lørdag den 13. august 2016

Team Storstrøm Badminton

Dejlig dag i dag  den 13 august kl. 13.13
Min tale:


Kære alle, velkommen til Vordingborg. Jeg er rigtig glad for, at jeg må stå her i dag!


Mit navn er Eva Sommer Madsen og jeg er formand for kultur-, idræts- og fritidsudvalget i Vordingborg Kommune. Dette er en meget spændende dag i dag, men i virkelighed begyndte det hele for længe siden! En lille gruppe af tossede ildsjæle (det kalder de sig selv) - ønskede forandring. De små lokale foreninger havde problemer med at tilbyde børn og unge et kvalificeret badminton tilbud. En ond cirkel med færre og færre unge som ville dyrke badminton og de børn som ville spille badminton, kunne foreningerne ikke tilbyde nye og større udfordringer. I dag har I skabt et fællesskab bestående af 7 klubber


Haslev, Toksværd, Stubbekøbing, Nørre Alslev, Ønslev-Eskilstrup, Præstø og Vordingborg og flere vil komme til – hvem vil ikke være en del af en succes.


Dermed siger jeg også, - at inden I er kommet i gang for alvor, mener jeg, at I er en succes! Samarbejde, nye fællesskaber og positiv udvikling – det er en succes!!


Derfor skal der herfra lyde en rigtig stor tak til initiativtagerne – I ved selv hvem I er!


Badminton er en af de store sportsgrene i Danmark – ser man bare på det OL hold, som vi har i Brasilien, så er der flere medalje kandidater i mellem. Imponerende at dette lille land fortsætter med at gøre sig gældende på topniveau inden for badminton.


Hvor skal fremtidens talenter komme fra, når små lokale foreninger har det hårdt – Team Storstrøm selvfølgelig? Team Storstrøm vil skabe liv på landet. Man ønsker ikke, at se passivt til mens det samlede medlemstal og mængden af aktivitet falder. Det hele handler om at skabe udvikling i de små foreninger og samarbejde på tværs – sågar noget så uhørt som på tværs af kommunegrænser. Team Storstrøm er også et opgør med ulighed. Spillere fra vores områder skal have de samme muligheder, som spillere tæt på de store byer, derfor samarbejde med bl.a. Hvidovre Badminton Club. Team Storstrøm vil også gerne udvikle sig til mere end badminton – der er et håb om måske fleres sportsgrene, mulige eliteidrætslinjer i skolen og være et led i, at gøre Vordingborg til et attraktivt idrætsområde.Det kræver selvfølgelig penge at udvikle. Vordingborg Kommune er stolte af, at vi har kunnet bakke op med en god startkapital – vi håber da selvfølgelig, at de øvrige kommuner, som har klubber med følger trop og støtte økonomisk op. Vordingborg Kommune er opmærksom på, at et sådant stort projekt ikke et projekt på et år, men at det kræver længere tid at blive etableret og selvkørende. Og dog har jeg bidt mærke i, at I forventer at være selvkørende efter tre år. Når man vælger den officielle start til at være den 13. kl. 13.13 vil man udfordrer det etablerede badminton, man vil gøre det bedre og man lader sig ikke begrænse af muligheden for at fejle – godt gået! Med et citat af en tidligere amerikansk præsident Thomas Jefferson, vil jeg slutte af og ønske badmintonsporten nationalt og især her lokalt al muligt alle held og lykke! ”Hvis du ønsker noget, du aldrig har haft, - må du være villig til at gøre noget, du aldrig har gjort”!










onsdag den 10. august 2016

KIF i Præstø i dag

Pga. Lokaleudfordringer var vi rundt og se på lokaler, Lokalarkiv med fugt og Pakhus8, som nu er kommunens.
Vi havde flere spændende sager, vi ønsker et 3-delt navn til politikken der sendes i høring. Billedskolen bliver regional i 2,5 år, som forsøg, og kan komme hjem igen. 
Aftale om brug af Bogøhallerne ligestilles, med max-timeloft. Møns Motionsklub stopper udvidelse af den gl. Gymnastiksal. Møn Dans, får ikke lokaletilskud da vi godt kan anvise kommunale lokaler (og vi ønsker ikke vore allerede offentlig betalte lokaler skal stå tomme), men vi tager emnet op i efteråret for at se på det sammen med tilskudsmodeller til aftenskoler. + div. Sager.

Socialudvalgsmøde i går

Budget og halvpårsregnskab. Effektiv kommune, pleje og omsorg, der vil blive reduktioner,
Justeret sundhedspolitik, som videresendes til KB.
Demensrapport, - vi får til stadighed flere demente i kommunen. Vi har udvidet med demensboligern på Solvang. 
Vi skal tilrette vores værdighedspolitik i samarbejde med staten for at få.del i puljen vi kan forvente på de 10. Mio.
Det er en udfordring i kommunen at opretholde serviceniveau ved spidsbelastninger pga. Stramt budget, og det at få personale bliver også sværere.

søndag den 7. august 2016

Helene Stranges slægtgårdsromaner fra Nordfalster

Så er alle Helene Strange's slægtgårdsromaner fra  Nordfalster læst. 4 om Prierslægten og Inger Prier og 8 om Sværkeslægten (eReolen kan anbefales) Helene Strange er god til at beskrive landbolivet for i forrige århundrede😉 så anderledes fra i dag!

onsdag den 27. juli 2016

Radio 24-7

Var mandag, kl. 17.05 i Radio 24-7 og fortælle om Kultur på Recept, Vi har fået 1,2 mio. Over 3 år af Sundhedsstyrelsen til projektet, der er i alt 4 kommuner med, vi er den eneste på denne side af Storebælt.
Det bliver et tilbud med 10 turs klippekort til hver borger, som er tilknyttet jobcentret med langtidssygemelding med stress, angst eller depression. 
Vi håber det skaffer nogle i arbejde :-)

lørdag den 16. juli 2016

Klappen oppe for sidste gang!



Så gik klappen op for sidste gang på Masnedøbroen, den har været oppe over 165.000 gange!

mandag den 27. juni 2016

søndag den 26. juni 2016

Åbningstale HC Andersens verden i dag

ÅSmuk sæsonåbning i HC Andersens verden på Jungshoved, med eventyrlige tommelise og flotte kager  og hygge!
Tag de små børn der ud!

Eventyrlige kager!

 
 



lørdag den 25. juni 2016

Fantastisk koncert på Nysø i dag

Godt vejr i Thorvaldsens og H.C. Andersens historie 


torsdag den 23. juni 2016

Sct. Hans 2016

Så er Sct. Hans talen holdt i Kastrup Ndr. Vindinge, i tørvejr og et flot bål med Kastrup fodboldklub, tak det var hyggeligt med kamp i de flotte nye trøjer!




Vi samles i dag den 23. juni, hvor lyset er her så længe, at dagen føles som om, den aldrig holder op. Det er rigtig flot, at frivillige her i Kastrup/Ndr. Vindinge har sat alle sejl ind for dette arrangement!.
I vores forfædres tid, før kristendommen gjorde sit indtog, var midsommerhverv en af de vigtigste fester, hvor naturens kræfter havde særlig magt – og hvor det onde blev holdt borte ved hjælp af symbolske hekse.
Det gør vi stadig. Og så er vi så heldige, at bo i et demokratisk land, og måske er vi mere heldige end vi selv ved. Den enkeltes frihed er fundamentet. Vi har bygget vores samfund så godt op, at mange andre folkeslag gerne vil bosætte sig her i Danmark. Her i kommunen er vi faktisk rigtig gode til at tage imod flygtninge. Der er succes historier fra Mern og Kalvehave. Vi har taget godt imod dem, og det skal vi forsætte med. De fleste har oplevet død og ødelæggelse og har sår på sjælen.
I Vordingborg kommune, er vi godt i gang med investeringer for fremtiden, det udfordrer i øjeblikket kassebeholdningen.Men som bekendt, må man investere for at udvikle. Det er lige som at investere i såsæd eller frø til haven, - det skal der til for at der kan ske udvikling og resultater. Der er sket rigtig meget, med det borgerlige flertal ved bordenden.
Der er investeret kraftigt i, at få vores erhvervsliv til at føle sig velkommen. Og vi har netop høstet første del af frugten, med overskrifter som "Erhvervslivet blomster i Vordingborg Kommune" og i marts kunne vi i politikken læse, at "Vordingborg er en vinderby". Tilkendegivelserne fra erhvervslivet er i den grad positive. Og det positive samarbejde skal forsætte med fuld styrke!!
Tilflytningen til kommunen er stigende. Og det er ikke kun pga. Flygtninge. Vi er i gang med at vende en negativ omtale af vores kommune til en positiv omtale. Det skyldes mange ting. Vi lytter til borgerne. Vi er lige ved at investere i et nyt borgercenter og et nyt vandhus, som er færdig i denne valgperiode, - glæd jer til det!
Rundt om i vores kommune sker der også andre positive tiltag. Udviklingen af Klintholm havn og  slæbestedet i Stege, der er med til at lokke lystfiskere til Møn. I Præstø er slutspurten gået ind for at finde de sidste penge til glasmuseet, hvor kommunen købte bygningerne sidste år, for at sætte ekstra skub i projektet.
Der sættes alle sejl ind i øjeblikket for at  Visionen om at Vordingborg er storbyens smukkeste forhave skal lykkedes. For selvfølgelig har vi oddsene til at kunne det!
I aften bør vi minde os selv om, at ting kan lade sig gøre hvis vi vil! I disse dage er der DM i Landevejscykling, lige rundt omkring os. Vi skal glæde os, være stolte over den gode historie vi kan fortælle, her medens vi venter på igangsætning af en ny storstrømsbro og femern bælt - og bålet om lidt!
I ønskes en God Sankt Hans aften og en god sommer!

