torsdag den 26. juni 2014

Kommualbestyrelsens sidste møde i første halvår af 2014


Beløb frigivet til hurtigere gennemførelse af fælles "Det digitale Bibliotek" ved vores hurtige Vordinborg Biblioteker.
Godkendelse og udsendelse af foreslag til Vision for Vordingborg Kommune i 2030.
Revision af regnskab 2013, der skal ske administrative tilretninger.
Erhvervsområde for Panteren, aflyst
Sociale klausuler, der var en lang diskussion. Oversendes til Budget
Navngivning til Multicentret i Præstø: 
Det bliver "Præstø Multicenter", så indgår bynavnet også :-)
Foreslag om at flytte Kunststofbanen fra Iselingeområdet til Panterområdet, der var en lang debat, og en afstemning: for  19 at flytte til Panteren, imod 10 der vil beholde på Iselige. Personligt fider jeg at der er flere +'er, end %'er. 

God Sommer!

tirsdag den 24. juni 2014

Sct. Aften i Kastrup

Talen:
Denne aften holder vi i fællesskab, ikke blot sammen med dem vi er tættest på, men også med naboer og medborgere.
Vi samles i dag den 23. juni, hvor lyset er her så længe, at dagen føles som om, den aldrig holder op.

I vores forfædres tid, før kristendommen gjorde sit indtog, var midsommerhverv en af de vigtigste
fester, hvor naturens kræfter havde særlig magt – og hvor det onde  blev holdt borte ved hjælp af symbolske hekse.
Denne aften minder os om, at vi skal værne om fællesskabet, særligt i en tid, hvor velfærdssamfundet kræver en indsats, hvis vi fremover ønsker at undgå økonomisk skrabede løsninger.
Et fællesskab på tværs af det offentlige og det private, der kan sammenlignes med et fundament, hvor nye innovative ideer, opstår til glæde og gavn for alle.

Vi er så heldige her i Kastrup,  at bo i en del af Vordingborg Kommune som er i udvikling. Her vil folk nemlig gerne bo, -  lidt ude på landet, og alligevel tæt på Vordingborg By.
Her kan vi holde befolkningstallet, og derfor er der også investeret i en ny børnehave, hvor vi heldigvis er leveringsdygtige i at fylde den op med børn.
Vi har et genopstået lokalråd for Kastrup, Ndr. Vindinge og Næs, som er aktive i vores lokalområde, og som støtter dette arrangement sammen med Kastrup Gymnastikafdeling, Kastrup Fodbold, De grønne Pigespejdere og Vordingborg Handicapidræt.
Hvor er det dejligt, hvor er det flot, og mange tak for det til alle jer Ildsjæle, -  i skal have ros for at vi I aften kan få en fælles oplevelse her ved bålet.
For at komme godt videre skal vi have en ide om hvad vi går efter. Derfor arbejder vi på en vision for Vordingborg Kommune,   -  Som gerne vil være "Storbyens forhave" og det  beskriver jo meget fint vores beliggenhed tæt på vejen og indgangen til København. Dermed ønsker vi én gang for alle, at gøre op med den opfattelse, at vi er en udkant i forhold til Hovedstadsområdet.
Når Femern forbindelsen står klar i 2021 vil transporttiden til København tage under 50 minutter og omkring 2 timer til Hamborg.
At bo i Vordingborg Kommune i 2030 vil være at bo i en metropol mellem København / Malmø og Hamborg / Berlin, hvor der på én gang er naturskønt og plads til leg og læring samtidig med en umiddelbar nærhed til et stort og dynamisk arbejdsmarked mellem de store byer.
Det er naturen og nærheden til vandet, der gør Vordingborg Kommune til noget helt specielt.
Vi er omgivet af Danmarks længste kyststrækning og  Vi har et blomstrende kultur- og foreningsliv og med STARS  og teatret Cantabile 2.  Samt Fransk Forår i Præstø, Sildemarked i Stege, DM i Landevejscykling, Farø Broløb og ikke mindst Regentbesøget har sat
Vordingborg Kommune på landkortet og givet ekstra kulør på livet i vores tre købstæder.Vi har GeoCenter Møns Klint, og det nyåbnede Danmarks Borgcenter med Gåsetårnet.
Vores folkeskoler er i gang med en rivende udvikling med mere undervisning,
lektiecafeer, nye læringsformer.
Vi har en mangfoldighed af  uddannelses-muligheder og vi har mange mikrovirksomheder og selvstændige erhvervsdrivende.
Vores lokale virksomheder kæmper for at få gang i væksten og stoppe de tab af
arbejdspladser, vi har set i en årrække.
I et fornyet konstruktivt samarbejde med kommunen er der sat fokus på, at få vilkår og rammer for erhvervslivet op i et nyt og meget højere gear.
Vi har fantastiske rammer for et godt og sundt liv.
Også her har vi udfordringer ligesom i resten af landet.
Da vi ved, at uddannelse, arbejde og netværk har stor betydning for vores sundhed, er det netop her vi skal arbejde forebyggende, da det er det der virker.
Det er de styrker og udfordringer, vi skal bygge vores fremtid på, når vi skal vende udviklingen fra affolkning til vækst.
I ønskes en God Sankt Hans aften og en god sommer!
Eva Sommer- Madsen, Båltale 2014






