Jeg har nu færdiggjort min Diplomopgave, og kan kalde mig Batchelor!
(Jeg er meget stolt over et eksamensresultat på 10)
Opgaven offentliggøres her:
Forældres Motivation for valg af offentlig eller privat skole
https://drive.google.com/file/d/1xXw2sVGcKMdzIXWdKeS_AvPVnhqw5xPr/view?usp=drivesdk
(sæt evt. link i browser)
Uddrag af opgaven:
Indholdsfortegnelse
2. Indledning. 2
3. Problemformulering. 4
3.1 Begrebsramme. 5
3.2 Bias. 5
4. Læsevejledning. 6
5. Teorier. 7
5.1 Rational Choice. 8
5.2 Public Service
Motivation. 11
5.3 Begrundelse for valg
af teorier. 12
6. Metode. 13
6.1 Afgrænsning. 14
6.2 Udvalgt empiri 17
6.2.1 Kvantitativ metode. 19
6.2.2 Kvalitativ metode. 21
6.3 Operationalisering. 22
6.4 Metodekritik. 29
7. Præsentation af empiri 31
7.1 Kritik af empiri 35
8. Analyse-strategi 38
9. Analyse. 39
9.1 Analyse geografisk
betydning. 40
9.1.1 Delkonklusion
Geografi 44
9.2 Analyse
undervisningskvalitet. 44
9.2.1 Delkonklusion
undervisningskvalitet. 50
10. Diskussion. 52
11. Konklusion. 53
12. Perspektivering. 58
13. Litteraturliste. 59
14. Bilag. 63
Bilag 1:
Beslutningsproces i Rational Choice. 63
Bilag 2: Spørgeskema udsendt 1.–30. april 2022. 64
Bilag 3: Resultater af
spørgeskemaundersøgelse. 65
Bilag 4: Tekstsvar på
spørgeskemaer sorteret iht. operationalisering. 66
Bilag 5: Kodning af svar
i spørgeskemaundersøgelse. 69
Bilag 6: Interview-skemaguide: 72
Bilag 7: sammenflettede
svar på Interviews. 73
15. Figuroversigt. 76
Problemformulering
Hvorfor
vælger mange forældre privatskole frem for folkeskole? Og kan årsagerne inddrages i fremtidens skole?
Arbejdsspørgsmål:
1.
Hvad er forældres motivation for at vælge privatskole til deres barn?
2.
Hvilke årsager er afgørende for forældrenes valg?
Analyse geografisk
betydning
Dette
afsnit tager udgangspunkt i, om geografien har haft betydning for respondenternes motivation til valg af skole.
Når
projektet ser valget ud fra Rational Choice-teorien (egennyttemaksimerende)
antager projektet, at stor afstand til skolen ikke har stor betydning, idet respondenterne ser bort fra den lange afstand til
skole, og tilvælger af egennyttemaksimerende årsager en privat skole til.
Teoretisk
antager projektet iht. PSM (altruistisk), at de respondenter,
der vælger den lokale skole, er fordi man vil støtte lokalsamfundet, og handler
altruistisk ved at barnet går i skole på den mest geografisk lokale skole - og det
uanset om det er en privatskole - eller folkeskole.
I
forhold til geografi, viser diagram (se bilag 3, side 65) over data fra privatskolen,
at respondenterne vægter nærhed/geografi til
skolen med kun en tredjedel, i deres overvejelse for valg af skole. Det viser,
at respondenterne mener, at der er andre
elementer, som er mere vigtige, og at de handler egennyttemaksimerende. Det viser, at respondenterne er klar til en længere
transport, eks. at sende deres barn med bus, eller selv transportere barnet i
skole hver dag.
Set
i lyset af Rational Choice-teorien benytter respondenten sig af en
cost-benefit-analyse, (se side 11) hvor respondenten træffer beslutning ud fra
omkostninger og fordele. Data fra privatskolen viser, at respondenten i privatskolen
vurderer, at ”andre faktorer” er vigtigere end nærhed til skolen, og handler på
den måde egennyttemaksimerende.
I
de skriftlige data fra privatskoleforældrene
ses dog også en egennyttemaksimerende indstilling på geografi, - nemlig skriver
respondenten, at ”vi bor på øen” - og dermed er den nære geografi afgørende for
skolevalget, at den korte afstand betyder noget, og det er et naturligt valg,
at vælge den nære skole.
Der
er også en altruistisk indstilling, der henviser til PSM-teorien, idet de
skriver, ”vi har kun hørt godt om skolen” eller ”fordi vi bor på øen, det er en
god skole, jeg har selv gået på skolen”. Nogle respondenter
vælger derfor også ud fra ønsket om, at
støtte den lokale skole, uanset om det er en privat eller folkeskole.
Holder
man ovenstående op mod hinanden, på data fra privatskolen, ses en blanding af egennyttemaksimerende
argumenter, som viser sig på forskellige måde, enten fordi andre faktorer end
geografi er vigtige for nogle respondenter, og
for andre at geografi netop er vigtigt og naturligt.
