torsdag den 30. december 2010

http://www.tv2east.dk/video/2010-12-30/ny-udkigspost

Nyt fugleskjul på Avnø



Jeg var der ude idag i frostkoldt vejr, det bliver dejligt for alle fugleinteresserede at kunne betragte fuglene ubemærket!


Det var en god formiddag.

onsdag den 22. december 2010

Glædelig Jul
















Sct. Clemensgruppe Pigespejdere, på Vordingborg Sygehus

21. dec. 19-22, Avnø gl. Politskole, - nu Asylcenter

Møde med Udlændingeservcie og Røde Kors.
Et godt møde hvor mange spørgsmål blev besvaret.
Der skulle komme 40 personer allerede idag. Det forventes at blive enlige mænd der skal bo der ude. Politiskolen er meget flot, i god stand, og lige til at flytte ind i. De vil lave om til 2 på hvert værelse. Det forventes at de hver skal være der ude 3-6 måneder.
Kari fra Naturcentret ville få besøg af et par fra Røde Kors i dag, så de kan blive sat ind i hvad Naturcentret er for noget.

man. 20. dec. kl. 16. - 18. Møde med formanden for

Regeringens rejsehold, 360* rundt om folkeskolen (Jørgen Søndergaard)
Hans påstande:
Danmarks folkeskoles mål er, Middelmådighed
Lærerene burde være universitetsuddannede, de mangler også efteruddannedelse
På udskolingskoler bør der være mindst 3 , og højst 6 spor.

søndag den 19. december 2010

torsdag den 16. december 2010

Sidste kommunalbestyrelsesmøde i år

Jeg fik 1 krone af Milijøudvalget, 1. kr. af Psykiatriudvalget, 1. kr. af socialudvalget og 2 kroner af 2 fra SF. Hjælp til Børne, Unge og Familieudvalget - takker - det rækker nok ikke!
Mangler stadig 2 møder før der er politisk juleferie!

tirsdag den 14. december 2010

Links til dagens nyheder

http://www.sn.dk/Asylansgere-flytter-ind-fr-jul/Vordingborg/artikel/100881

http://www.sn.dk/300-afleverede-protest-mod-skolelukninger/Vordingborg/artikel/101234

Indvielse af Præstøhallen (genopbygget efter brand)

Jeg var med til indvielse, og sagde et par ord på Børne, Unge og Familieudvalgets vegne. De er alle på tur til Jylland og Fyn for at se på folkeskoler.

Den nye hal er flot, især de venlige farver som Forsberg har valgt og sætte på væggene var dejlige lyse og lune.

Dagens avis


mandag den 13. december 2010

kl. 16.00 i dag, demonstration foran Rådhuset




Jeg forstår jer så godt,
- jeg valgte idag at gå med 2. viceborgmester Knud Larsen ud og tager imod ca. 1500 underskrifter fra frustrerede forældre i dag.
Det er godt at I gør oprør, - jeg ved endnu ikke om vi kan gøre noget?

Men der er 2 facts som vi alle må se i øjnene - faldende børnetal og at der bliver flere ældre, - samt at der har været for meget personale, normerningen har været for høj.

Jeg ved ikke på nuværende tidspunkt om der kan gøres noget (vi er nok kommet for lavt ned), men selvfølgelig vil vi prøve at få resten af kommunalbestyrelsen i tale.

Det var fint at møde jer og høre på jeres forklaringer, - og tak for Brunkagerne, Knud tog halvdelen med til Ulvsund plejehjem, og jeg tog den anden halvdel med til Vintersbølle plejehjem, hvor mine 2 piger var ude og gå lucia her på den 13. dec. luciadag. (Spejderne Sct.Clemens gruppe).

I skal endelig også vide at en del af besparelserne kunne Venstre ikke gå ind for, - men som bekendt - flertallet bestemmer. Og flere penge kan vi ikke fremtrylle lige nu.

søndag den 12. december 2010

Besparelser

Besparelser, Besparelser og atter Besparelser på Børnene. Det gør ondt.

torsdag den 9. december 2010

18.30-21, møde om Medborgerhuset

Vi havde møde med 2 interesserede, meget spændende hvad de havde af input. Intet er afgjort endnu, der arbejdes videre, forhåbentlig kan vi give nærmere besked om hvad vi ønsker inden jul.

Gruppemøde kl. 8-10

Økonomiudvalgets dagsorden gennemgået.
Daginstitutionssituationen og meget, meget mere drøftet.

onsdag den 8. december 2010

onsdag den 1. december 2010

Sjællandske idag


BUF-udvalget er godt klar over:

Det har været nogle hårde dage, hvor man har skullet pege på hvem og hvor der skal fyres pædagoger. Det er 60 personer det drejer sig om, der er blevet berørt. Det berører også de der er tilbage, det er ikke sjovt for nogen, ej heller forældre eller børn. Det er ren og skær økonomi der tvinger de her fyringer.

Kl. 16. idag BUF-møde

Aftalestyring for næste år, KMPG og Deloittes rapporter over budgette for udsatte børn og unge, 0-6 års institutioner, herunder Hjertehaven, Østmøn. Godkendelse af Langebæk Frie Børnehus, Madordninger og Budgetopfølgning.
Jeg håber der mht. 0-6 års institutioner fortsat kan blive valgfrihed, hvis nogen ønsker at bruge dagplejen, - hvilket jeg tror stadig vil være stor efterspørgsel efter.
Der er ca. 200 børn i vores kommune der er anbragt uden for hjemmet. Den nye områdechef siger at en kommune af vores bør kun have 150, - så det er målet at komme der ned på et tidspunkt.

kl. 8 idag, Besøg i Børnehaven; Troldehaven, Ndr. Vindinge

der har 40 års jubilæum. Det var dejligt at se min gamle børnehave igen, hvor jeg har haft 3 børn igennem over 5-6 år. Der er stadig en del af de søde pædagoger fra dengang. Det er ca. 5 år siden vi sluttede. Der er store udfordringer også i denne børnehave som resultat af sparingsrunden de sidste par dage.

