torsdag den 29. januar 2015

Kommunalbestyrelsesmøde ultimo januar

Frigivelse af div. rådighedsbeløb til bl.a. renovering af klasse 6 veje og afløbbsledninger.
Høringssvar til Vejdirektoratet afsendt med anbefaling af Skråstagebro og Model A for brofæstet på Masnedø, samt markant kulturspor som en fritidssti på banevolden.
Div. boligselskaber, der er under bevågning pga. dårlig økonomi og vores underskudsgarantier.

Mødet startede med at PoulA fik sin fortjenstmedalje fra Dronningen.



tirsdag den 27. januar 2015

søndag den 18. januar 2015

Venstre i Vordingborg's Grand Old Mand

Elver Thomsen, døde i den forgangne uge, og blev begravet i går. Han har haft enormt stor betydning for gl. Vordingborg Kommune, og har været med i politik i over 25 år.




Folketidende 17. januar

Forsamlingshuse skal harmoniseres


onsdag den 14. januar 2015

KIF møde i dag i Viemose Forsamlingshus

Vi havde KIF møde i dag hvor det længste punkt var Forsamlingshuse, herunder Viemose.
Vi blev enige om at bede om en yderligere bedre beskrevet sagsfremstilling, herunder en undersøgelse af om de 6 kommunale huse kunne tænke sig at blive private ved overdragelse for 1 kr. og en større pulje der kan søges til forbedringer af husene. Sagen skal ydermere i ØPU, og KB.
Vi havde efterfølgende et godt dialogmøde med lokalområdet i Viemose/Forsamlingshuset.
 
 
Pressemeddelelse udsendes i morgen som nedenfor:
 
Fornyet dialog med kommunale forsamlingshuse om fremtidig ejerform
Hovedparten af Vordingborg kommunes 23 forsamlingshuse er private, mens 6 af husene er kommunale. I de kommende uger skal det undersøges, om der er foreninger, der ønsker at drive de kommunale forsamlingshuse videre som private.
Igennem flere år har der været politiske drøftelser om, hvordan man kan skabe lige vilkår for kommunens mange forsamlingshuse, der har gang i aktiviteter af enhver art. Husene har i dag forskellige ejerforhold, forskelligt aktivitetsniveau og forskellige vilkår for at lave indtægtsdækket virksomhed osv. Dette er baggrunden for, at kultur-, idræts- og fritidsudvalget har haft en drøftelse af, hvordan man bedst kan skabe ens vilkår. Og udvalget besluttede, at det undersøges om der er opbakning i de forskellige lokalområder til i fremtiden at drive de kommunale forsamlingshuse som private. "Vi har i udvalget drøftet, hvorledes interessen vil være, hvis husene  overdrages til en slags forsamlingshusforening for eksempelvis 1 kr. men uden driftstilskud." , siger Eva Sommer Madsen, formanden for Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget. Og hun fortæller videre, at man i udvalget var enige om, at man samtidig bad administrationen om at komme forslag til hvordan der kan skabes en samlet kommunalpulje på min. 1 mio. Kr., som alle forsamlingshuse kan søge tilskud  i til diverse bygningsmæssige forbedringer mv. "Vi skal have undersøgt om vi kan få skaffet nogle ekstra midler via ekstern finansiering", fortæller formanden. Der er lige kommet ny lovgivning på området, og det kan måske skaffe midler til bygningsmæssige forbedring af forsamlingshuse.
Administrationen har fået nogle uger til at få lavet et samlet oplæg med både svar fra de kommunal forsamlingshuse og med et bud på, hvordan man skaffe midler til en kommunal pulje på mindst 1 million kr.
Den første del af dialogen med de kommunale forsamlingshuse blev indledt på et dialogmøde mellem udvalget og repræsentanter fra Viemose Forsamlingshus og bestyrelsen fra Kalvehave og Omegn. Og her var en god og konstruktiv dialog, selvom der ikke var klare konklusioner på baggrund af mødet. Men dialogen vil fortsætte i de kommende uger.
Sagen vil blive taget op til fornyet behandling i april måned og det forventes, at kommunalbestyrelsen vil træffe beslutning i sagen i slutningen i april.

