at flest forældre i privatskoler motiveres af, at skolen har et godt ry, og at forældrene motivers af ønsket om en god undervisningskvalitet. Direkte modsat er det for de forældre, der vælger den lokale skole. De går ikke så meget op i undervisningskvalitet, men vælger det praktiske i, at skolen ligger geografisk tæt på bopælen. Sortering i vægtninger, og den kausale sammenhæng, vises i nedennævnte figur som projektet har udarbejdet:

Projektets direkte svar på problemformuleringen, er:

Forældrene vælger privatskole, når de fornemmer at der er en bedre undervisningskvalitet i privatskolen. Den vælges især hvis privatskolen ligger geografisk tæt, for dermed at støtte op om det lokale samfund. Forældrene motiveres af en skoles faglige niveau med ønsket om, at deres barn skal blive så dygtigt som muligt. Rygtet om at folkeskolens lærere ikke brænder for lærergerningen, sammenholdt med folkeskolens rygte om uro, larm, store klasser, for meget inklusion, vikarer og ønsket om højere undervisningskvalitet ender med fravalget af folkeskolen.

De forældre som vælger privatskolen i løbet af deres barns ti år lange skoleforløb, træffer valget på baggrund af utilfredshed med folkeskolen. Forældrene motiveres af, at deres barn bliver ”overset”. De føler sig ikke hørt med hensyn til deres utilfredshed og møder en laden-stå til i folkeskolen. Forældre begrunder skoleskift fra folkeskole til privatskole med manglende undervisningskvalitet. Forældrene angiver store klasser, stor skole, meget sygdom blandt lærerne, mange vikarer og manglende undervisning som skifteårsager.

Det afgørende for forældrenes valg er:

Det generelle billede og omtale af folkeskolens ry.

Projektets spørgsmål om kommunerne kan inddrage årsagerne i fremtidens skole, er svær at svare på. Projektets analyse viser at folkeskolens ry i Danmark er noget blakket. En generalisering der ikke begunstiger folkeskolen. Der vil være steder i landet hvor folkeskolen fungerer tilfredsstillende, - men også steder med meget store udfordringer. En optimal skole opnås på baggrund af og i samspil med rigtig mange faktorer. Udfordringerne i folkeskolen er for store og mangeartede, til at projektet kan komme med et direkte konkret råd til fremtidens skole i kommunerne.

mandag den 26. september 2022

Vordingborg Forsyning på Møn

Miljørådet så i torsdags på rensningsanlæg og pileanlæg på Møn

torsdag den 22. september 2022

Demonstration

onsdag den 21. september 2022

Kb møde 21. Sept. 2022

Der var i dag demonstration fra mange forældre og børn foran rådhuset.

Flertallet vil lukke

Der er nu 5 hoved skoler, med 17 matrikler

Model 1: der bevares 10 afdelinger og lukkes 7

Model 2: der bevares 12 afdelinger og lukkes 5

Modellerne bliver sendt i 8 ugers høring, og kommer i BUF og KB igen i januar 2023.

Det kan ende med helt andre modeller.

Alle partiformænd fik ordet i salen.

Når skolen lukker - lukkes landistrikterne.

Jeg har været med til skolelukninger før, - i 2011, hvor man lukkede udskolingen på Kastrup Skole - det var forfærdeligt, især for forældrene og børnene og idrætsforeningen/fodboldklubben i området, dengang stemte jeg imod - og det gør jeg igen!

AT bruge 300.000 på en hjemmeside til Vild med Vilje, - det er spild af krudt, da man kan finde de mange andre steder, - det beløb bør spares og lægges i kassen 🤯

Udvidelse af havnen til Biofuel.

Solceller i Ørslev, vedtaget.

Klimaplan 2022 vedtaget, punkter har jeg gennemgået på udvalgsopslaget for teknisk udvalg. NB og DF stemmer i mod, fordi de ikke vil have vindmøller på land, men der er pt. Ikke nogen plan for dem, kun for klimaplanen.