onsdag den 22. juni 2016

Klar til juni's KB møde


Diverse frigivelser af anlægsøkonomi.
Økonomi til det nye vandhus godkendt.
Endelig godkendelse vandhus på Panteren. Sammen med Panteren og DGI får vi et område hvor der lægges op til mange aktiviteter. 
Vi havde en lang debat om historikken om handicapinddragelse og udenomsarealer.
Vi bliver desværre nød til at indfri garanti i boligselskabet Østerbro strandpark i Præstø.
Strategi for jordhåndtering vedtaget.
Forarbejde lokalplan Antoniehøjen igangsættes. 
Helhedsplan for Præstø sendes i høring.
Ålebæk strandvej, Møn, sagen har også kørt i gl. Møn kommune. Der blev flertal for ikke at ekspriere, idet der stadig er adgang via sti til stranden. De privatretlige stridigheder er ikke for kommunen at blande sig i.
Mern børnehave bliver midlertidig flygtningebolig.
Orientering om socialudvalgets tur til Holland med besøg i demenslandsby. 
m.m. samt 3 lukkede sager. 











onsdag den 8. juni 2016

KIF-møde i dag

Vi startede med dialogmøde med bestyrelse for DGI-Panteren, her blev talt aktiviteter og belægning af faciliteterne. Man glæder sig til at Vandhuset kommer!
Derefter udvalgsmøde, orientring om b.la. frivillig fredag 30. september, kystnære aktiviteter, mødelokaler i Præstø, Vandhuset og høringssvar, henvendelse fra Møn Friskole. Frigivelse af diverse beløb til anlæg fra i år og tidligere. Vandhus-økonomi sag sendes til ØPU og KB, spørgsmålet om deponering arbejder forvaltning videre med sammen med Staten. Undersøgelser om anvendelse for den gamle Iselinge svømmehal. Ønske om Mern Kulturhus, får lokaler på skolen. Aftenskolen Yogalofts klage om lokaletilskud til private lokaler, blev nedstemt af flertalsgruppen, iht. praksis i lignende sager. I starten af næste år ser udvalget på tilskud til Aftenskoler. + div. sager.

tirsdag den 7. juni 2016

Soc. Møde

Ordinært månedsmøde, besparelser på 4 mio. Er hele udvalget enige om. 3,6 mio. Anbefales til budgetforhandlingerne. Klippekortmodellen udvides til en større aldersgruppe, for at få brugt pengene, som ellers skal sendes tilbage til staten. Kvalitetsstandard på klippekort.
Sygefraværsstatistik, godkendelse af legatregnskab, mædeplan næste år.
Vordingborgprojektet, ville vi gerne have beskrevet yderligere, gerne i fagblade. Århus Universitet vil bruge os i deres undersøgelse på madservice efter fritvalgsordningen. Bestilling af rapport om Vaskeriet. Aktinsigtsager. Hollandsturen evalueret. Frivillig Fredag den 30. September.