Data
fra Danmarks Statistik (2017) indeholder data både fra privatskole og
folkeskole-forældre om geografi. Geografiens betydning ses at være vigtigst for
respondenter med børn i folkeskole, og mindre
for respondenter med børn i Privatskole. Det
ses i statistikken, at kun 21 procent i privatskolen har svaret, at det er
vigtigt at skolen ligger tæt på vores bopæl (Danmarks Statistik, 2017). Folkeskoleforældrene lagde vægt på den lokale skole med 58
procent, med børn fra lokalområde på 51 procent, og den skole vi hørte til med
48 procent. Det viser tydeligt at det er forskelligt, hvad respondenterne lægger vægt på, når de vælger skole. Privatskoleforældrene lægger mere vægt på ”skolens ry” med 50
procent, ”værdigrundlag” med 49 procent, og ”skolens høje faglige niveau” med 46
procent.
I
statistikken, topper ”ikke tilfreds med den folkeskole vi hørte til” med hele
48 procent. Altså at man er flyttet til privatskolen, pga. utilfredshed med
folkeskolen. Denne indstilling er i overensstemmelse med Rational
Choice-teorien, hvor egennyttemaksimering bliver tydelig i en tilfredshed, hvor
respondenterne søger andre steder hen. Derimod
er det i statistikken over folkeskoleforældrene
tydeligt at de viser størst opmærksomhed på motivet om at skolen er tæt på, og
projektet antager, at det er i overensstemmelse med PSM-teorien at være
altruistisk om lokalsamfundet, og at støtte op lokalt.
Statistikkens
parametre overlapper hinanden på den måde, at teorierne viser, at folkeskole respondenterne lægger mest vægt på nærhed i
geografi, og privatskoleforældrene mest på privatskolens undervisningskvaliteter.
Det mest gavnlige for folkeskoleforældrene og
deres børn, ses i statistikken at være geografisk afstand, og at privatskole respondenterne mener at undervisningskvalitet giver
dem det bedste udbytte af skolegangen.
Projektet spejler
egen indsamlede data fra privatskole og statistikken fra Danmarks Statistik,
2017, for at se om egne data er samstemmende med statistikken fra 2017.
I
projektets egne data om geografi, viser det sig, at respondenterne,
for så vidt angår privatskole-delens svar i statistikken, er meget tæt på fuldstændig
identiske med statistikken fra 2017. I projektets data, er geografi på 19
procentpoint, og i statistikken er geografi på 21 procentpoint. Projektet viser
dermed, i de helt nye data, at respondenter
har samme indstilling til geografi, uanset, at statistikken er 5 år gammel. Det
viser at projektets indsamlede data er valide. Samtidig viser det også pålidelighed,
at projektets undersøgelse blandt privatskole-respondenter
har høj, i forhold til nu og for 5 år siden, hvor respondenterne
besvarer de samme spørgsmål med samme svar og tæt på samme svarprocent.
Spejlingen
giver anledning til en sikkerhed for, at den førnævnte analyse af egne data og
statistikkens data ikke resulterer i en anden delkonklusion på dette afsnit om
spejling. Hvorfor analyse på de to ovenfor nævnte data, pt. ikke giver
anledning til en ny analyse.
Projektet
har som beskrevet i kapitel 6, inddraget TV2’s dokumentarudsendelser, ”Flugten
til privatskolen” vist i foråret 2022 i sin empiri.
Forældrene
i udsendelsen giver om geografi udtryk for: ”selv om vi bor lige ved siden af
folkeskolen, vælger vi den fra, fordi der er store udfordringer med mange
tosprogede elever efter at skoledistriktet blev ændret”. Det er et fakta, at kommunalreformen
i 2007, har resulteret i, at 500 folkeskoler er lukket eller sammenlagt, specialskoler
er nedlagt og at inkludere så mange elever som muligt. Projektet vurderer at dette aspekt giver
anledning til en overvejelse af, hvordan geografi spiller ind for forældrenes
valg af skole, netop det beskrives ikke i dokumentarudsendelserne. Men
udtalelsen fra respondenten i udsendelsen, fortæller netop det, at andre
faktorer end geografi spiller ind for at de er skiftet til en privatskole der
ligger længere væk. Det vil blive analyseret i næste afsnit 9.2, side 44 om
undervisningskvalitet.
Adfærdsteoretisk
fravælger forældrene det altruistiske i PSM-teorien ved ikke at bakke op
lokalt, og i stedet ses, at respondenten agerer egennyttemaksimerende som i Rational
Choice-teorien, med det mål, at få opfyldt ønsker om hvad der er bedst for eget
barn. Teoretisk overlappes der i dette tilfælde ikke, da kun Rational
Choice-teorien opfyldes, og kommer ikke i nærheden af PSM-teorien.
Projektet
har i sin operationalisering iht. afsnit 6.3, side 22, valgt at kombinere både
spørgeskemaer, statistik og interviews.
I
to kvalificerende interviews var projektet mest optaget af at indsamle data,
til gode råd til fremtidens skole, og fik ikke spurgt ind til om geografi
spiller en rolle. Dog gav den ene respondent udtryk for: ”vi kører 30 min. i
bil, hver vej til skole, hver dag, vi vælger at transporttiden ikke betyder
noget, for at vægte andre ting”. Den udtalelse viser, at respondenten agerer
egen-nyttemaksimerende, på andre parametre end hvor langt der geografisk er til
skole.
