Min tale:
Kære alle, velkommen til
Vordingborg. Jeg er rigtig glad for, at jeg må stå her i dag!
Mit navn er Eva Sommer Madsen og jeg
er formand for kultur-, idræts- og fritidsudvalget i Vordingborg Kommune. Dette
er en meget spændende dag i dag, men i virkelighed begyndte det hele for længe
siden! En lille gruppe af tossede ildsjæle (det kalder de sig selv) - ønskede
forandring. De små lokale foreninger havde problemer med at tilbyde børn og
unge et kvalificeret badminton tilbud. En ond cirkel med færre og færre unge
som ville dyrke badminton og de børn som ville spille badminton, kunne
foreningerne ikke tilbyde nye og større udfordringer. I dag har I skabt et
fællesskab bestående af 7 klubber
Haslev, Toksværd, Stubbekøbing,
Nørre Alslev, Ønslev-Eskilstrup, Præstø og Vordingborg og flere vil komme til –
hvem vil ikke være en del af en succes.
Dermed siger jeg også, - at inden I
er kommet i gang for alvor, mener jeg, at I er en succes! Samarbejde, nye
fællesskaber og positiv udvikling – det er en succes!!
Derfor skal der herfra lyde en
rigtig stor tak til initiativtagerne – I ved selv hvem I er!
Badminton er en af de store
sportsgrene i Danmark – ser man bare på det OL hold, som vi har i Brasilien, så
er der flere medalje kandidater i mellem. Imponerende at dette lille land
fortsætter med at gøre sig gældende på topniveau inden for badminton.
Hvor skal fremtidens talenter komme
fra, når små lokale foreninger har det hårdt – Team Storstrøm selvfølgelig? Team
Storstrøm vil skabe liv på landet. Man ønsker ikke, at se passivt til mens det
samlede medlemstal og mængden af aktivitet falder. Det hele handler om at skabe
udvikling i de små foreninger og samarbejde på tværs – sågar noget så uhørt som
på tværs af kommunegrænser. Team Storstrøm er også et opgør med ulighed.
Spillere fra vores områder skal have de samme muligheder, som spillere tæt på
de store byer, derfor samarbejde med bl.a. Hvidovre Badminton Club. Team
Storstrøm vil også gerne udvikle sig til mere end badminton – der er et håb om
måske fleres sportsgrene, mulige eliteidrætslinjer i skolen og være et led i,
at gøre Vordingborg til et attraktivt idrætsområde.Det kræver selvfølgelig
penge at udvikle. Vordingborg Kommune er stolte af, at vi har kunnet bakke op
med en god startkapital – vi håber da selvfølgelig, at de øvrige kommuner, som
har klubber med følger trop og støtte økonomisk op. Vordingborg Kommune er
opmærksom på, at et sådant stort projekt ikke et projekt på et år, men at det
kræver længere tid at blive etableret og selvkørende. Og dog har jeg bidt mærke
i, at I forventer at være selvkørende efter tre år. Når man vælger den
officielle start til at være den 13. kl. 13.13 vil man udfordrer det etablerede
badminton, man vil gøre det bedre og man lader sig ikke begrænse af muligheden
for at fejle – godt gået! Med et citat af en tidligere amerikansk præsident
Thomas Jefferson, vil jeg slutte af og ønske badmintonsporten nationalt og især
her lokalt al muligt alle held og lykke! ”Hvis du ønsker noget, du aldrig har haft, -
må du være villig til at gøre noget, du aldrig har gjort”!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar