Kære medlemmer af forsvarsudvalget
Det er da formodentlig ikke sandt hvad jeg læser i Sjællandske.
Det er ikke forsvarligt over for den danske befolkning, at der nu ad bagvejen postes mange millioner i Høvelte Kaserne midt i en forligsperiode. Det er kratluskeri.
Det virker absurd at staten skal have millionudgifter, når Vordingborg Kaserne er i meget bedre stand og med naboer der har forståelse for Kasernens tilstedeværelse. Endvidere er der øvelsesterræn i nærheden i Stensved.
Man udpiner denne sydlige del af Danmark fuldstændigt hvis dette bliver tilfældet. Vi står på tærsklen til gode forbindelser ned i Europa herfra via den nye Femern-Bælt forbindelse.
Nu bliver den gamle "Fugleflugts"-linje forstærket, og det vil forsvaret også have mulighed for at nyde godt af.
Sender man alt mandskab til nordjylland vil man også mandskabsmæssigt skæv-vride landet endnu mere.
Se vedhæftede uddrag af Sjællandske 21. januar.
Lad fornuften sejre!
Med venlig hilsen
Eva Sommer-Madsen (V)
Kommunalbestyrelsen, Vordingborg
Tlf.: 29 43 58 71
Ingen kommentarer:
Send en kommentar