mandag den 29. november 2010

Kultur, Idræt og Fritidsudvalgsmøde i dag

Mødet blev afholdt på rådhuset, idet der var for meget sne til at køre til Langebækgård.
Emilielunden aftenskole blev godkendt, og fik tildelt tilskud til alle ansøgte timer.
Møn og Omegns jagtforening fik 50% til ansøgning om trailer til kastemaskine.
Ang. Udvikling af kulturkernen i Stege, blev det besluttet at der afholdes et møde med dem, for at få sat en helhedsplan igang for Stege vedr. lokaler, kulturhus.
Der forespørges hos Ceraco ang. digital biograf i Vordingborg.
Ny køreplan for Bogbussen godkendt.
Medborgerhuset, der var 5 bud på forpagtning, og 2 var interessante, de indkaldes til møde den 8. december for nærmere oplysning og valg.

søndag den 28. november 2010

Dagens billede ;-)


25.10.2010 Kommunalbestyrelsesmøde

Nyt aftalestyringskoncept vedtaget, Venstre var ellers meget kritiske, - der bliver skudt et ekstra lag ind imellem, således at politikere "kun" skal beslutte overordnede ting, og ikke direkte med institutionerne.
Anlægsbevilling frigivelt til udenomsarealer på Promenaden, Sydhavnen
Scenearieanalyse og forslag til klimastrategi - jeg kunne ikke gå ind for ordet "bønder" det bør retteligt være "Jordbrug"
Politiskolen på Avnø tilbydes til Udlændingeservice til Asylcenter.

24.11.2010 Kulturpriser på STARS

Rigtig god aften hvor "Trendemøller" fik hovedprisen.

onsdag den 17. november 2010

Dommedag på Als i 1864

Dejligt foredrag på Biblioteket af forfatter og historiker Tom Buch Swienty om Krigen i 1864, Dommedag kom efter 15 april, nemlig den 29. juni på selve Als, hvor vi tabte alt, meget levende fortalt af en god journalist. Vores daværende konge ville også have haft os under det tyske herredømme. Og ved forhandlinger i England kunne vi have sagt ja, til at få landet helt ned til Slesvig.

kl. 8. V-Gruppemøde og kl. 15. Bestyrelsesmøde Avnø


Udsigtstårnet i dag
Godt møde i bestyrelsen for Avnø i dag. Budget 2011 drøftet og planlagt, Aktivitetsoversigt, Fugleskjul, årets besøgsoversigt og Stormflodssikring vendt.

Claus Jespersen, Skov og Naturstyrelsen er indstillet til TV2 ØST og Region Sjællands Sundhedspris.

tirsdag den 9. november 2010

Kulturudvalgsmøde + Venstre gl. Vordingborg, i går

Igen foreslag om aftalestyring, hvor der indskydes et ekstra lag, så udvalget kun laver aftaler med embedsmændene, - og ikke længere direkte med de 4 institutioner vi har i Kulturudvalget. Venstre er meget kritiske, - vi mener "det svækker focuseringen på de af udvalget udvalgte mål at aftalerne ikke som hidtil indgås direkte mellem udvalget og institutionerne".
Der skal laves ny idrætspolitik.
Ansøgning fra Svend Gønge Idrætsforening om minimål imødekommet, og Stege NOrdre Skyttekreds imødekommet, Neander Teater imødekommet og Skvulp Møn imødekommet.
Sagen om den nye aftenskole udsat, idet vi endnu ikke har godkendt aftenskolen.
Aften møde i Venstre gl. Vordingborg, hvor diverse politiske sager blev vendt, og arrangementer planlagt.

torsdag den 4. november 2010

Igår, Gruppemøde, fællesmøde med BUF/ØPU og bestyrelsesmøde STARS

En "vild" dag, og samtidig også på arbejde.

8.00: Vi havde et godt V-gruppemøde hvor ØPU-dagsordnen blev gennemgået og andre aktuelle emner blev drøftet.

14.00: Fællesmøde med BUF/ØPU, hvor Deloitte fremlagde en Analyse af budgettet på udsatte børn- og ungeområdet.
Der var 3 årsager:
- for lav budgettering ved kommunesammenlægningen
- såkaldt venteliste fra det gamle Amt
- forhøjet aktivitet
Så siger det sig da sig selv at Udvalget ikke har kunnet overholde budgettet, + man har bedt os om selv at indhente overskridelserne!
(pris for analysen 325.000 kr. under Økonomi-, udvikling-, og planlægningsudvalget)

16.00: Bestyrelsesmøde på STARS hvor næste års budget blev planlagt/godkendt.

mandag den 1. november 2010

BUF-møde idag, og aften møde med Daginsitutioner

Aftalestyring, punktet blev udsat, idet vi var 3 i udvalget der tvivler på at det er en god ide at indsætte endnu et niveau i konceptet, - der bliver endnu længere mellem udvalget og div. institutioner.
Der ændres lidt i strukturen omkring vores 6 områder, Børnepolitikken opfyldes dog stadig.
Der indføres vejledning i ensartethed i serviceniveau for børn og unge med særlige behov.
Slotsparkens nye private børnehave overtager resterende inventar (efter vore egne har fået det de kan bruge) for et symbolsk beløb.
Dagplejen bliver dyrere end vuggestuen for forældrene. Det sker pga. vores besparelser, så bliver den % vi må opkræve mindre.

Aftenmøde med alle ledere og formænd i daginstitutioner; der blev redegjort for budgetkonsekvenser, 3 institutioner lukker, Elverhøjen, Langebæk og Slotsparken. 6 slåes sammen til 3, og souscheftillæg fjernes, der skal overgåes til netværksledelse.
Redegørelse for den frivillige madordning.

onsdag den 27. oktober 2010

2 dages-Kursus i Grenå

med andre kommunalbestyrelsesmedlemmer fra andre kommuner i Danmark.
Meget spændende og givende.
- Tænk vores ene underviser har lært at flyve på Avnø Flyvestation, - jeg har altid ønsket at møde en af de flyveelever, - ønsket opfyldt, - han var omkring 40 år, - det er altså ikke så længe siden det var en aktiv flyveskole!
Der var også en anden kursusdeltager som kendte Avnø - han var selv fra Fanø, - Avnø er kendt vidt og bredt omkring ;-)

søndag den 24. oktober 2010

En velfortjent efterårsferie!




Kutlurnat i København






















Vi besøgte den gamle ruin under Christiansborg og Højesteret.


Molbo-historien i BUF stoppet

af flertalsgruppen med de nye besparelsesforeslag, der
- ikke har været i høring
- griber ind i forhandlingen med lærerenes kommende overenskomst
- besparelser forvaltningen selv skal finde, - og overholde.
Spændende hvilke konsekvenser der kommer ud af det.

Budget vedtaget 14. okt.

Kommunalbestyrelsesmøde hvor budget blev vedtaget.
Personskatten stiger med 0,3% (31,7 mio kr)
Grundskyldspromillen stiger med 3,64 promille.
Vi fik gen-indføjet Marienbergskolen på investringslisten.
Vi fik alle med på ikke at sætte undervisningstiden ned i skolerne.
Pga. faldende børnetal, Strukturtilpasninger daginstutioner:
Elverhøjen afvikles
Specialgruppen flyttes fra Gammelsø
Langebæk Børnehave afvikles
Udvidelse i Køng-Lundby
Egely og Agernbo sammenlægges
Vordingborg Børnehave og Vuggestue sammenlægges
Biforst og Prins Jørgens Gårdens børnehave sammenlægges
Souscheftillæg udgår i børnehaver
Der nedsættes et projekt, Fokus på Folkeskolen, (kvalitet i folkeskolen, strukturændringer) der skal aflevere en rapport i uge 15, 2011, med anbefalinger. Asger og Ivan deltager fra vores gruppe.
Alt i alt: Et besparelsesbudget med skattestigninger.

søndag den 10. oktober 2010

360* rundt om musikken på STARS, i fredags

Med Palle Mikkelborg, han er utrolig dygtig, og sammen med Kammerensemblet, meget speciel oplevelse.

fredag den 8. oktober 2010

9-11 idag Ekstraordinært BUF møde

Flertalsgruppen forsøger at undgå Molbohistorie.
I dag kom der alternative besparelsesforeslag frem. Spørgsmålet er om det er reelle besparelsesforeslag, eller vil alligevel må holde os til Molbohistorien.
Venstre gik idag imod at blande os i KL-og lærerenes forhandlinger, ved at undlade økonomisk kompensation til skolerne for de 60 årige lærere. (3 mio.)
Vi gik også imod at der salamispares (2 mio.) på Dagtilbud. Vi gik også imod at der spares yderligere 1,66 mio på plejefamilier og opholdssteder.
Vi mener man bør gå tilbage til de oprindelige besparelser, - alle tidligere har været enige om - og som på budgetseminaret alt for hurtigt blev taget af bordet.
Venstre holder altså fast i, at nu må vi fortsætte Molbohistorien som flertalsgruppen har startet.

Endelig var der et merforbrug på rammen på 5,2 mio, - flertalsgruppen har tiltro til at forvaltningen sparer dem, og også fremover holder sig inden for rammen, - det stiller vi spørgsmål ved, og vil egentlig gerne hjælpe dem med at pege på besparelsen.

7.30 i onsdags

V-gruppemøde, budget igen, og ØPU-dagsorden gennegået.

tirsdag den 5. oktober 2010

Travl mandag

Indvielse af Lundby betjeningsfri bibliotek, Kultur, Idræt og Fritidsudvalgsmøde, og aftenmøde med Spejderne.

Der er blevet flot på Lundby Bibliotek, nu er der åbent fra 7-23 hver dag, man kan selv lukke sig ind, dejlig lyse lokaler.

Kulturudvalgsmøde; det kommer til at stive med 1.000 kr. at være elev i Prins Jørgens Garde næste år, konsekvens af besparelser på området.
Forening der vil lave egnsretter med Bjæsk godkendt, dog med oplysning om at rusmidler ikke må fremstilles i offentlige skolekøkkener, støtte til harpiksfjerner ISG, Medborgerhuset udbydes i forpagtning, (uden private fester).

Møde med spejderne i de grønne pigespejderes hytte i Præstø, godt møde med sparring alle imellem.
Fritidsrådet orienterede om deres arbejde.

mandag den 4. oktober 2010

søndag den 3. oktober 2010

AquaPunkt indviet i Møn Svømmehal

Jeg klippede snoren idag og deltog i første coachundervisning sammen med en hel flok andre svømmere. Det er glædeligt at Møn Svømmehal nu er med blandt 100 andre svømmehaller. Det var en dejlig form for fitness - og kan mærkes bagefter :-)

torsdag den 30. september 2010

Besparelserne i BUF er ved at være en Molbo-historie

Først bruger vi 2 lange møder på at lave besparelser. På Budgetseminar tager Flertalsgruppen næsten alle besparelserne af dagsordnen. På første udvalgsmøde i BUF efter budgetsemaret, sidder vi alligevel igen med de samme besparelser. Hvilken borger eller medarbejder kan forstå det?

tirsdag den 28. september 2010

7,7 mio. besparelse i BUF ?

Punktet på dagsordnen i går udskydes til ekstraordinært møde næste fredag. Der er tvivl om hvordan beløbet er med i budgetaftalen, er det indkluderet, så BUF ikke skal finde besparelsen, eller er de ikke med, så BUF skal finde besparelsen?

