onsdag den 29. april 2020

Virtiuelt, kommunalbestyrelses-møde 29. April 2020


Den økonomiske situation ser fornuftig ud, situationen er fornuftig, situationen taget i betragtning.
Budgetseminar den 13 maj, vil indeholde kommunens låneudvikling, idet vi optager mere lån end vi afdrager.
Der fremrykkes anlægsinvesteringer for 15,5. Mio. Pga. Corona-krisen.
Der frigives 1 mio. til lysregulering i Bårse, så der bliver en cykelsti mellem Bårse og Køng og en bedre afvikling af trafikken og at sættevogne kan komme igennem. 
Den “varme kartoffel” Terrassen på Præstø Havn ved den gamle toldbygning/Skipperkroen. Der blev enighed om at den er ulovlig, og at der skal indsendes en dispensation, som vi vil se på.
På Møn sammenkobles 4 vandværker, og plan revideres.
Skåninge Bro på Bogø, kommunen vil nu rydde op i lokalplaner der ligger helt tilbage fra år 1900.
Vordingborg Kommunes kontakt på leje af noget af arealet, udløber nu, og derfor nu grundlag for nye forhandlinger, og evt. ekspropriering. Stedet er en perle, er et helt unikt kultur og fritidsområde for skoler, borgere og fritidsboliger. Sagen sendes i offentlig høring i 8 uger 1. Maj.
Ny aftale med Mønshallerne om lån, så de kan udvide.
Kvalitetsrapport for skolerne 17/18
Vi har en folkeskole der ligger en del under landsgennemsnittet, mange steder halter det rigtig, rigtig meget, og vi bør gøre noget mere for vores folkeskole i Vordingborg bliver rigtig god.
2 ekstraordinære temamøder for kb kommer i maj.
Et par lukkede sager.














mandag den 13. april 2020

Påske 2020

Det blev en anderledes Påske i år, her under Corona-pandemien.
Ingen familiebesøg 😥
Politisk er der ro på lokalt, Vordingborg Kommunes folkeskoler åbner i denne uge for 0-5 klasse på alle skoler og i Børnehaver.
Landspolitisk er Venstre og alle andre partier næsten sat uden for indflydelse, da Mette F. Kører det hele selv. Først i dag er der fælles forhandlinger.
Lars Løkke har udtalt at han mener man bør åbne mere op, hurtigere, så vi kan mindske den økonomiske krise i landet. Det virker fornuftigt, nu da sundhedsvæsenet faktisk godt kan følge med.
Personligt ser jeg frem til den 11. Maj, og håber at vi alle snart igen kan komme igang med vores hverdag på job, uddannelse mv. Det føles i øjeblikket som om at der er rigtig længe til🥺
Det er hårdt for de ældre der bliver mere og mere ensomme, og vi alle savner at se vores kære.
Glædeligt er det da, at vi har haft et pænt påskevejr.
Jeg  har. set diverse on-line påskeprædikener., og har i dag været ude og se på Valdemars Jagtslot i Stensby, og ellers ordnet i min have, påskehygget med min mand og 3 store børn.
Jeg håber at du også har haft en god påske.

torsdag den 2. april 2020

Lokal støtte under Corona-Pandemi fra Erhvervsudvalget i Vordingborg Kommune ;-)

PRESSEMEDDELELSE
Den 1. april 2020

Nye initiativer for at støtte lokal turisme, håndværkere og entreprenører

Ekstra midler og fokus på lokal turisme-markedsføring, samt opfordringer til at holde kommunale møder og konferencer lokalt. Det er blandt de initiativer, som Udvalget for Turisme, Udvikling og Erhverv sætter i gang for at støtte det lokale erhvervsliv.

Udvalget for Turisme, Udvikling og Erhverv kommer nu med en ekstra håndsrækning til turismen i Vordingborg Kommune, og arbejder samtidig på at kommunen yderligere støtter de lokale håndværker- og entreprenørfirmaer.

På udvalgets møde den 31. marts besluttede udvalget, at afsætte yderligere 100.000 kroner til Visit Sydsjælland-Møn (VISM) til at styrke markedsføringen af lokalområdet. Samtidig opfordrer udvalget til at VISM og turismeerhvervet aftaler, hvordan flere af de eksisterende midler kan drejes mod markedsføring i Danmark, da det er forventningen, at det er her konkurrencen om kunderne kommer til at stå denne sommer. Vordingborg Kommune sender årligt cirka 4 millioner kroner efter udvikling og markedsføring af turismen i VISM.

”Vi har et fantastisk turismeerhverv i vores område, som bidrager med mange private arbejdspladser. Men erhvervet er ekstremt hårdt presset af krisen lige nu. Derfor skal vi som kommune gøre, hvad vi kan for at hjælpe dem på fode igen - også i årene fremover,” siger udvalgets fungerende formand Peter Ole Sørensen.

Samtidig lytter udvalget til branchen og opfordrer virksomheder og institutioner i Vordingborg Kommune til at benytte de lokale turismeaktører, når der skal afholdes møder og konferencer.
Også de lokale håndværker- og entreprenørfirmaer ønsker udvalget at hjælpe. Udvalget opfordrer derfor til, at der på det førstkommende møde i Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati fremlægges en sag med en oversigt over anlægsinvesteringer, der kan fremrykkes til 2020.
”Det kan være en stor hjælp for vores lokale håndværkere og entreprenører at få fremrykket kommunalt arbejde. Derfor beder vi vores politiske kollegaer om at være med til at fremrykke de anlægsinvesteringer, der er mulighed for at fremrykke,” siger Peter Ole Sørensen.
Turisme- Udviklings- og erhvervsudvalgets initiativer kommer i forlængelse af de initiativer, som blev iværksat i sidste uge. Her blev det besluttet, at der ikke bliver opkrævet byggesagsgebyrer for behandlingen af erhvervssager indtil 1. juli 2020, samt at der i samarbejde med de tre handelsstandsforeninger hurtigt skal skabes web-handelsplatforme til de mange mindre selvstændige butikker. Tidligere er det også blevet meldt ud, at mindre opgaver for i alt cirka fire millioner kr indenfor stort set alle håndværkerfag udbydes hurtigst muligt.

For uddybende information kontakt venligst:

Næstformand i Udvalget for Turisme, Udvikling og Erhverv Peter Ole Sørensen, tlf: 40 15 13 48