Interviews
viser at respondenten først benyttede sig af folkeskolen og at nærheden i
geografi var altruistisk som i PSM-teorien, - men efterfølgende har ændret sin
motivation, til at uanset 30 minutters kørsel, ønskes et andet
undervisningstilbud til sit barn, fordi som respondenten sagde: ”folkeskolen
blev fravalgt, fordi den var dårlig”.
I
ovenstående analyse er projektet kommet frem til, at geografi ikke afgør
forældrenes motivation for valg af privatskole, men at geografi for forældre i
folkeskolen er af større betydning.
Projektets
antagelse, om at privatskoleforældrene ikke vægter afstand til skole højt, ser
ud til at holde stik. Dog tilvælger en del privatskoleforældre privatskolen
til, allerede fra start, fordi den ligger i deres bopæls nærområde, og dermed agerer
altruistisk.
Dermed
viser data, at Rational Choice og PSM ikke direkte overlapper hinanden. Det ses
ud fra respondenternes svar, at de som oftest handler egennyttemaksimerende og,
at der i mindre grad er altruistiske tanker bag motivationen for valg af skole.
Hos nogle forældre, spiller både egennyttemaksimerende og altruistisk motivation
ind, og teorierne komplimenterer hinanden.
Overvejende
er det dog, at privatskolerespondenterne agerer egennyttemaksimerende og ser
bort fra afstand, og vælger skole af andre årsager. Mere herom i næste afsnit 9.2
om undervisningskvalitet.
Analyse undervisningskvalitet
Dette
afsnit tager udgangspunkt i, om undervisningskvalitet har indvirkning på respondenternes
motivation til valg af skole.
Analysen
vil vise om respondenterne vælger skole på baggrund af undervisningskvalitet ud
fra den egennyttemaksimerende Rational Choice-teori, eller den altruistiske
PSM-teori eller om elementer i begge teorier viser sig. Projektet antager, at i
spørgsmålet om undervisningskvalitet, vil den altruistiske PSM-teori være meget
mindre hos respondenterne, og at teorierne på det emne vil vise sig at være
hinandens modsætninger. Analysen vil også vise om det i stedet er tilfældet, at
respondenternes handlinger iht. teorierne komplimenterer hinanden.
I
data fra privatskolen kommer det først og fremmest frem, at de adspurgte respondenter
har valgt at placere deres barn på privatskole, på grund af ”skolens ry, værdigrundlag samt læringsstrategi”. Her ligger
respondenternes største vægtning, hvor
”skolens gode ry” fylder allermest, og lægges det sammen med skolens
overordnede læringsstrategier, opnås en score på helt op til 70 procentpoint.
Det er derfor den allervigtigste betydning for respondenterne.
I samfund påvirker befolkningen hinanden når man lytter og
kommunikerer med hinanden. Sammenhængskraften i et samfund kan begrundes med at
meningsdannere ofte afspejles i, at lige netop ”der” hvor der er godt at være,
- vil flere gerne komme til. Respondenter
taler sammen, og taler videre med hvad de hører, på den måde opstår både
positive og negative omtaler eller ”rygter” om skoler.
Højt
står også ”Skolens faglige niveau” med 69
procentpoint, meget tæt på skolens ry, værdigrundlag og læringsstrategi, hvilket
må antages fordi at respondenterne anser disse
for af afgørende betydning. Det indikerer, at respondenterne ønsker det bedste for deres barns fremtid, som kan
begrundes med, at man ønsker de bedste forudsætninger for, at ens barn skal få
gode karakterer, som giver mulighed for frit valg af uddannelse.
Der er hård konkurrence om at komme ind på uddannelser, hvor kun
dem med de højeste karakterer kommer ind. Begrundelsen herfor, er at respondenterne
i mange tilfælde også har store forventninger til deres barn.
En respondent der tilvalgte privatskolen fra 0 klasse skriver: ”fordi
vi mente det var et bedre alternativ end den almindelige folkeskole”. Af de respondenter
der har svaret på undersøgelsen, har over halvdelen har gået på privatskolen
siden 0. klasse, 53%. Tilflyttere til skolen er 47%.
De
47% udtrykker verbalt i spørgeskema, at: ”det er lykkedes Regeringen og
Vordingborg Kommune via seneste skolereform, at køre folkeskolen helt af sporet
i Vordingborg Kommune, derudover glemmer mange forældre, at de har ansvaret for
opdragelsen af deres børn, det medfører, at de børn, der går i skole for at
dygtiggøre sig, skal hæmmes af både psykiske og fysiske overgreb fra andre børn
og når de voksne så ikke griber ind, er der intet tilbage. På privatskolen
oplever vi, at der er stort fokus på både trivsel og læring. De elever der har
behov, får ekstra støtte”.
Yderligere:
·
”Bedre
faglighed på privatskolen ift. Folkeskole vi kom fra”
·
” skiftet
til privatskole fordi folkeskolen ikke kunne tilbyde udfordringer til kvikke
børn”
·
”fordi
folkeskolen halter”
·
”det
faglige niveau”
·
”vi
valgte at skifte til privatskole, pga. mindre elever i klassen og individuel
ekstra hjælp”.