Foredrag med Hanne Bech Hansen

Var til dejligt foredrag i aften med en markant dame. Derudover er hun habil klaverspiller. Soroptimisterne stod for det og overskuddet går til Natteravnene.

mandag den 27. september 2010

BUF møde i dag kl. 16 - 18

Først havde vi besøg af 2 pædagoger som fortalte om læringshistorier og metafortælling.
Vi godkendte rammeaftale 2011 om specialundervisningsområdet. Vi godkendte Privatinst. Slotsparken. Vi afviste en forlængelse af afdragsordning for Langebækskolen. Beder om en redegørelse og indsætter et ekstraordinært møde i kalenderen. Famillieplejekontrakter genforhandles.

søndag den 26. september 2010

Vi er i fredags gået med i Budgetforliget

Der er kommet nogle ændringsforeslag til budgetforliget 2011.

Fredag V-gruppemøde kl. 7.30-10.00

Budgetdrøftelser, det viser sig at der er en fejl i forvaltningens/flertalsgruppens beregninger på 20.mio. Og det vil sige at hvis det ikke ændres, JA SÅ SKAL BUF UD OG SPARE IGEN EFTER DEN 1. JANUAR!
Det kan vi selvfølgelig ikke acceptere.
Vores gruppeformand Knud Larsen, går til forhandlinger fredag middag.

Kommunalbestyrelsesmøde i torsdags

Fra kl. 15-16 havde vi Venstre-gruppemøde. Her blev dagsordnen for dagens kommunalbestyrelsesmøde gennemgået, samt en lang drøftelse af Flertalsgruppens budgetoplæg. Endelig også et kort fællesmøde med Dansk Folkeparti.
Inden Kommunalbestyrelsesmødet demonstrerede BUPL, pædagogerne.
På Kommunalbestyrelsesmødet blev vi nedstemt på vores ønske om en anden struktur for et Ungdomshus.

onsdag den 15. september 2010

KL. 16.-19. Bestyrelsesmøde STARS

Ungekoncerter, Festuge, Gutter Island, Regnskab og budget drøftet.

tirsdag den 14. september 2010

16-18 V-gruppemøde

Drøftelser om budgetseminaret.
Gennemgang af Økonomiudvalgsdagsordnen i morgen.

torsdag den 9. september 2010

Budgetseminar på Kobæk Strand

Der er blevet set meget på tal, udgifter og indtægter. Vi har arbejdet grundigt med tallene i Venstres gruppe, og er ikke klar til at indgå Budgetforlig allerede nu.
Vi har 3 ting vi har meldt ud til flertalsgruppen:
Vi vil ikke:
Gerne sætte personskatten op hvis vi ikke straffes af staten, - den er ubekendt til 23. sept.
Vi vil ikke røre undervisningstimerne i folkeskolen
Vi vil ikke røre Dækningsafgiften
Vi vil ikke røre Grundskyldsskatten
Inden vi forlod seminaret havde flertalsgruppen lavet forlig, det har vi nu fået med hjem at læse på. Der er stadig udstrakte arme mellem os, hvor der evt. kan ændres i tingene, så vi kan stadig få indflydelse.
Deres foreslag indeholder: Skatten sættes op, Grundskylden sættes op.
Besparelser på Skoler fjernes, og investeringsoversigten er der pillet lidt i.
Venstre skal på kommende gruppemøder gennemgå deres foreslag, og arbejde videre med vores foreslag frem til 2. behandlingen den 14. oktober.
Det var et vel-gennemført budgetseminar.

tirsdag den 7. september 2010

Med Musikskolesekretærerne fra Region Sjælland på Fuglsang Herregård

og besøge Storstrøms Kammerensemble.


Det var en vidunderlig oplevelse, en perle for Regionen at vi har så uniquet sted for vores musikere, og de er skønne at høre på. Vi bør fortsat støtte dem, også efter 2013.









mandag den 6. september 2010

Venstre-medlemsmøde

I aften i Medborgerhuset, Budget for alle udvalg gennemgået under kyndig ledelse ved gruppeformand Knud Larsen.

K.I.F. Møde på Museumsgaarden, Keldbylille



Mødet startede med en dejlig rundvisning af Formand og Næstformand for Museumsforeningens Venner. Jeg har i forsommeren allerede været på Museumsgaarden, - det er et rigtig dejligt sted, med ro og fred for små som store sjæle.


På udvalgsmødet blev Medborgerhuset, 3 ansøgninger behandlet, og Billedkunstrådet.


Under evt. blev avisomtalen af Litteraturfestivalen på Møn omtalt.


tirsdag den 31. august 2010

BUF møde igår

Grundet sygdom var jeg nødsaget til at melde afbud.

torsdag den 26. august 2010

Gruppemøde og Kommunalbestyrelsesmøde i dag

Vi startede med en god dialog med Venstres kommunalpolitiske ordfører Sophie Løhde og vores MF'er Flemming Møller. Der var en god dialog. Endelig besluttede vi også i enighed en pressemeddelelse om bevarelse af Lindholm Forskningsinstitution, dette under god ledelse af vores gruppeformand Knud Larsen.
En af sagerne på Kommunalbestyrelsesmødet var om private institutioner skal stille garanti for 1 eller 3 måneders drift til kommunen for at få lov at starte op. Venstre ønskede 1 måned, for ikke at besværliggøre opstarten for nye, herunder at vi i øvrigt p.t. har en Rudolfsteinerinstitution i kommunen som ikke engang kan opfylde 1. måneds driftgaranti (de sparer stadig sammen til det). Flertalsgruppen på nær Christfort stemte for 3 måneder.
Vi fik den i min tid hidtil største budgetmappe med mange papirer i, til de kommende budgetforhandlinger.

tirsdag den 24. august 2010

Liste på besparelser i KIF i går:

Billetmaskine Iselinge Svømmehal 125.000
Bibliotek 550.000
Musikskole incl. Prins Jørgens Garde 260.000
Medborgerhuset 100.000
Møn Friskole 38.000
Sommerferieaktiviteter 200.000
Allerslev, Jungshoved gl. skole og Bårse Bogdepot 16.000
Aftenskole 76.000
Fredagslukket Bosei Svømmehal 59.000
reduktion Mosegården 20.000
Reduktioner Biblioteket 406.000
Ikke lovbundne kulturmidler 51.000

søndag den 22. august 2010

STARS på Masnedø "Gutter Island"




Jeg var på besøg på festivallen hvor 500 mennesker hyggede sig hele weekenden med musik på 2 scener, og en masse telte.


torsdag den 19. august 2010

Børne, Unge og Familieudvalget kl. 16.00 i dag

Store besparelser vedtaget:
Daginstitutioner
1) Bevarelse af Gammelsø Børnehave op på 42 børr, flytning af specialgruppe og Lukning af Elverhøjen
2) Ændringer i Lærkereden, Bogø, udskydes til undersøgelse
3) Afvikling af Langebæk Børnehave, Børn til Kalvehave Børnehave
4) Lukning af Slotsparkens Børnehave
5) Etablering af midlertidig bygning i Køng/Lundby (ved Bøgebjerg eller Æblehaven)
6) Sammenlægning af:
Egely og Agernbo Børnehave, Præstø
Vordingborg Børnehave og Vuggestue
Bifrost og Prins Jørgens Gårdens Børnehave, Vordingborg
(her spares 6 souscheftillæg)
7) 21 Souscheftillæg udgår
Besparelse i alt 4,5 mio i 2011, og 5. mio om året på sigt.

Derudover:
Budgetbesparelser i Udvalget
1) Elevtimetal til lovens minimum (Ivan og Eva imod)
2) Samarbejde mellem SFO , 0. og 1. kl. (Peter imod)
3) Skolesekretærer, nedsættelse af tid (Eva imod)
4) Elevrelaterede udgifter på folkeskoler (Bøger) - Udgik, alle imod
5) Rengøring skoler, udlicitering
6) Pedeller Skoler, besparelse 20%
7) Indvendig vedligeholdelse Skoler, besparelse 20%
8) Med skolen i Biografen
9) Tilskud til entré Geocenter Møn
10) SSP - Udgik, alle imod
11) Egenfinansiering af projekter
12 + 13) Lukning af SFO 3 uger sommerferie
14) 5% nednormering af personale i SFO
15) Børnerelaterede udg. i SFO 3-500 Kr. pr barn)
16) Stigning pris for SFO, - Udgik, alle imod
17) Elevrelaterede udg. specialklasser (1400 pr. elev)
18) Ungdomsskolen 10% (Eva imod)
19, 20, 21, 22, 23) Div. besparelser Dagpleje op til ca. 20%
24) Alle børnehavebørn over i SFO 1. maj
25) Lukning af daginstitutioner 3 uger i Juli
26) Souschefer i SFO afvikles (hvis det er lovligt)
Besparelse 42 mio. i 2011 og 34 mio. på sigt.

Der var ingen der synes det var sjovt at spare så mange penge.

onsdag den 18. august 2010

B.U.F i morgen

Mere besparelser, - der er planer om strukturændringer i daginstitutioner/dagpleje.
Foreslagene har været i høring, - der er 3 cm. papirer når man printer det ud.
De største ændringer ligger i øjeblikket på Møn. Vi får se i morgen.

søndag den 15. august 2010

Frivillig for V.I.F.


En hel dag med oprydning i græsset - det er utrolig så mange cigaretskod ......

Allerede 3 møder

Lørdag den 7. august, gruppemøde
Mandag den 9. august, Kultur, Idræt & Fritidsudvalgsmøde
Onsdag den 11. august Børne, Unge & Familieudvalgsmøde

Begge udvalgsmøder afkaster ekstraordinære møder her i august. Vi skal se på besparelser.

Ja, sommerferien varer ikke evigt

Fra Amager Strandpark, i dejligt sommervejr:

onsdag den 4. august 2010

søndag den 4. juli 2010

tirsdag den 29. juni 2010

Ferietiden står for døren






Fuldmåne i juni








Raketblomster i aftenlys i juni








Luftballon i juni

fredag den 25. juni 2010

Sidste kommunalbestyrelsesmøde i går

Et hyggeligt kommunalbestyrelsesmøde der blev afsluttet med spisning hvor ægtefæller var indbudt. Under mødet var der en utilfreds borger som under spørgetiden afleverede 3 små, men utrolig virksomme, stinkbomber.

Ny Børnehave i Ørslev

Endelig efter 3 år - Jeg var til indvielsen - det er vel nok en dejlig lys - og stor - børnehave. Det er virkelig et plus for området, alle var da også glade. Hjertelig til lykke!

mandag den 21. juni 2010

Ungdommens Uddannelsesvejledning 18-20

Møde i Næstved, status på samarbejdet mellem Næstved, Faxe og Vordingborg. Der tales rigtig meget om de specialuddannelser der er sat i gang for utilpassede unge. Umodne unge er også med. Her er også spareplaner på 4%.

Kultur, Idræt og Fritidsudvalgsmøde i dag 8-10.30

Spareplaner for 1,9 mio. opstartet, vi fandt omkring 700.000 idag, resten finder vi til august. Det er trist for dem det kommer til at gå ud over, og jeg forventer ikke det alle steder kommer til at gå stille for sig.

Stevnsfortet blev besøgt i weekenden

Spændende sted, tænk det fungerede til 2001, og blev museum i 2008. Her har nogen siddet i mange år og "passet" på Danmark!

tirsdag den 15. juni 2010

Gruppemøde i Venstre

I dag fra 16-20. Nyt fra alle udvalg, spareplaner drøftet. Hyggeligt møde.

mandag den 14. juni 2010

Musikskolen i Tivoli

12. og 13. juni i Tivoli, vi overværede Undying på scenen i Glassalen, dejligt med musik i Tivoli.

8. og 9. juni Forårskoncerter

på STARS, 2 fine aftner med Musikskolens elever.

K.I.F og Visionsmøde på Museerne 7. juni

Kulturmøde kl. 15. og efterfølgende møde på Museet, 2 gode møder. Det bliver spændende med Museet i fremtiden "Borgmuseet".