lørdag den 21. juni 2014

Regionsmesterskaberne i bueskydning

Har i dag åbnet stævnet med en åbningstale 😊

mandag den 16. juni 2014

Besøg fra Banzkow i fredags

Det var hyggeligt at møde Langenæl gl. Kommunes venskabsby kontakt Solvej Leo og kartoffetmaus, der siden 6. Maj har rejst 6000 km.  Fra Schwerin, Banzkow 

torsdag den 12. juni 2014

Udvalgsmøde i KIF i dag

Vi havde et langt møde, hvor alle besparelsesforeslag på i alt 1,2 mio blev gennemgået.
Alle foreslag blev gennemført.
Dvs:
Bibliotekerne, 400.000 ud af samlet ramme på 19. mio.
Svømmehal, 100.000, ud af ramme på 4 mio.
Musikskole, 100.000 ud af ramme på 4,7 mio.
BGK, 100.000 - (nedlæggelse)idet udvalget i løbet af efteråret vil finde nye veje til talentudvikling.  
Teater Grundkursus, 100.000 (ej opstartet)
Kulturarr. i KulturArkaden, 100.000 (nedskæring)
Museet, 100.000 ud af ramme på 5,1 mio.
Forenings grund- og aktivitetstilskud, 200.000, idet vi vil sikre at der pr. aktivitetspoint fastholdes 60 kr. som i 2013

Der reguleres for statstilskud i Musikskole og Museum, hvilket vil give en mindrebesparelse på ca. 75.000.
Besparelserne sendes til budgetforhandlingerne i september.

Puljen til private forsamlingshuse fordelt, og andre regnskaber og årsrapporter godkendt.

Efterfølgende et godt langt møde med Idrætsrådet, hvor mange ting blev vendt og kimen til et godt samarbejde er lagt :-)

mandag den 9. juni 2014

al virakken om Lars Løkke Rasmussens formandskab

Jeg finder at det blev en lykkelig udgang på hovedbestyrelsesmødet i tirsdags aftes.
Skal der vælges en anden formand, sker det bedst på et landsmøde.

Derudover mener jeg at det har været et stormløb på vores formand fra mediernes side. Især Ekstrabladet er gået langt over stregen, og bringer halve historier som knapt har en flig af sandheden over sig.

I en valgkamp er der et valgudvalg og en organisation som beslutter hvilket beløb der skal bruges. Dernæst er det dem der beslutter hvad formanden skal udstyres med for at vinde valgkampen. Så mener jeg det er bedøvende lige meget om det er en stor kampagnebus eller X sæt tøj.  

Jeg synes det er ærgerligt at vi ikke var i stand til at holde sammen som ærtehalm om formanden, og så tage diskussionen bag lukkede døre og ikke i medierne.

tirsdag den 3. juni 2014

Besøg på Aggershus og Fjordgården

Begge steder besøgt med efterfølgende Socialudvalgsmøde på Fjordgården Div på dagsordnen. 

mandag den 2. juni 2014

Gruppemøder og valg

Var valgstyreformand i Kastrup den 25. maj, på EU-valgsdagen.
Gruppemøder i fredags og i dag