Det
er velbegrundede grunde respondenterne fortæller til deres motivation om, at
flytte til privatskole og der er mange svar på hvorfor respondenterne har
skiftet skole. Her er kommet 48 verbale forklaringer, det viser at respondenterne
meget gerne vil fortælle om årsagen til flytning fra folkeskole til
privatskole. Respondenterne, svarer hovedsageligt i nedennævnte grupperinger af
motivationsfaktorer:
·
Uro
i klassen
·
Mindre
klasser
·
For
mange vikarer
·
Mistrivsel
på tidligere skole.
Flest
har ytret sig om uro i klassen. Mindre klasser, og mistrivsel på gamle skole
fylder næstmest, og for mange vikarer fylder mindst i de samlede svar.
Et
svar fylder nemlig:
”mindre skole, overskuelige rammer,
fagligt engagerede lærer, færre elever pr. klasse, mindre larm i timer,
ressourcer til de elever, der har brug for ekstra, og færre udadreagerende og
forstyrrende elever, værdier om fællesskab og børnesyn (tillid til elever)”.
Adfærdsteoretisk
fylder både ”Uro i klassen, mindre klasser, for mange vikarer, mistrivsel på
tidligere skole” er elementer der udfordrer de respondenter der gerne vil give
deres barn mulighed for gode skoleresultater. Det er tydeligt at her spiller
Rational Choice-teorien ind med en afgørende faktor, nemlig at barnet skal have
optimale læringsmuligheder. Det er respondenternes opfattelse at disse faktorer
er af afgørende betydning i læringssituationen. Respondenterne handler egennyttemaksimerende,
og motiveres helt tydeligt til, at finde et alternativt skoletilbud i en
privatskole.
I
denne analyse om undervisningskvalitet, er det meget tydeligt, at kun den ene
teori bringes i spil, nemlig Rational Choice-teorien. Et stort flertal af respondenterne
har vægtige årsager til at de har skiftet til privatskole. De altruistiske svar
der kunne være muligt, kommer ikke frem under emnet om undervisningskvalitet.
Det
kan derfor konkluderes, at respondenter, der har børn på privatskole, i højre
grad, end respondenter på folkeskole handler egennyttemaksimerende, især de der
ikke har været tilfredse med undervisningen i den folkeskole, de gik på før.
I
statistikken fra Danmarks Statistik, 2017 (Hvad ligger bag forældrenes valg af grundskole? 2017), ses blandt respondenter
på privatskoledelen, at skolens faglige niveau, skolens gode ry og
værdigrundlag, alle ligger på omkring 50 procentpoint. Iblandt folkeskolerespondenterne,
ligger de 3 faktorer helt nede på 7-25 procentpoint, det viser tydeligt, at respondenterne
vægter geografi til.
Privatskole
respondenternes adfærd viser i årsager, at de også her prioriterer
egennyttemaksimerende som i Rational Choice-teorien, og folkeskoleforældrene
prioriterer den altruistiske motivation højere, som gør sig gældende i PSM-teorien.
Vægtningen
mellem de to teorier vipper derfor med i faktoren om undervisningskvalitet mest
til Rational Choice-teorien, hvor PSM-teorien her er underdanig.
I
dette afsnit spejles og analyserer projektet de indsamlede data mellem
spørgeskemaer i privatskolen, og statistik fra Danmarks Statistik for faktoren,
undervisningskvalitet. En spejling viser, også her et sammenfald på svar fra privatskolerespondenterne
omkring skolens ry, værdigrundlag, læringsstrategi og skolens faglige niveau.
Der er her en kausal forklaring, som stadig gælder for emnet, selv om
statistikken er 5 år gammel. Projektets data anses derfor at være rimelig sikre
i sin antagelse om, at privatskole respondenterne hovedsageligt motiveres egennyttemaksimerende
og handler efter Rational Choice-teorien.
Ca.
75% af elevmassen i grundskolen går i folkeskolen, og 18% i privatskoler. Det
påpeges og er direkte synligt, at elevgrundlaget er det samme i begge skoler,
men at privatskolen har en større løfteevne, og at socialt udsatte elever
klarer sig bedre i private skoler. Eleverne løftes mere fagligt, hvis de har
gået på en privatskole i mere end tre år. (Er
Der En “Flugt” Fra Folkeskolerne Til Privatskolerne? | Danmarks Private
Skoler, 25. marts 2022, n.d.)
Udsendelserne
beskriver i første udsendelse hvor svært det er for en skole, når op til fire
elever forlader en klasse, for at flytte over i en privatskole. Lederen på
folkeskolen indkalder alle forældre til møde, men kun de tilbageblivende
elevers forældre kommer til mødet. Disse forældre efterspørger forklaringer fra
de forladende elevers forældre, - med ønske om svar på hvorfor, de forlader
folkeskolen. Det får de af gode grunde ikke.
Men
TV2’s journalister interviewer nogle af forældrene, der forklarer at
folkeskolen i deres område, som de ellers bor lige ved siden af, har for store
udfordringer med at der er mange tosprogede elever, efter at skoledistriktet
blev ændret, og at det giver for store socialt belastning i skolen. Faderen
siger: ”vi vil jo ikke ofre vores børn for at folkeskolen kan opretholde et
eller andet”, - underforstået opretholde skolen i området. Han fortsætter: ”vi
tænker jo mest på os selv, så om man vil være på A eller B-holdet?”
Journalisten gør det klart, at privatskolen burde tage et større socialt
ansvar.