Kulturnatten 4. juni

Var på STARS til afstemning om publikumsvalgt til bestyrelsen, Kennet blev genvalgt.

onsdag den 2. juni 2010

Bestyrelsesmøde Avnø, i går

Fint møde hvor daglig drift og diverse projekter blev gennemgået.
Stormflodssikring og ejendomsskat også drøftet.
Stadig nye tiltag med flere samarbejdspartnere.

mandag den 31. maj 2010

BUF-møde idag 16-19

Der skal findes 19. mio i år og 23 mio. næste år, - det virker helt uoverskueligt. Der blev idag gennemgået en spareliste. En af dem er Ungdomsskolen, en sagde: hvad sker der, jeg ved ikke hvad det er og hvad der foregår. - Vi får så en oversigt til næste ekstraordinære møde - MEN de her ting sker - fordi - der mod min vilje blev skåret på antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer i bl.a. Ungdomsskolens bestyrelse!

søndag den 30. maj 2010

Museumsgården på Møn




Var der sidste weekend, - det er vel nok et dejligt sted!


torsdag den 27. maj 2010

Kommunalbestyrelsesmøde i dag

Lang diskussion om hvor de kommende besparelser skal tages, - vi er enige om at der skal skaffes et rådighedsbelø på 150 mio, med 50 på indtægter/gæld, 50 på tværgående effektiviseringer, 50 på service/strukturtilpasninger.
Der var efterfølgende et skænderi om hvorfor V og O vil friholde dele af BUF-området og Ældreområdet.
V vil udsætte anlæg der ikke er sat i gang, idag foreslog vi at arkitektkonkurrence for ny institution i Præstø udsættes.

mandag den 24. maj 2010

Ind til videre .....

Det kom frem på seminaret, at skolestruktur ændringer/beregninger er sat i bero da det kræver store ressourcer af administrationen at begynde at beregne. Men der skal nok komme store besparelser alligevel!

onsdag den 19. maj 2010

Visionsseminar for Kommunalbestyrelsen 19.-20. maj i Maribo

Vi skal i dag planlægge vores kommuneplan, Erhverv og turisme, Bosætning og Landistriktspolitikker.
I morgen står den på økonomisk status, servicereduktioner/strukturer.

søndag den 16. maj 2010

tirsdag den 11. maj 2010

Badesæsonen startet

Hver morgen tager jeg nu en dukkert!

mandag den 10. maj 2010

I aften møde med Aftenskolerne

Ganske hyggeligt møde hvor ting blev vendt - der var opbakning til en fælles-hjemme-søge side.

Ja, 780.000 er da også en slags penge!

I dag møde i Kultur, Idræts og Fritidsudvalget, Et par ansøgninger imødekommet, Planlægning af den nye politik lagt, og endelig sparet 780.000 som skyldes at man har indregnet salg af HeinildCentret!

tirsdag den 4. maj 2010

Kommunalbestyrelsesmøde i tordags

Et langt møde hvor økonomien igen var på dagsordnen. Det viser sig også at blandt bundkommunerne i landet, - ja, der ligger Vordingborg 5. nederst ud af 15.

torsdag den 29. april 2010

Nogle i Kalvehave

gl. lokalråd ved jeg har afholdt møde i aften. Da det ikke er iht. reglerne om vores dialogmodel kommer jeg ikke.

I mandags, Møde med foreningerne

Godt møde i Sjølund spejdergruppes hus i Vordingborg. Man er blevet enige om at gå sammen om en foredragsrække, med meget relevante emner. Emner jeg fornemmer kan hjælpe foreningerne. Rigtig godt initiativ som vi hilser velkomment, - præcis det vi gerne ville med en nye model!

torsdag den 22. april 2010

Skolelederne

I aften møde med skolelederne. Godt møde hvor de 2 indsatsområder blev drøftet, 1) Lederkompetence i klasselokalet og 2) elevrelationer. Børnetal og skolestruktur også drøftet.

tirsdag den 20. april 2010

Bårse Lokalråd

10 borgere mødte op, vi havde en hyggelig aften hvor vi drøftede bl.a. landistriktspolitik, Skoler, Børnehave, hal, bosætning, erhverv og meget meget mere.

mandag den 19. april 2010

Ørslev Lokalråd

Møde i Ørslev med 70 borgere. Godt møde, hvor der blev snakket meget trafik. Der bør laves en overordnet trafikplan for området. Spændende med ny børnehave til sommer, og ny genbrugsplads til efteråret!

mandag den 12. april 2010

Både KIF og BUF udvalgsmøder

2 møder idag, først Kultur, Idræt og Fritidsudvalget, hvor der var dialog om aftaler med Bibliotek, Musikskole og Svømmehal, samt uddeling på div. ansøgninger.

Senere BUF udvalg, hvor resten af dagsordnen fra i torsdags blev gennemgået, aftaler med skoler der ikke kan overholde deres afdragsordninger, Budgetopfølgning, aftaler på Daginstitutionsområdet gennemgået.

onsdag den 7. april 2010

Kl. 16-21. BUF-møde i dag og efterfølgende møde med Daginstitutioner

Vi besluttede at Arbejdstilsynspåbud på Klosternakkeskolen klares med opsætning af luftskiftere i de 4 lokaler der er påbud om. Hvis der er økonomi til det sættes der op i flere lokaler.

Æblehaven i Præstø lukkes pr. 1. september, og børnene fordeles i Præstø, og børnehavebussen tilknyttes. (ca. 52 børn) Der skal være mulighed for at man kan ønske hvilken af de andre institutioner i Præstø man ønsker, evt. også at man kan komme sammen med "sin bedste ven".

Slotsparkens børnehave lukkes så det kommer til at passe med lejekontrakten vi har med ejendomsselskabet. (ca. 50 børn) Børnene fordeles i Vordingborg, og vi beder om at de får mulighed for institutionsønske. Udvidelse af Troldehaven i Ndr. Vindinge fremskyndes for at opfylde pasningsgarantien.

Overvejelser:
Beslutningen omkring Klosternakkeskolen ligger lige op af Venstres gruppes beslutning fra gruppemødet.

