mandag den 27. juni 2016

søndag den 26. juni 2016

Åbningstale HC Andersens verden i dag

ÅSmuk sæsonåbning i HC Andersens verden på Jungshoved, med eventyrlige tommelise og flotte kager  og hygge!
Tag de små børn der ud!

Eventyrlige kager!

 
 



lørdag den 25. juni 2016

Fantastisk koncert på Nysø i dag

Godt vejr i Thorvaldsens og H.C. Andersens historie 


torsdag den 23. juni 2016

Sct. Hans 2016

Så er Sct. Hans talen holdt i Kastrup Ndr. Vindinge, i tørvejr og et flot bål med Kastrup fodboldklub, tak det var hyggeligt med kamp i de flotte nye trøjer!




Vi samles i dag den 23. juni, hvor lyset er her så længe, at dagen føles som om, den aldrig holder op. Det er rigtig flot, at frivillige her i Kastrup/Ndr. Vindinge har sat alle sejl ind for dette arrangement!.
I vores forfædres tid, før kristendommen gjorde sit indtog, var midsommerhverv en af de vigtigste fester, hvor naturens kræfter havde særlig magt – og hvor det onde blev holdt borte ved hjælp af symbolske hekse.
Det gør vi stadig. Og så er vi så heldige, at bo i et demokratisk land, og måske er vi mere heldige end vi selv ved. Den enkeltes frihed er fundamentet. Vi har bygget vores samfund så godt op, at mange andre folkeslag gerne vil bosætte sig her i Danmark. Her i kommunen er vi faktisk rigtig gode til at tage imod flygtninge. Der er succes historier fra Mern og Kalvehave. Vi har taget godt imod dem, og det skal vi forsætte med. De fleste har oplevet død og ødelæggelse og har sår på sjælen.
I Vordingborg kommune, er vi godt i gang med investeringer for fremtiden, det udfordrer i øjeblikket kassebeholdningen.Men som bekendt, må man investere for at udvikle. Det er lige som at investere i såsæd eller frø til haven, - det skal der til for at der kan ske udvikling og resultater. Der er sket rigtig meget, med det borgerlige flertal ved bordenden.
Der er investeret kraftigt i, at få vores erhvervsliv til at føle sig velkommen. Og vi har netop høstet første del af frugten, med overskrifter som "Erhvervslivet blomster i Vordingborg Kommune" og i marts kunne vi i politikken læse, at "Vordingborg er en vinderby". Tilkendegivelserne fra erhvervslivet er i den grad positive. Og det positive samarbejde skal forsætte med fuld styrke!!
Tilflytningen til kommunen er stigende. Og det er ikke kun pga. Flygtninge. Vi er i gang med at vende en negativ omtale af vores kommune til en positiv omtale. Det skyldes mange ting. Vi lytter til borgerne. Vi er lige ved at investere i et nyt borgercenter og et nyt vandhus, som er færdig i denne valgperiode, - glæd jer til det!
Rundt om i vores kommune sker der også andre positive tiltag. Udviklingen af Klintholm havn og  slæbestedet i Stege, der er med til at lokke lystfiskere til Møn. I Præstø er slutspurten gået ind for at finde de sidste penge til glasmuseet, hvor kommunen købte bygningerne sidste år, for at sætte ekstra skub i projektet.
Der sættes alle sejl ind i øjeblikket for at  Visionen om at Vordingborg er storbyens smukkeste forhave skal lykkedes. For selvfølgelig har vi oddsene til at kunne det!
I aften bør vi minde os selv om, at ting kan lade sig gøre hvis vi vil! I disse dage er der DM i Landevejscykling, lige rundt omkring os. Vi skal glæde os, være stolte over den gode historie vi kan fortælle, her medens vi venter på igangsætning af en ny storstrømsbro og femern bælt - og bålet om lidt!
I ønskes en God Sankt Hans aften og en god sommer!

onsdag den 22. juni 2016

Klar til juni's KB møde


Diverse frigivelser af anlægsøkonomi.
Økonomi til det nye vandhus godkendt.
Endelig godkendelse vandhus på Panteren. Sammen med Panteren og DGI får vi et område hvor der lægges op til mange aktiviteter. 
Vi havde en lang debat om historikken om handicapinddragelse og udenomsarealer.
Vi bliver desværre nød til at indfri garanti i boligselskabet Østerbro strandpark i Præstø.
Strategi for jordhåndtering vedtaget.
Forarbejde lokalplan Antoniehøjen igangsættes. 
Helhedsplan for Præstø sendes i høring.
Ålebæk strandvej, Møn, sagen har også kørt i gl. Møn kommune. Der blev flertal for ikke at ekspriere, idet der stadig er adgang via sti til stranden. De privatretlige stridigheder er ikke for kommunen at blande sig i.
Mern børnehave bliver midlertidig flygtningebolig.
Orientering om socialudvalgets tur til Holland med besøg i demenslandsby. 
m.m. samt 3 lukkede sager. 











onsdag den 8. juni 2016

KIF-møde i dag

Vi startede med dialogmøde med bestyrelse for DGI-Panteren, her blev talt aktiviteter og belægning af faciliteterne. Man glæder sig til at Vandhuset kommer!
Derefter udvalgsmøde, orientring om b.la. frivillig fredag 30. september, kystnære aktiviteter, mødelokaler i Præstø, Vandhuset og høringssvar, henvendelse fra Møn Friskole. Frigivelse af diverse beløb til anlæg fra i år og tidligere. Vandhus-økonomi sag sendes til ØPU og KB, spørgsmålet om deponering arbejder forvaltning videre med sammen med Staten. Undersøgelser om anvendelse for den gamle Iselinge svømmehal. Ønske om Mern Kulturhus, får lokaler på skolen. Aftenskolen Yogalofts klage om lokaletilskud til private lokaler, blev nedstemt af flertalsgruppen, iht. praksis i lignende sager. I starten af næste år ser udvalget på tilskud til Aftenskoler. + div. sager.

tirsdag den 7. juni 2016

Soc. Møde

Ordinært månedsmøde, besparelser på 4 mio. Er hele udvalget enige om. 3,6 mio. Anbefales til budgetforhandlingerne. Klippekortmodellen udvides til en større aldersgruppe, for at få brugt pengene, som ellers skal sendes tilbage til staten. Kvalitetsstandard på klippekort.
Sygefraværsstatistik, godkendelse af legatregnskab, mædeplan næste år.
Vordingborgprojektet, ville vi gerne have beskrevet yderligere, gerne i fagblade. Århus Universitet vil bruge os i deres undersøgelse på madservice efter fritvalgsordningen. Bestilling af rapport om Vaskeriet. Aktinsigtsager. Hollandsturen evalueret. Frivillig Fredag den 30. September.

 

onsdag den 1. juni 2016

Forkant på forhave - vision

ÅKick-offmøde for  Forhave på forkant, med lokalrådene, en fortsættelse af Visionen, Den smukkeste Forhave, Vordingborg på Panteren