Skolelederen
fra privatskolen siger: ”Det et aktivt tilvalg, her er plads til dem, der gerne
vil lære, vi er en meget boglig skole, og tager ikke elever ind der kræver
særlige omstændigheder”.
Privatskolen
går så godt, at den har opkøbt en folkeskole de skal flytte hen på. Udsendelsen
slutter med at folkeskolen i alt har ”tabt” 96 elever til privatskolen over de
sidste 5 år. I en 4-klasse tales der om den nye hverdag efter sommerferien,
hvor fire elever er rejst.
I
anden udsendelse, fortæller en lærer fra folkeskolen at forældre i dag er mere
forbrugerorienteret. TV2 interviewer (Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, 2022) der har lavet nationale undersøgelser
på skoleområdet, som giver udtryk for at børn lærer mere når de er sammen med
nogen der er anderledes, som man gør i folkeskolen, samt at de svage elever
trækkes op af de dygtige elever. Det fortælles at privatskolen har mange
ansøgere, når de slår jobs op, og at det er modsat i folkeskolen. Det fortælles
at der er mange ikke-uddannede undervisere i folkeskolen. Privatskolen fortæller at deres undervisere
har høj faglighed, og det er en fordel for dem at de har kort beslutningsvej
fra beslutning til handling.
Udsendelserne giver en del debat i aviser og nyheder der
beskriver, at Kommunalreformen
i 2007 blev starten på at 500 folkeskoler nu er lukket eller sammenlagt.
Reformen i folkeskolerne om Inklusionsindsats er mislykket og mange forældre er
kommet til at tvivle på folkeskolen. Man har nedlagt specialskoler for at
inkludere så mange elever som muligt i normalundervisningen. Man har nået frem
til et hav af utilsigtede virkninger. Politikere og medier må gøre sig umage
med langt mere nuancerede og konstruktive tilgange til, at forstå folkeskolens
reelle udfordringer og mulige løsninger frem for at lukke på privatskoler, hvor
virkeligheden er meget mere farverig og divers, end journalisterne bag
TV2-dokumentaren har sat sig for at skildre (Avisen.dk,
2022).
Projektet
finder det udfordrende at analysere årsag til adfærdsteorier i en
tv-udsendelse, der er fortolket af journalister. Det skinner dog helt klart
igennem at de udtalelser fra forældrene, der fremgår af ovennævnte afsnit,
viser tendenser ledende mod Rational Choice-teorien, igen er motivationen at få
den bedst mulige undervisningssituation til sit barn, og derfor flygter man til
privatskolen.
Privatskoleforeningen
giver udtryk for, at langt det vigtigste for forældrene er faglighed, trivsel
og gode relationer mellem forældre, børn og lærere, og at det tema burde ligge
til grund for en god og ordentlig debat om skolen i Danmark - den offentlige og
den frie. (“Flugten”
Til Privatskolen | Danmarks Private Skoler, 24. marts 2022, n.d.)
I
de to kvalificerende interviews
om undervisningskvalitet, er det direkte synligt, at de interviewede
giver udtryk for:
”I
folkeskolen er der uro, larm, manglende bevægelse, ej ude, for meget inklusion,
for store klasser 28 elever, 2 lærere ej nok, barn ses ej pga. larm, i hovedet,
en masse uro, generende lyde, lever ej op til værdier om mobning det er tom
luft, - lærerne brænder ej for deres job mangler gejsten, på folkeskolen er elendigt,
dårlige toiletforhold, ulækkert, man taler ej ordentligt og der er en dårlig
tone. Lærerne brænder ej for gerningen og der er mange ikkeuddannede vikarer,
ca. 90%. Der sker ikke noget eks. ordblindhed, det glemmes, det forties. Det er
synd for børnene, det er dog blevet lidt bedre og de lærte intet under covid”.
Siden
folkeskolereformen i 2013, er der meget der ikke er til glæde for de to grupper
børn der er, dem der kan selv, og dem der skal have hjælp. Lærerne er
stressede, der er for høj inklusions%. Det er skidt når folkeskolelærere selv
begynder at sende deres egne børn på privatskole. Det hele er i bedring, men
inklusionsbørnene bør få mere hjælp. Der er for mange love og regler, som det
er godt de overholder, der er mange vikarer. Lærerne brokker sig hele tiden
over alt det de skal, og får ikke hjulpet inklusionsbørnene godt nok. Man gør
ikke nok for ordblinde. Hvis vi var startet på privatskolen fra 0. klasse, var
mange bekymringer undgået, der er en anden gejst, entusiasme, en elev kan ikke
gemme sig, alle lægges der mærke til, man taler højt om tingene. Undervisningen
er på et andet niveau, eleverne lærer meget mere, bliver dygtigere. Der er bedre
undervisnings-betingelser, man bruger omgivelserne, eleverne kommer ud af
klassen og lærer i naturen. Ordblindhed bliver der straks taget hånd om, der
italesættes både hjælpemidler, der forties ikke noget og lærerne er mere
dedikeret. I dagligdagen ser lærerne den enkelte elev, de får læsehjælp og
ekstratimer fra dag et. Ordblindhed hjælpes med det samme, læreren er tættere
på, lærerne svarer på Intra, næsten døgnet rundt, der er ikke brok fra lærerne.
De er mere dedikeret. Der er andre rammer at arbejde under og de har en anden
tilgang”.