Æblehaven: på min besøgsrunde i Præstø blev det flere gange sagt - luk en institution her oppe, der er ikke længere nok børn. Nu kom sagen om svamp - og så kan man sige at det er et tilfælde at lukningen lige falder her, - samtidig er det en pudsig konstruktion at institutionen har fungeret på 2 matrikler med et hus imellem.

Slotsparkens Børnehave: Taget er utæt, - og vi bliver pålagt at indgå en ny mangeårig lejekontrakt hvis taget skal laves. Institutionen er på ca. 50 børn, - en mindre børnehave. Det er selvfølgelig hårdt for de berørte medens det står på, men jeg selv har også prøvet at have institutionsskift for mine børn.

Endelig: Der vil komme en strukturdebat både på institutions- og skoleområdet. Så dette er formodentlig kun toppen af udfordringerne. Vi må se i øjnene at der nogle steder er markant faldende børnetal.

mandag den 5. april 2010

Klosternakkeskolen, Æblehaven og Slotsparken

Det strømmer ind med mails fra forældre i Præstø og Vordingborg. Tak for dem alle sammen, jeg vil læse dem med interesse. BUF-udvalget drøfter sagen onsdag, enten renoveres der eller også laves der en plan for lukning hvor Abildhøjskolen skal udvides.
Man skal huske at det er flertalsgruppen med A, SF, C, R der leder kommunen, og har sat disse ting igang.
Det er mit indtryk at især Socialdemokraterne mener man kan nøjes med 5 skoler i hele Vordingborg Kommune.
Henvendelser vedr. Æblehaven og Slortparkens Børnehave takker jeg også for.

Påskelørdag på STARS

Erann: "Sommer i Sanserne "

onsdag den 31. marts 2010

God Påske!

Efter påske starter dialogmøder for mit vedkommende med Ørslev, Bårse og Kalvehave lokalområder.

lørdag den 27. marts 2010

I torsdags

Kommnualbestyrelsesmøde med gruppemøde i Venstre fra kl. 13.

tirsdag den 23. marts 2010

Formand for Avnø Naturcenter

Første bestyrelsesmøde i Naturskolens bestyrelse i dag. Dejligt møde. Endnu engang - Avnø er det bedste sted på jorden - Ud under åben himmel!

I aften 19.30 Præstø

Dejlig generalforsamling i Venstre Kommuneforening. Besøg af Folketingsmedlem Flemming Møller og Regionsmedlem Jens Ravn.

Avisudklip fra i torsdags


torsdag den 18. marts 2010

KL's Topmøde Ålborg

Idag aflagde Fabrin beretning, han har gjort det godt og blev hyldet på Venstres store gruppemøde. Ligeledes holdt Lars Løkke et godt indlæg efterfulgt af Claus Hjort som fortalte hvor galt det står til med landets økonomi grundet krisen.
Hilste forøvrigt på Lars.

onsdag den 17. marts 2010

Til kommunalpolitisk topmøde i Ålborg

Afsted onsdag kl. 12, forventet hjemkomst fredag kl. 18. Vi skal i bus sammen med politikere fra Næstved. Det bliver spændende at høre Fabrin, og det fælles store Venstre-gruppemøde den ene af dagene.

mandag den 15. marts 2010

17-20 V-gruppemøde

Alle udvalg vendt, dagsorden til ØPU-udvalgsmøde vendt. De ting der er oppe nu, - skoler, økonomi og meget, meget mere vendt ;-)

søndag den 14. marts 2010

Har besøgt 7 børnehaver

Jeg har sammen med formanden for BUF-udvalget og forvaltningschefen besøgt 7 børnehaver inden for 14 dage. Formanden besøger alle, og jeg havde valgt, Gammelsø, Lendemark, Område Møn (områdekontor) Agernbo, Egely, Bifrost og Bårse Børnecenter ud.
Det har været spændende, hvor gør vores pædagoger og ledere et stort arbejde for at børnene skal have det godt :-)

torsdag den 11. marts 2010

Temadag i dag 12-18.30 i Byrådssalen

Den økonomiske virkelige virkelighed v/Politisk kommentator og forfatter Niels Krause-Kjær (Berlingske og P1) Hans indlæg på 1,5 time var meget interessant.
Hans Mantra: vi ved godt hvad der skal gøres, men hvordan gør vi det så vi bliver genvalgt? og Man bliver ikke genvalgt hvis man ikke kan forklare virkeligheden. Den mediepolitiske virkelighed. Vi skal blive enige om hvad vi skal skændes om. Sig det med Frames på 15. sekunder! eks. Skattestoppet, Anders Fogh.
Derudover blev ændring af dokumentationsopgaverne (anbringelser, opholdssteder) gennemgået af KL. Endelig blev børneprognoser for alle områder lagt op.

mandag den 8. marts 2010

STARS kl. 17.00, Første bestyrelsesmøde i dag

Den nye bestyrelse konstituerede sig med undertegnede som formand :-)

Kultur, Idræt og Foreningsmøde kl. 15.00 i dag

Møde hvor Teaterforeningen Bøgestrømmen var og præsentere sig. Det er dejligt at vi kan få professionelt teater her til kommunen, det er ikke alle borgere der har energi til at drage til "staden" for at få en god teateroplevelse. De har også arrangementer for børn.
Diverse tilskud godkendt, årets fritidsleder udpeget til den kommende DM fest. Ungdomshus drøftet, og ikke mindst budgetopfølgning.

torsdag den 4. marts 2010

BUF Møde i dag

Der kommer besparelser på skolerne med ny budgetplanlægning. Det kommer til at betyde forskelle på store og små skoler ang. tid til Lejrskole, Bibliotek og forældresamtaler. Lærerne skal op på 680 undervisningstimer og det vil betyde på mindre skoler at de skal undervise både i indskolingen, mellemskolen og udskolingen. Der vil også komme skolelukninger, - det bliver et dilemma at være politiker når man også ønsker at bevare det nære. Men samtidig skal vi også føre en ansvarlig økonomi for kommunen.

mandag den 1. marts 2010

SSP-møde i Præstø 13-16

Møde mellem Politi, Kommune og Socialmedarbejder om Ungdomskriminalitet og sociale projekter i kommunen. Der blev også tildelt penge til forskellige projekter.

søndag den 28. februar 2010

Kommunalbestyrelsesmøde i Torsdags

Det ser ikke godt ud med kommunens økonomi, der bliver krisemøde den 11. marts, og det kan ikke frasiges at der skal ske omstruktureringer i kommunens institutioner og skoler.

