onsdag den 31. marts 2010

God Påske!

Efter påske starter dialogmøder for mit vedkommende med Ørslev, Bårse og Kalvehave lokalområder.

lørdag den 27. marts 2010

I torsdags

Kommnualbestyrelsesmøde med gruppemøde i Venstre fra kl. 13.

tirsdag den 23. marts 2010

Formand for Avnø Naturcenter

Første bestyrelsesmøde i Naturskolens bestyrelse i dag. Dejligt møde. Endnu engang - Avnø er det bedste sted på jorden - Ud under åben himmel!

I aften 19.30 Præstø

Dejlig generalforsamling i Venstre Kommuneforening. Besøg af Folketingsmedlem Flemming Møller og Regionsmedlem Jens Ravn.

Avisudklip fra i torsdags


torsdag den 18. marts 2010

KL's Topmøde Ålborg

Idag aflagde Fabrin beretning, han har gjort det godt og blev hyldet på Venstres store gruppemøde. Ligeledes holdt Lars Løkke et godt indlæg efterfulgt af Claus Hjort som fortalte hvor galt det står til med landets økonomi grundet krisen.
Hilste forøvrigt på Lars.

onsdag den 17. marts 2010

Til kommunalpolitisk topmøde i Ålborg

Afsted onsdag kl. 12, forventet hjemkomst fredag kl. 18. Vi skal i bus sammen med politikere fra Næstved. Det bliver spændende at høre Fabrin, og det fælles store Venstre-gruppemøde den ene af dagene.

mandag den 15. marts 2010

17-20 V-gruppemøde

Alle udvalg vendt, dagsorden til ØPU-udvalgsmøde vendt. De ting der er oppe nu, - skoler, økonomi og meget, meget mere vendt ;-)

søndag den 14. marts 2010

Har besøgt 7 børnehaver

Jeg har sammen med formanden for BUF-udvalget og forvaltningschefen besøgt 7 børnehaver inden for 14 dage. Formanden besøger alle, og jeg havde valgt, Gammelsø, Lendemark, Område Møn (områdekontor) Agernbo, Egely, Bifrost og Bårse Børnecenter ud.
Det har været spændende, hvor gør vores pædagoger og ledere et stort arbejde for at børnene skal have det godt :-)

torsdag den 11. marts 2010

Temadag i dag 12-18.30 i Byrådssalen

Den økonomiske virkelige virkelighed v/Politisk kommentator og forfatter Niels Krause-Kjær (Berlingske og P1) Hans indlæg på 1,5 time var meget interessant.
Hans Mantra: vi ved godt hvad der skal gøres, men hvordan gør vi det så vi bliver genvalgt? og Man bliver ikke genvalgt hvis man ikke kan forklare virkeligheden. Den mediepolitiske virkelighed. Vi skal blive enige om hvad vi skal skændes om. Sig det med Frames på 15. sekunder! eks. Skattestoppet, Anders Fogh.
Derudover blev ændring af dokumentationsopgaverne (anbringelser, opholdssteder) gennemgået af KL. Endelig blev børneprognoser for alle områder lagt op.

mandag den 8. marts 2010

STARS kl. 17.00, Første bestyrelsesmøde i dag

Den nye bestyrelse konstituerede sig med undertegnede som formand :-)

Kultur, Idræt og Foreningsmøde kl. 15.00 i dag

Møde hvor Teaterforeningen Bøgestrømmen var og præsentere sig. Det er dejligt at vi kan få professionelt teater her til kommunen, det er ikke alle borgere der har energi til at drage til "staden" for at få en god teateroplevelse. De har også arrangementer for børn.
Diverse tilskud godkendt, årets fritidsleder udpeget til den kommende DM fest. Ungdomshus drøftet, og ikke mindst budgetopfølgning.

torsdag den 4. marts 2010

BUF Møde i dag

Der kommer besparelser på skolerne med ny budgetplanlægning. Det kommer til at betyde forskelle på store og små skoler ang. tid til Lejrskole, Bibliotek og forældresamtaler. Lærerne skal op på 680 undervisningstimer og det vil betyde på mindre skoler at de skal undervise både i indskolingen, mellemskolen og udskolingen. Der vil også komme skolelukninger, - det bliver et dilemma at være politiker når man også ønsker at bevare det nære. Men samtidig skal vi også føre en ansvarlig økonomi for kommunen.

mandag den 1. marts 2010

SSP-møde i Præstø 13-16

Møde mellem Politi, Kommune og Socialmedarbejder om Ungdomskriminalitet og sociale projekter i kommunen. Der blev også tildelt penge til forskellige projekter.