I Vordingborg har vi 64% landbrugsjord.

Erhvervsmasterplan 2030 vedtaget.

Handlingsplan for Kulsbjerg Skole, afd. Mern.

Ansøgning om velfærdsaftale på Folkeskolen blev vedtaget, vi kan kun søge en velfærdsaftale. Venstre mener at de ældre har brug for god livskvalitet og vi opdager mere ved et besøg end en telefonsamtale.

2 spørgere om skolestruktur, der har flyttet deres børn til mindre skoler. De vil sende høringssvar.

1 spørgsmål om busser til skolerne. Der er ikke planlagt omlægning af busser ifb. Med skolestrukturændring.

Bent Maigård spørger om skolestrukturen, pris for omlægning af busserne, hvor mange ADHD-børn vil skulle have ekstra hjælp, alle skoler vil blive over 300 elever, vil man give tilskud til børn der skal på privatskole, hvor mange børn vil ikke kunne klare større skoler og skal i stedet på Kalvehave, hvordan med de private haller især på Møn vil man kompensere dem, og hvad forventer KB ifb. bosætning, hvad koster det kommunen når foreninger skal leje sig ind andre steder, Lokalforumer er ikke taget med på råd, - de kommer til at gå til, ifølge Bent.

Sidste spørger Niels Brixvold, mente at små private skoler opstår fordi, forældrene vil have frisk luft til deres børn og at børnene kan cykle til skole, Møn Friskole.

Dagens demonstration mod at lukke skoler i Vordingborg Kommune

Jeg var også med til det her i 2012! - det er så forfærdeligt sin forældre at stå u!

torsdag den 8. september 2022

Flot at Tyskland interesserer sig for vores biogasanlæg!

onsdag den 7. september 2022

Møde i klima og teknik 7. Sept. 2022

Til stede:

7 politikere

6 medarbejdere

Orientering omSmartTip-app

Der er PFAS i Faxe, som Affaldplus tager sig af, vi er en del af det fælles affaldsselskaber og kommer til at være med at betale for oprensning af deres affaldsplads hvor PFAS er, der er også noget i Slagelse.

Klimaplan fremlagt (blev drøftet i 1,5 time)

I dag er vi samlet set på 39% og det vil stige væsentligt med nye solcelleparker mv.

Det er som i andre kommuner transport og landbrug

Man taler om at tage bortforpagtet jord hjem og så selv tage eu-støtten til kommunen selv og bruge på klimaplanen. (Den jord må ikke sprøjtes).

Erhvervsmasterplan 2030

Vi vil være Østdanmark kraftcenter for grøn energi

Få 1000 nye jobs inden 2030

Stigende brugertilfredshed inden for myndighedsområdet

100 attraktive byggegrunde, vi afventer analyse

At de 25årige har 90% taget en uddannelse

Dagens presse om den fine plads på DI’s erhvervsliste, giver positiv afsmitning og vi er rykket op på plads 55, fra at være nede i 70’erne

Erhvervsmasterplan, skal blive god ved at det er tydeligt hvem der har ansvaret for hvad. Det vil blive godt, hvis vi kan få samlet økonomi, erhverv og turisme og markedsføring i samme område. (19 mio.)

Venstre vil ikke være med til at brug 300.000 på en hjemmeside til vild med vilje, da vi mener der er andre vigtigere ting at bruge beløbet til, og at der ikke vil blive mange brugere, i øvrigt mener jeg personligt at der bruges for meget økonomi på vild med vilje, og at det mange steder ligner noget der ikke er kønt.

Byrum ved stationsområdet, bliver slet ikke som planlagt, der bliver lavet et boldbur (- det der er omme ved voldgade som jeg aldrig har set blive brugt!) og overgangen rundt om de nye bygninger fra buspladsen bliver bare en grusplads! - endnu en øjenbæ i Vordingborg! - og stadig ikke noget springvand, som jeg har efterspurgt i flere år siden Eos blev flyttet!