I onsdags aftes, Generalforsamling i Venstre gl. Vordingborg

Hyggeligt møde hvor vi havde besøg af radio HSR

onsdag den 24. februar 2010

Udpeget til Ungdommens Uddannelsesvejledning

Møde idag i Faxe 16-18, det er et fælles samarbejde mellem Faxe, Næstved og Vordingborg, hvor man fælles vejleder de unge fra 7 klasse og helt op til 25 år ang. hvilken uddannelse de passer til, eller skal vælge, det bliver et spændende arbejde. Der er både politikere og embedsmænd med.
18.30-22 generalforsamling i Venstre gl. Vordingborg.

søndag den 21. februar 2010

Velfortjent vinterferie




Så flot med Garderhusarene og de 350 soldater fra Kosovo i Vordingborg



søndag den 14. februar 2010

I torsdags, Ny kommunaldirektør

Nu har vi vel landets yngste, 39 år, Thomas Therkildsen. Jeg var med til sidste samtalerunde og at KB ansatte ham ved lukket møde. Han bliver helt sikkert god for en ledelse af kommunen.
Nu er det tid til en vinterferie!

Tænketanken SOPHIA, Kbh. 9. feb.

Meget interessant dag, hvor der var 8 indlæg af professorer, Borgmester og landsbyordning: - Der er ingen sammenhæng mellem elevens skolestørrelse og elevens præsentation!

mandag den 8. februar 2010

Kultur, Idræt og fritidsudvalgsmøde i eftermiddag

33. punkter gennemgået herunder taget stilling til div. tilskud. Fanefjord og Bogøhallen søger om tilskud til udvidede aktiviteter hvis de får bygget til - men vi har desværre ikke økonomi til udvidelse af aktivitetstilskud? Vores tilskudspuljer ændres så de bliver samlet i større grupper.
Der bliver 5 gange om året vi deler ud til ansøgere, hvor der nu kun har været 3 gange. Der er probl. for skytteforeningerne der plejer at være under Iselingeskolen. Pga. ombygning af skolen er der ingen steder for deres våben, det kommer formodentlig til at dreje sig om et halvt år.

1. feb. 16.00

Børne, Unge- og Familieudvalgsmøde.
4 sager gennemgået.
Der er røster fremme om der måske skal skolelukninger til for at redde kommunens anstrengte økonomi.

søndag den 31. januar 2010

Lørdag 30. januar

Skolerigsdag lørdag på VU, - det var en rigtig god dag med gode indlæg. Norsk forsker Thomas Nordahl fortalte om hvad der virkelig tæller i folkeskolen - læreren er det helt afgørende!

Benedikte Ask Skotte, fortalte om hvor vigtig forældrenes rolle er!

Og Chris MacDonald fortalte at idræt - er gødning for hjernen og kroppen! Idræt giver nye hjerneceller - men lærerene skal udfylde dem!

torsdag den 28. januar 2010

Kommunalbestyrelsesmøde

Der var udpegning til alle institutioner m.v. hvor der skal sættes nogen i bestyrelsen.
Jeg kommer til at være i Avnø Naturskole og STARS bestyrelse.
Vi var 4 i kommunalbestyrelsen der synes at det fortsat skal være nogle af os der er i bestyrelsen for Ungdomsskolen og Musikskolen. Men vedtægterne bliver altså ændret, idet vi jo blev stemt ned!

onsdag den 27. januar 2010

I morgen indvies

den nye SFO i Præstø!

Gennemgang af Børne, Unge- og Familieområdet

3 timers gennemgang af området på Gl. Præstø Rådhus. God og omfattende med vel-engagerede medarbejdere,- vi kan stadig være stolt af vores Børnepolitik, selv om der endnu er langt til den er helt opfyldt!

søndag den 24. januar 2010

Ugen der gik!

Gruppemøde onsdag morgen, It fungerede igen torsdag efter besøg fra kommunens it-afd.

Torsdag eftermiddag Temadag fra kl.12 - 18.
Alle 4 direktører gennemgik hvert deres område.

Weekend med kælketur:
og Den Danske Strygekartet
v/Cæcilia i Ottekanten
i Stege De var fantastisk gode!
Vordingborg Kommunes Kulturudvalg støtter foreningen Cæcilia.


tirsdag den 19. januar 2010

Uden IT

Den nye hjemmearbejdsplads kan desværre ikke komme på nettet i øjeblikket - håber de snart finder ud af det!

I onsdags første Børne, unge og familieudvalgsmøde

Første møde, hvor vi jo nu kun er 5 medlemmer, det føles som lidt, - men vi må jo lære det.
Jeg blev stemt ned iht. sagen om 2 kommunalbestyrelsesmedlemmer i Ungdomsskolens bestyrelse.
Ungdomsskolen ønsker fortsat at der bliver udpeget 2 medlemmer fra kommunalbestyrelsen, det
har borgmesteren ønsket at ændre, og det blev jeg desværre stemt ned på. Ved det kommende
kommunalbestyrelsmøde må jeg op og tale ungdomsskolens sag.

mandag den 11. januar 2010

I dag første møde i Kulturudvalget

Ja, vi er jo ikke mange i udvalget, - kun 5.
Områdets opgaver, institutioner og foreninger blev rigtig godt gennemgået, selv om jeg kender næsten det hele - var det en god gennemgang.
Mødeplan og nogle vedtægtsændringer godkendt.

lørdag den 2. januar 2010