Ovenstående
adfærdsteoretiske årsags-forklaringer er meget sigende. Alle udtryk er
naturligvis på en utilfredshed med folkeskolen, der begrundes med at man har
prøvet folkeskolen og vælger den fra, på baggrund af undervisningskvaliteten,
indeholdende uro i klassen med mere. I denne utilfredshed ligger motivationer
der passer sammen med Rational Choice-teori, hvor forældrene
egennyttemaksimerer deres børns skolegang.
I
interviews er der ikke nogen henvisning til PSM-teorien, - forældrene flytter
børnene for egen vindings skyld som bunder i en stor utilfredshed.
I
dette tilfælde udelukker Rational Choise-teorien, PSM-teorien, da der ikke er
noget altruistisk over de indsamlede interview-data.
Der er hård konkurrence om at komme ind på uddannelser, hvor kun
dem med de højeste karakterer kommer ind. Forældrene har i mange tilfælde store
forventninger til deres barn.
I denne delkonklusion er det direkte synligt for projektet, at
undervisningskvalitet er af afgørende betydning for respondenter til
børn på privatskole. Disse respondenters motivation
er meget høj, hvad angår undervisningskvalitet.
Projektet analyserer sig frem til at ”skolens ry + værdigrundlag +
læringsstrategi” vægtes meget højt, sammen med ”Skolens faglige niveau”.
Svarerne indikerer, at respondenterne ønsker det bedste for deres barns fremtid, og kærer sig
meget om at få en god kvalitets-undervisning.
Til at indgå i delkonklusionen, prioriterer
projektet de vigtigste svar i prioriteret rækkefølge:
uro i klassen, ønske om mindre klasser, mistrivsel på folkeskole, for
mange vikarer.
Det er vægtige ting der fortælles i respondenternes svar, eks. er der flest som fortæller om uro og støj
i klassen, der vægtes med ord som:
-
Meget larm,
-
For meget uro
-
Massiv uro/larm i klasserne
-
Mindre skole/mindre klasser
-
Bedre trivsel og hjælp til børnene
-
Mere nærvær (pga. mindre klasser)
-
Manglende ressourcer i folkeskolen
-
Hyppig lærer-skift
-
Mistrivsel
-
Lav faglighed.
Delkonklusion
viser at respondenterne med hjertet flytter deres barn fra folkeskolen, fordi
der forstyrres for meget i undervisningen, folkeskolen er for stor, manglende ressourcer,
og helt generelt mistrivedes i folkeskolen. Respondenterne har simpelthen valgt
folkeskolen fra, og forsøgt at finde et bedre alternativ til deres barn. Det
giver udtryk for at privatskolen er et godt valg for dem og deres barn.
Respondenterne
føler sig utrygge ved at folkeskolen kan lære deres barn, det der er nødvendigt
for at klare sig godt i samfundet, med mulighed for at komme ind på den
uddannelse de ønsker sig.
Ovennævnte
fakta, viser at respondenterne motiveres af enten det, at skolen ligger tæt på
deres bopæl, og at det oftest er folkeskoleforældrene, medens privatskole-respondenterne
motiveres af en god undervisningskvalitet, eller at privatskolen ligger i deres
nære geografi.
Inden
for emnet undervisningskvalitet, er projektet nu helt klar over, at Rational
Choise-teorien er meget fremherskende. Og at respondenterne her ikke tænker
altruistisk, - dog sker det i de tilfælde hvor en privatskole er i nærheden af respondenternes
bopæl.
Især
respondenterne der af utilfredshed med folkeskolen, motivers af fakta der tyder
på, at respondenterne har vurderet, at der er: for få lærerkræfter til at opfylde
deres barns behov for hjælp i undervisningen, og føler sig overset. Det skinner
også igennem, at folkeskolerne er blevet for store ligesom at antallet af
elever i hver klasse er for højt, og at der er meget uro, hvilket må betyde, at
læreren ikke kan skabe ro i klassen.
Den
altruistiske PSM-teori gør sig ikke synderlig gældende, og kan have svært ved,
at give gode råd til fremtidens skole, når det gælder de respondenter, der har
valgt at flytte deres barn til en privatskole.
I
dette kapitel er den indsamlede empiri analyseret så projektet kan besvare sin
problemformulering, og der er yderligere analyseret på to valgte emner om
geografi og undervisningskvalitet. Projektet har draget to del-konklusioner som
leder videre til den analyserende diskussion i næste kapitel, hvor projektet
vil udarbejde analyser på to forskellige empiri-grupper.
I
dette kapitel vil projektet diskutere teorierne Rational Choice og Public
Service Motivation, er vidt forskellige, og hinandens modsætninger eller
komplimenterer de hinanden i geografi og undervisningskvalitet. Kapitlets
formål er at komme tættere på den endelige konklusion af projektets
problemformulering, og levere projektets gode råd fra respondenterne til
fremtidens skole.
I
forrige kapitel viste det sig, at teorierne Rational Choice og PSM begge spiller
ind, når respondenterne vælger skole, da begge teorier handler om menneskers
adfærd. Overordnet komplimenterer teorierne hinanden. I dette kapitel
diskuteres om egennyttemaksimering eller altruisme er direkte afgørende for
valg af skole, eller om begge teorier træder frem i forlængelse af hinanden.