tirsdag den 13. januar 2015

Socialudvalgsmøde

Vi indledte i dag mødet med besøg på Centralvaskeriet i Vintersbølle, som udvalget nu overtager fra Arbejdsmarkedsudvalget. Det sker fordi der ikke kunne blive en social virksomhed ud af det, og da vaskeriet arbejder med hovedsageligt tøj og uniformer for ældre og personale bliver det vores virksomhed. Den er blevet optimeret med arbejdsgange, så vi vil følge den nøje, det skal gerne blive et dygtig overskudsgivende foretagende.
Efterfølgende dagsorden, hvor ombygning Solvang, ældremilliarden, renovering af Skovbo, div. fravær, m.v. blev drøftet.

mandag den 12. januar 2015

Gruppemøde

Udvalgsdagsordner og verserende sager drøftet.
Vores gamle borgmester Elvar Thomsen er død 86 år gammel.

torsdag den 8. januar 2015

Erhvervsforeningens Nytårskur

Godt møde i aften i erhvervsforeningens nytårskur på STARS. Der var 2 gode oplæg om verdens brændpunkter v/Marcus Knuth og Søren Espersen - meget varmt aktuelt emne, med Paris i går! 

torsdag den 18. december 2014

Sidste kommunalbestyrelsesmøde i år

Der var festlig julehilsen fra Prins Jørgens Garde
Der var mange sager, bl.a. om Antoiehøjen, hvor der er flertal for at selve højen ikke bebygges. Lokalplan for Panteren, der er flertal for at lokalområdet har muliged for offentlig adminisration på området.
 

onsdag den 17. december 2014

Venstre-julemøde i Vordingborg

Vi havde en god aften hvor vores folketingskandidat Marcus Knuth fortalte om Syrien, Asger fortalte om Ore-tingborg Nisse-året der er gået, og Knud fortalte om den aktuelle situation.



torsdag den 11. december 2014

Ny Storstrømsbro og Kulturaftale


Møde om Kulturaftale i Nyk. F. med de andre 5-6 kommuner, hvor første spadestik blev taget til at der laves en ny aftale med Kulturminister Marianne Jelved for gl. Storstrøms Amts område. Den indgåes allrede fra 1. januar 2015, og underskrives engang i foråret.

Senere i Nr. Alslev
møde med Vejdirektoratet om den nye Storstrømsbro,  både borgmesteren for Guldborgsund og Vordingborg samt trafikministeren bød velkommen.
Der er mest stemning for en bro med pyloner. Det forventes at anlægsarbejde startes i 2016.
Masnedøfortet bevares, og ligeså tilkørselsjordvolden og jernbanevolden på Masnedø, - måske en rekreativ sti og udsigtspunkt, måske en kommede kælkebakke?





 

tirsdag den 9. december 2014

KIF I dag

Årets sidste dagsorden var lang, vi drøftede nye dialogformer med vores 3 områder, nemlig Kultur, Idræt og Fritid.
Derudover blev hele udvalgets konto-område gennemgået og diskuteret, så alle kan få et samlet billede af hvad udvalgets område dækker over, og hvad vi råder over. Af dagens arbejde vil komme en masse spændende dagsordner i det kommende år.

Inspirationstur til Lubeck i går

For at forberece vores 600 års købstads jubilæum





gode ideer fik vi med hjem








torsdag den 27. november 2014

Kommunalbestyrelsesmøde

I dag møde hvor selvrisiko på vores biler sættes op med en besparelse til vores fordel, ny sundhedspolitik, ny erhvervspolitik med en indgang til kommunen = et tlf. nr. til erhvervet, nye takster på mulighed for udvidet åbningstid i 3 børnehaver, Lokalplan for Præstø bymidte, ny 10-klasse i høring, ny i bestyrelsen for Avnø Naturcenter og meget mere :-)

tirsdag den 25. november 2014

Bestyrelsesmøder

Cantable og Bogø Kostskole, samme dag, begge omhandlende daglig drift.

onsdag den 19. november 2014

SMUK-koncert

En fantastisk aften med Sleviske Musikkorps og Birthe Kjær 😊 samt Bobo Moreno på VU - vi kan godt i Vordingborg!



mandag den 17. november 2014

Gruppemøde

I aften, hvor ØPU-dagsorden blev gennemgået.

onsdag den 12. november 2014

Birdhouse



Brevet med Paulo Nani, så sjovt! 

