søndag den 26. februar 2012

min tale i byrådssalen:
 
Så er vi kommet til en milepæl, hvor jeg i hvert fald ikke er med længere.

I kære flertalsgruppe har fremført jer med klapper for ørerne, I er tonedøve!

Hvor er den gode snak henne om at høre på borgerne, og borgerinddragelse.  Nææ – I alene vide!

Prognosen for børnetallet kan ingen af os løbe fra, men man bør tænke sig rigtig godt om – og så gøre det rigtige. Det synes jeg ikke I har gjort på flere områder.

Jeg frygter kaos til august, kaos i mange hjem. Det gælder børn, mødre og fædre, lærere, lærerinder,  ledere, vores eget administrative personale, pædagoger, sekretærer, pedeller, souchefer og sikkert er der også nogle jeg ikke har husket.

Venstre vil IKKE være med til at lukke Kalvehave Skole.

 Den model I har valgt holder ikke – den er ikke i overensstemmelse med vores egen –
”Vordingborg Kommunes planstrategi -  2021” –  der står under landdistrikter at vores visionen er:

”vi ønsker et aktivt foreningsliv med offentlige servicetilbud i rimelig nærhed. Serviceniveauet søges bevaret så befolkningens ønsker om at kunne bo, arbejde, handle og udfolde sig aktivt i lokalsamfundet bliver mødt.”

End ikke en 0-3 klasses skole har været på tale i
Kalvehave fra jeres side.

Jeg finder til stadighed Venstres foreslag meget bedre, det kan jeg sove roligt om natten med, - så kære flertalsgruppe:

Dette her må I selv tage æren for! – og I må endelig nyde det!

Pressemeddelelse fra Venstre efter flertalsgruppens vedtagelse

Dagen derpå ...

Kommunalbestyrelsesmøde i torsdags den 23. feb.

Ja, så blev den nye skolestruktur stemt igennem af flertalsgruppen.
Dvs.
Klosternakkeskolen lukkes om et par år, Kalvehave skole lukkes til august og der oprettes specialpædagogisk center i Kalvehave. Der bliver 5 store skoler, hvoraf den største er Vordingborg, med Iselinge, Marienberg, Kastrup og Ørslev. Vintersbølles overbygning sendes til Stensved. Der tilbygges i Stensved så der er plads til børn fra Kalvehave og Vintersbølle. Bårse tilhører nu Svend Gønge.
Der blev stemt for 17, (flertalsgruppen)
Der blev stemt imod 14, (V,O)
Sorgens dag for demokratiet, idet flertalsgruppen ikke har taget højde for høringssvarene, der blev rettet meget minimalt.

søndag den 12. februar 2012

torsdag den 9. februar 2012

Idag 16.00 Møde i Multicenter Præstø

Det er planen at have første spadestik til April og at centret er klar til indflytning i januar 2014.
Det er et spændende og enormt flot projekt, som bliver et kæmpe plus for Præstø.

I aften møde i Venstre gl. Vordingborg, generalforsamling m.v. planlagt. Igangværende politiske sager i kommunen vendt.

onsdag den 8. februar 2012

Venstre gruppemøde i dag på Rådhuset

Dagsorden for Økonomiudvalget gennemgået.
Skolestruktur debatteret og drøftet, vi undrer os over flertalsgruppens kompromis med sig selv.
Læserbrev på baggrund heraf sendt til pressen.

tirsdag den 7. februar 2012

KIF igår 15.30 på STARS

Dagsordnen omhandlede STARS som Regionalt Spillested, Div. tilskudsansøgere, BgK, Museet mv.

fredag den 3. februar 2012

Nyt udkast fra Flertalsgruppen

Ses i avisen i dag.

Der er 2 opblødninger; Klosternakken afvikles over 2 år, der appeleres til kun 1 skoleskift for elever.