Dette projekt havde en formodning om, at teorierne var modsatrettede og at respondenterne
træffer valg efter enten den ene eller anden teori. Set i lyset af tidligere
analyse, viser det sig, at rational Choice og PSM ikke direkte overlapper
hinanden, i forhold til valg af skole. Det er tydeligt at respondenterne vælger
dét de mener er bedst for dem selv, men i forlængelse af valget af skole, kan
der findes altruistiske tendenser jfr. afsnit 8.1.1. og svar i projektets spørgeskema,
bilag 3, side 65: ”Vi bor på øen og har kun hørt godt om skolen”.
Det
ses derfor, at når der vælges egoistisk, kan det i virkeligheden godt gavne
almenvellet, selv om det ikke var hensigten. Respondenter vælger den skole, der
er tættest på fordi, den støtter op om lokalsamfundet. Et altruistisk valg, hvor
de samtidig forudsætter, at skolen har et højt fagligt niveau. Dermed er det
også udtryk for en egennyttemaksimerende indstilling, nemlig at skolen har et
højt fagligt undervisningsniveau. Det viser, at respondenterne både vælger ud fra
en altruistisk og en egoistisk indstilling.
Med
baggrund i lokalsamfund og skolens geografiske placering finder projektet, at
netop denne årsag munder ud i altruistisk handling, fordi: bor man i nærheden
af en privatskole, så støtter man op om den, da det støtter sammenhængskraften
i lokalsamfundet. Tendensen kommer bl.a. til udtryk i projektets spørgeskema,
”fordi vi bor på øen, det er en god skole og jeg har selv gået på skolen”.
Når
diskussionen handler om undervisningskvalitet, kommer det tydeligt frem, når
der udtales: ”fordi fagligheden i folkeskolen halter”, og ”bedre faglighed på
privatskolen i forhold til den folkeskole vi kom fra” viser at
undervisningskvaliteten er af afgørende betydning – og at der her vælges ud fra
egennyttemaksimering, for at opnå en bedre undervisning til sit barn.
Projektet
konkluderer, at i de tilfælde, hvor geografi har mest betydning for respondenterne,
så handler de altruistisk og når undervisningskvalitet betyder mest, så handler
respondenterne egennyttemaksimerende. Se bilag 4, side 66 der viser tekstsvar
på spørgeskemaer sorteret iht. operationalisering og den efterfølgende kodning
på svarene i bilag 5, side 69.
I
dette kapitel blev projektet klogere på, at respondenterne vægter både skolens
geografiske nærhed og undervisningskvalitet højt. Teorierne spiller forskellig
ind, afhængig af om respondenterne har en skole tæt på, eller om de motiveres
af høj undervisningskvalitet. respondenterne er ligeledes interesseret i
skolens ry. Kapitlets diskussion har til
formål at komme tættere på svar til projektets problemformulering, og leder hen
til den kommende konklusion i næste kapitel.
Dette
konklusionskapitel redegør for projektets konklusion på problemformuleringen,
og drager konklusion på hele projektets arbejde. Kapitlet giver overblik og
viser om projektet er i stand til at svare på problemformuleringens spørgsmål.
Kapitlet viser resultatet på selve formålet med projektets problemformulering,
og afgør om det er muligt inddrage nogle af forældrenes motivationer i
fremtidens skole. Elementerne i konklusionen vil belyse hvilke
opmærksomhedspunkter, kommunerne bør tage til sig for at forbedre fremtidens
skoler. Projektet er på grund af de opståede forhindringer af indsamling af
empiri i folkeskolen, klar over at den empiri mangler, men projektet antager
alligevel, at egen indsamlede empiri i sammenhold med statistik og
tv-dokumentar er i stand til at svare på projektets problemformulering. Det vil
der i dette kapitel blive redegjort for.
Folkeskolerne
i Danmark har i mange år ikke haft svært ved at fylde sine skoler op, og har haft
masser af elever, med siden kommunesammenlægningerne i 2005 og skolereformen i
2013 er privatskolerne blomstret frem og eleverne er sivet væk fra folkeskolen.
Især på landet begynder folkeskoler at blive mere og mere tomme. Dermed opstår et
økonomisk problem for kommunerne i landdistrikter, hvor der i forvejen er
geografisk længere imellem skolerne. Lukker kommunen en skole, opstår der i
mange tilfælde en privatskole. Det mest naturlige skolevalg er den geografisk
nærmeste skole, men hvis skolen ikke har et godt ry, opstår ønsket om en anden skole
hos mange forældre, der vil det bedste for deres børn. De ønsker en velfungerende
skole med undervisningskvalitet, der sikrer deres barn en god start på livet og
en god adgang til uddannelsessystemet.
Projektet har til
hensigt at finde den retning som kommunerne bør gå, ved at blive inspireret af forældrene
i privatskolerne, så kommunerne kan arbejde på at folkeskolen kan optimeres.
Projektets problemformulering lyder:
Hvorfor vælger
mange forældre privatskole frem for folkeskole? Og kan kommunerne inddrager
årsagerne i fremtidens skole?
Hvad er
forældrenes motivation for at vælge privatskole til deres barn?
Hvad er
afgørende for forældrenes valg?