tirsdag den 11. november 2014

KIF møde

Dagsorden i dag, hvor vi havde besøg af STARS og Museum Sydøstdanmark.
En ny diaogstruktur drøftet, tidsplan for kunstgræsbane - færdig til sommer. Og Viemose Forsamilingshus som vi ikke vil sælge, da vi fortsat ønsker at området har et sted at samles, men en diaog med hele lokalområdet om huset.

onsdag den 5. november 2014

Besøgte HC Rylanders hjem og Malerskole på Bogø i dag

Der er noget meget stemningsfudt over kunstnerhjemmet hos Rylander, der har Karen Blixens hjem som sig forbillede, altid friske buketter og hyggeligt. Jeg hilste også på nogle af eleverne. Rylander har lavet folkegaven i Provianthuset til 18 miio, samtidig som Gobelingerne blev lavet. Rylander er fast tilknyttet Kulturministeriet.







tirsdag den 4. november 2014

Socialudvalgsmøde i dag



Med besøg på hjælpemiddel centralen, der betjener ca. 6.000 borgere i Vordingborg kommune. Efterfølgende møde hvor der blev talt kvaltetsstandarder.

fredag den 31. oktober 2014

Mountainbike-bane på kulsbjerg

I dag fik jeg lov at klippe snoren på den nye bane hvor alle aldre kan være med, det er Simon fra Kulsbjerg der fik ideen, og det sker sammen med lokalråd, naturstyrelse, handicap, skole, militær, kommune, motionsklub - imponerende 😊


 
Jeg vil lige som de forrige talere sige tak for invitationen og tak til alle jer frivillige som har været med til at få sat dette her i stand.
Dette projekt er præcis noget af det vi har brug for .
Vi mangler idrætsfaciliteter til jer der gerne selv vil bestemme hvilket tidspunkt I vil træne og motionere på.
Dette mountainbike-spor her på Kulsbjerg tilbyder aktivitet, frisk luft , god træning til alle ,- de der vil træne alene eller sammen.
Her kan børn , unge, voksne, ældre , på alle dage og i alle timer komme som man vil, og
vi kan tage ud i dette naturskønne område, - måske med et lettere initiativ til at komme her.
Det er et imponerende samarbejde der er opstået her, og det er et imponerende resultat,
Så tak til den elev fra 8. klasse på Kulsbjerg skole som fik ideen, dette viser et samarbejde på tværs af alder, nemlig,
- skole – lokalråd – forening – motionsklub - handicap – forsvar – naturstyrelse – kommunal administration - 
og det er mildelst talt imponerende!
Det her bringer livsglæde og sundhed for os alle, og bibringer en synlig natur-rigdom til vores kommune.  
Og med disse ord vil jeg klippe snoren!
 

torsdag den 30. oktober 2014

Komunabestyrelsesmøde i dag

Der var en kort dagsorden i dag
Takster spillevand og rensning samlet uændret. Ny lokalplan Klintholm. Potentialeplan kystturisme Møn, udpegning af valgstyreformænd til kommende valg, orientering om aktindsigt og et par lukkede sager.
Og et par lukkede sager, der var et spørgsmål fra Leif Jensen om oprensning af stranden på Ore.
Der renses op efter budgetplanen og Knud besøger ham, Det var et kort møde på 25 min, sidste gang tog det 4,5 time :-)

onsdag den 29. oktober 2014

Kulturaftalearbejde

I går var vi kulturformænd samlet fra kommunerne i gl. Storstrøms amt for at opstarte arbejdet med en ny 4årig kulturaftale. Vi fik en vision på plads. Der var også snak med 2 fra kulturministeriet. Det blev holdt på Stevns, og det blev også til en rundvisninger på Stevnsfortet. 

onsdag den 22. oktober 2014

Virksomhedsbesøg med Venstre

God aften hos BrixDesogn og Revivision i Stege, spændende at høre om 😊

tirsdag den 21. oktober 2014

KIF møde

i dag i det nye udvalg, udvidet temamøde hvor fremtidens planer om hvad vi gerne vil arbejde med, sat i gang. Rigtig god stemning med i alt nu 7 medlemmer.

mandag den 20. oktober 2014

Regionsmøde

Møde i 3 niveauer op til valg, kommune, region, stat.
Mødeindleder var Bertel Haarder, og oplæg ved 3 borgmestre, Køge, Slagelse og Vordingborg Kommuner, samt Jens Stenbæk
Der var en fin drøftelse af valgets temaer og snakken om polemik.


søndag den 19. oktober 2014