Tubæk Å åbnes ikke op, den beholdes lukket, - da den er forurenet!

Der laves en ny transformerstation i Præstø ved Antoniehøjen.

Der er ansøgt om at der i vest i Barmosen gives tilladelse til flere solceller.

Biofuel:

Lokalplanen muliggør etablering af Vordingborg Biofuel, som vil producere flydende brændsel ud fra biomasse (primært halm og træflis) og elektricitet. Anlægget vil bidrage med lokale arbejdspladser på fabrikken og i følgeerhverv herunder landbruget, som dels skal levere til anlægget men også aftage anlæggets afgassede biomasse, hvilket vil være biogødning, som vil fortrænge traditionel kunstgødning i landbruget lokalt. Anlægget vil kunne bidrage til kommunens målsætninger i DK2020-Klimaplanen om CO2-reduktion på transportområdet og i landbrugssektoren. Der er inddraget bekymringer for beboere fra Ore.

Vejdirektoratet vil ikke udvide masnedøbroen - det ville ellers være godt med vores store havn - der bør lægges politisk pres.

Sagen kommer i kommunalbestyrelsen. Solceller i Ørslev godkendes.

Kommuneplan for seniorboliger på Kaløvej ved Trellemarken godkendes.

tirsdag den 6. september 2022

Socialudvalgsmøde 6. Sept.

Skærmede boliger afskaffes, da alle som i dag er på plejecenter har enten demens eller kognitiv skade.

Den ældre kan blive afvist til plejehjem i kommunen, og må derfor desværre ud på det private boligmarked, og det er svært.

Fastholdelse af personale er en udfordring i kommunen og der arbejdes fortsat med trivsel, der er mange som gerne vil gå på pension og mange personaler vil gerne arbejde til 70 år, hvis de kan gå ned i tid. Der er 10% af vores personale som gerne vil gå ned i tid.

Visiteret kørsel til aktivitetscentre og daghjem afskaffes, vi ved ikke om vi sparer noget, sagen kommer igen, og om det giver en afsmittende effekt andre steder. Den ældre skal så selv bestille flex-trafik eller andre kører for dem. Den personlige pleje er vigtigere.

Jeg anbefaler ikke at der søges som frikommune i det tvungne besøg fra kommunen for de 80-85 årige - da jeg mener de ældre har glæde af det her besøg!

Og at vi opdager hvad de kan hjælpes med her, for en bedre livskvalitet

Derfor er det et dårligt foreslag - flertallet vil sende sagen i KB, og tror at der alligevel vil blive søgt om frikommune inden for skoleområdet, der dog pt. Ikke er angivet som bestemt foreslag.

Kommisorium for pgf. 17,4 udvalg på ældreområdet skal laves

Emner: hjælp til pårørende i demente + SF og jeg er enige om at visitering bør ske mere decentralt - da dem der er tættest på den ældre bedst ved hvad personen har brug for!

Der ønskes en bred repræsentation af medlemmer til udvalget.

Vi er et par stykker som ved sidste møde med besøg af konsulenter, gjorde os opmærksom på, at det ville være en fordel at demokratiserer visitationen, derfor er der besøg under Punkt 14, og sætter os ind i visitationspraksis psykiatri og handicap.

Man ønsker borgere bliver længst muligt i eget hjem, og at de har et godt eget liv og deltage i samfundet.

Hjælpen i hjemmet og på døgnophold kan være lige dyrt. Et døgntilbud koster 500.000 op til 7 mio. + dagtilbud!

Hvis de først har fået et visiteret tilbud er det svært at stoppe igen, fordi der opstår venskaber med både borgeren og pårørende. Ankestyrelsen er tit ind over, og derfor er det svært at ændre hvis de først har fået et bo-tilbud. Der er teamsmøder for sager giver uge og visitationsmøde hver anden uge. Lederen der kender borgeren er med i visitationsmødet over teams. Lederen får oplysninger af socialarbejderen der har med borgeren at gøre til daglig. Autisme er også med i det her område. Der var en masse snak - det var klart at vi skulle besnakkes.