 

onsdag den 1. juni 2016

Forkant på forhave - vision

ÅKick-offmøde for  Forhave på forkant, med lokalrådene, en fortsættelse af Visionen, Den smukkeste Forhave, Vordingborg på Panteren



mandag den 30. maj 2016

Vikingeborg Borgring Lellinge

Indvielse i flot vejr😄





Lørdag med mange oplevelser

Teateret spetakulus 
Om gocardbanen i lamamaskoven 
Kaproning på havnens dag


lørdag den 28. maj 2016

Kunsthal 44

Fin fernisering af årets udstilling på Kunsthal 44 Møen, tale ved Bjørn  Nørgaard







Fin aften på Rosenfeldt med Kim Larsen

Stor ros til STARS



torsdag den 26. maj 2016

KB møde 26. Maj 2016

Kvartalsrapport, der viser at arbejdsmarkedsudvalget har overskridelse igen, nu på 9 mio. De 7 tages fra reserver, og de 3 finansieres af kommunekassen.
Vores kassebeholdning er ved at være nede på 20. Mio. Det skyldes overvejende anlæg sat i gang siden kommunesammenlægningen og også fra 2013 hvor kommunen blev ledet af A. Men vi har alle været med til alle de nye tiltag, Multicenter, 2 nye børnehaver, renovering af Iselingeskolen, Præstøskolen, Kulsbjerg skolen m.v. 
De fremtidige anlæg Vandhus og Borgercenter ses ikke endnu.
Der vil blive arbejdet på at hæve kassebeholdning igen.
Der sendes 13 mio til vores kasse fra forsyningen pga. En højesteretsafgørelse.
Vordingborg Havn får kommunegaranti til køb af en stor brugt kran  på 4,3 mio.
Beslutning om at der kan komme en Netto ved indkørslen til Ørslev. 
Nyt sommerhusområde i Råbylille. 
Egnshus i Ørslev, BUF og KIF har fundet hver et beløb, og resten sendes til budgetforhandlinger i august/september. 
Foreningernes hus i Stege vi takker for oplysningen om at gaven vil være fri og ubehæftet, vores beslutning af 13 januar fastholdes, hvilket vil sige at der gives langtidsanvisning på 20 år, hvor man skal booke og afbooke brug af lokalerne, så andre kan booke i ledige perioder og det indebærer også at vi kan beslutte anden anvendelse af lokalerne. Man skal være opmærksom på at det vil være en gave der er en tuilbygning til kommunale lokaler. 
Gaveregulativ til KB-medlemmer reduceres.
Mødeplan næste år godkendt.
Slut 19.31

 
Møde om den nye Jernbane 25. maj
 

fredag den 13. maj 2016

Kunstudstilling fra Estonia

Fik i dag æren af at åbne udstillingen for meget flotte billeder fra Estland, Ambasadøren var det, tag i KulturArkaden og se de flotte fotos! Dette i forbindelse med det officielle erhvervsbesøg vi har haft i denne uge fra Estland.


Dialogmøde med fritidsråd, idrætsråd og Folkeoplysende foreninger i går

Vi havde møde i Præstø om nye tiltag iht. Kommunens Vision 2030, besøg fra ekstern konsulent om hvordan man skaber fremgang i foreninger. Der blev også talt om budget 2017. 

fredag den 6. maj 2016

Dejlig eftermiddag til Fransk Forår i Præstø

Deltog i Præstø kajak og Paddelklubs indvielse 😊

onsdag den 4. maj 2016

KIF Møde

Månedens udvalgsmøde: reduktionsforeslag drøftet. Fundet finansiering til halvdelen af vores del af finansiering til Egnshus i Ørslev, rest sendes til budget. Status på Vandhus drøftet. Forkøbsret til Bårsesøernes besluttet sendes til ophævelse, procresplan for ny kultur og idrætsplan vedtaget, tilskud til 4th of july arr, HC Andersens Verden, og pulje til fysiske forbedringer vedtaget. Hæftelsesfri gave om Foreningernes Hus i Stege sendes til ØPU-udvalget. Godt møde med gode drøftelser, 

tirsdag den 3. maj 2016

Socialudvalgsmøde i dag

Fremlæggelse af bevægelse og rehabilitering i aktivitetscentre, mange ældre bliver bedre ved træning og aktivering, b.la. At komme op og ned af en stol og på gulvet.
Stadig højt sygefravær, bl.a. Stressramte sygeplejersker. Sagen tages på igen.
Besparelsesforeslag gennemgået.
Diverse kvalitetsstandarder godkendt.
Aftalt at der igangsættes en brugerundersøgelse med 3-4 spørgsmål til hver ældre der får kommunal mad.