For at besvare
problemformuleringen har projektet valgt at benytte kritisk realisme, fordi det
giver det bedste bud på den virkelighed der konstant er i forandring. Virkeligheden
giver det bedste nutidsbillede af forældrenes motivation til valg af skole. Teorier
er valgt for at belyse problemformuleringen bedst muligt. Projektet har valgt Rational
Choice, der er en egennyttemaksimerende teori, som projektet antager er en stor
del af forældrenes adfærd, når de træffer valg om skole til deres barn. Det
andet teorivalg er faldet på, Public Service Motivation, der er en altruistisk
teori. Dette valg har projektet overvejet grundigt, da forældre formodentlig
ikke vælger skole for almenvellets skyld. Projektet har derfor fortolket netop
denne teori i en ny sammenhæng, nemlig i forhold til at støtte op omkring et
lokalsamfund. Det kan ses både i lyset af den geografisk nærmeste folkeskole
eller privatskole. Det var projektets hensigt at inddrage empiri både fra en
privatskole og en folkeskole.
Det skulle dog
vise sig, at projektet mødte forhindringer i at indsamle primær empiri i folkeskolen.
Der var ingen af de lokale folkeskoler som ville tillade en undersøgelse. Enten
var begrundelsen, at skolens bestyrelse ikke tillader spørgeskemaundersøgelser,
eller at konkurrencen i skoledistriktet var for hård. Det blev en stor
barriere, og spørgeskemaundersøgelse blev gennemført i en privatskole. Danmarks
Statistiks undersøgelse om folkeskoler fra 2017 blev derfor inddraget som
sekundær statistik. Projektet valgte at foretage en spejling af egen indsamlet
empiri via spørgeskemaer i denne statistik. Yderligere blev TV2’s meget
aktuelle dokumentarudsendelser om ”Flugten til privatskolen” inddraget, da den netop
blev vist i TV i projektskrivnings-perioden. Sluttelig har projektet gennemført
to personlige interviews med forældre som primær empiri. Disse forældre havde
erfaring med egne børn både i folke- og privatskole.
Analysen har
været håndteret med induktiv opbygning, med udgangspunkt i de nye resultater,
der løbende fremkommer i analysen på den indsamlede empiri. I empirien opstår et
mønster, der viser, at forældrene prioriterer forskelligt, alt efter om de
motiveres mest af geografi eller undervisningskvalitet. Projektet har arbejdet
med en operationalisering hvor empiri deles i 3 grupper:
a) lokalområde,
b) skolens
værdier,
c) mit barn skal
blive så dygtigt som muligt.
I empirien fremkommer
et mønster, der viser en sammenhæng mellem de forældre, der vælger den geografisk
nærmeste skole, netop ikke vælger skolen pga. undervisningskvalitet, men pga.
at skolen ligger tæt på. Modsat viser mønstret, at de forældre, der ønsker at
deres barn skal blive så dygtigt som muligt, vælger en skole med godt ry,
uanset om den ligger længere væk.
I analysen,
viser der sig en slagside, som viser, at flest forældre i privatskoler
motiveres af, at skolen har et godt ry, og at forældrene motivers af ønsket om
en god undervisningskvalitet. Direkte modsat
er det for de forældre, der vælger den lokale skole. De går ikke så meget op i
undervisningskvalitet, men vælger det praktiske i, at skolen ligger geografisk
tæt på bopælen. Sortering i vægtninger, og den kausale sammenhæng, vises i
nedennævnte figur som projektet har udarbejdet:
Projektets direkte
svar på problemformuleringen, er:
Forældrene vælger
privatskole, når de fornemmer at der er en bedre undervisningskvalitet i
privatskolen. Den vælges især hvis privatskolen ligger geografisk tæt, for
dermed at støtte op om det lokale samfund. Forældrene motiveres af en skoles
faglige niveau med ønsket om, at deres barn skal blive så dygtigt som muligt. Rygtet
om at folkeskolens lærere ikke brænder for lærergerningen, sammenholdt med folkeskolens
rygte om uro, larm, store klasser, for meget inklusion, vikarer og ønsket om
højere undervisningskvalitet ender med fravalget af folkeskolen.
De
forældre som vælger privatskolen i løbet af deres barns ti år lange skoleforløb,
træffer valget på baggrund af utilfredshed med folkeskolen. Forældrene motiveres
af, at deres barn bliver ”overset”. De føler sig ikke hørt med hensyn til deres
utilfredshed og møder en laden-stå til i folkeskolen. Forældre begrunder skoleskift
fra folkeskole til privatskole med manglende undervisningskvalitet. Forældrene angiver
store klasser, stor skole, meget sygdom blandt lærerne, mange vikarer og manglende
undervisning som skifteårsager.
Det afgørende
for forældrenes valg er:
Det generelle billede og omtale af folkeskolens ry.
Projektets
spørgsmål om kommunerne kan inddrage årsagerne i fremtidens skole, er svær at
svare på. Projektets analyse viser at folkeskolens ry i Danmark er noget blakket.
En generalisering der ikke begunstiger folkeskolen. Der vil være steder i
landet hvor folkeskolen fungerer tilfredsstillende, - men også steder med meget
store udfordringer. En optimal skole opnås på baggrund af og i samspil med
rigtig mange faktorer. Udfordringerne i folkeskolen er for store og mangeartede,
til at projektet kan komme med et direkte konkret råd til fremtidens skole i kommunerne.
.jpg)