Visitering i pleje og omsorgsområdet: De ældre + andre med varigt funktionsnedsættelse. Digitalt, ringe eller pårørende eller når de kommer hjem fra hospitalet. Hjælpen kommer fra nærmeste ældrecenter, og der reguleres som regel efter 14 dage. Der justeres løbende fra dem der kommer i hjemmet. Der kommer besøg fra visitator, og de der hjælper i hjemmet er garant for at det stemmer overens med det der er brug for. Man hjælper også med at henvise til anden hjælp til have mv. Oftest er det en kat der er årsag til at den ældre bliver længst mulig hjemme. Mange ældre sætter en ære i at klare sig selv, og der kan opstå konflikt fordi den pårørende vil have hjælp men den ældre vil ikke. Oftest får kommunen først lov at hjælpe når den ældre kommer hjem fra sygehuset, fordi da får kommunen lov at komme ind. Der er pt. Stort pres fra folk har solgt d’ers hus, og de tror at de så kan komme i ældrebolig med det samme. For at anvise plejebolig i nærheden af børn skal de være visiteret til ældrebolig i egen kommune. Man skal være meget dårlig for at få tilkendt en plejebolig på et plejecenter. Det kan også være svært at få samtykke fra den syge. Nogen ægtefælle vælger at flytte ud en periode for at få den hjælp til der er behov for. Der kan skulle søges værgemål og så skal familieretshuset ind over. Der er meget meget lange lange ventelister på at få en ældrebolig. Der står ikke ledige ældreboliger nogen steder. Demenskoordinator skal med ind over, - det styres dog meget af lovgivning. En dement fungerer dog meget bedre i det de kender og der skal demenskoordinator ind over. Der er kvalitetsstandard for hvornår man kan få ældrebolig. Det skal være en væsentlig boligforbedring at flytte fra egen bolig, oftest kan egen bolig indrettes, men det kan eks. Være trapper der er årsagen. Man visiterer op og ned fra plejerne, der behandles advi. 300 om dagen i centret. Den ældre har bedst af at kunne eks. Personlig pleje og gå ud med skraldespanden. Kommunen kommer og gør hvad vi kan.

Hvad var det så at konsulenterne talte om:

Flaskehals, for højt arbejdspres - bør vi gøre noget ved og at den enkelte får overblik over hvor mange ældre de har ansvaret for, også en ensartethed i visitation rundt omkring i kommunen.

Nyt system, Nexus system giver bedre overblik, og så bør det kunne ændres til plejepakker, så det ikke er hver enkelt ting der skal visiteres. Der er større brugervenlighed i det. Der samles mange data i et fagsystem. Der gøres allerede noget af det konsulenterne anbefaler, og der ses også på tværs af områder. Der arbejdes med projekt om udskrivelse fra sygehus. Der er 4 ansat til at tage telefoner om alle dem der hele tiden bliver udskrevet fra sygehuset, og der skal i dag med hurtig udskrivning meget mere hjælp til.

Spørgsmålet om pårørendevejleder vil blive inddraget i pgf. 17,4 udvalget.

Jeg må desværre grundet arbejde, melde fra til udvalgstur til de sjællandske plejecentre i næste uge, - men jeg har også været med på den tur på Sjælland før.

Gunnar Seidenfaden i fredags

Besøgte i dag i Vordingborg vesthavn Miljøskibet Gunnar Seidenfaden er et miljøskib i Søværnet opkaldt efter den danske botaniker og ambassadør Gunnar Seidenfaden

Flere jeg kendte fra hjemmeværnet, gl. venstregruppe og svømmeklubben og en god snak med kaptajnen 😀

Gruppemøde og Flagdag

Gruppemøde om budget og Udvalgsdagsordner

I dag er det flagdag - veteranerne fortjener bestemt hæder!

Dejligt med musik i gaden😄