mandag den 27. april 2009

Møde med foreningerne

I aften har Kulturudvalget haft møde med andre foreninger end idræt, spejdere m.v.
Godt møde hvor der var 2 foredragsholdere og fortælle om foreningernes vilkår i fremtiden, en for idræt og en for spejderbevægelsen.
Samtidig kom der frem at i Hjertebjerg inviterer foreningerne SFO ud på foreningsbesøg! - Det lyder som en rigtig god ide!

Temadag i Kommunalbestyrelsen

SSP og Børnepolitik kl. 12-17, Herefter ekstraordinært møde i Børn, Unge og familieudvalget.

torsdag den 23. april 2009

Opstillingsmøde i går

Blev nr. 2. på Venstres liste i Vordingborg!

mandag den 20. april 2009

Kandidatmøde

Alle Venstres kandidater der agter at stille op, var i aften samlet hos Bo Manderup i Præstø. Der var mange dejlige mennesker af begge køn i alle aldre. Det tegner til et godt hold!

Svar på læserbrev i Sjællandske 15. april




Kære Maria Jensen

Tak fordi du kan huske mit valgprogram! Det står selvfølgelig stadig ved magt.

Jeg synes dog stadig det er glædeligt, at alle børn i vores børnehaver fremover til få serveret et sundt frokostmåltid. Jeg har selv 3 børn og ved hvor hektisk det kan være om morgenen.

I forældre og institutioner skal nok komme med i dialogen, vi vil ikke trække noget ned over hovedet på jer, og - jeg ved der skal være dialogudvalgsmøde med institutionerne inden længe. Der vil ”mad-sagen” naturligvis også være på dagsordnen.

Børne, Unge og Familieudvalget har i øjeblikket sat forvaltningen til at undersøge udbudsregler m.v., blandt andet for at finde ud af hvordan vi skal forholde os ang. økonomi, køkkenfaciliteter og personale m.m.

Jeg kan da godt forstå dine betænkeligheder ang. kærligheden i maden, - vi skal blot huske: ikke alle børn får lige meget kærlighed i deres madpakke – og er det måske den rigtige kærlighed?
Vi kan vel ikke blive uenige om at sund kost er alfa omega for børn.

Vi har dygtigt personale i vores daginstitutioner, og jeg er sikker på at de kan hjælpe med at løse dine skitserede ”specielle forhold”, samtidig mener jeg ikke at en ekstra hapser med hjemmefra er forbudt, hvis mor eller far vurderer at det er nødvendigt.

Min drøm er, at også vores skolebørn kunne komme under denne ordning!

”Børnene er stadig vores vigtigste ressource!”


Med venlig hilsen


Eva Sommer-Madsen
Venstre
Børne, Unge og Familieudvalget
Nygårds Have 6
4760 Vordingborg


mandag den 13. april 2009

Læserbrev i Sydsjællands Tidende 25. marts 2009

Slut med madpakken!

I børnehaven.
Regeringen har i dagtilbudsloven bestemt at børn i danske kommuners daginstitutioner skal have serveret et dagligt sundt frokostmåltid mad hver dag.
Det skal vi selvfølgelig også i Vordingborg Kommune.
Vi starter allerede til førstkommende nytår.
Det er glædeligt , da vi alle ved hvor meget bedre et barn fungerer der har fået et sundt og nærende måltid mad.
Samtidig kan det glæde os travle forældre, at vi nu kan sende vores barn i børnehave med en mere stille og rolig morgenstund i baghovedet.
Vordingborg Kommune arbejder i øjeblikket på hvordan det skal gøres.
Udvalget er blevet lovet at opgaven er klar til januar.
Så mangler vi bare alle de større børn i skolen der ofte kommer i skole uden morgenmad.
Med venlig hilsen
Eva Sommer-Madsen
Venstre
Børne, Unge og Familieudvalget
Nygårds Have 6
4760 Vordingborg


onsdag den 1. april 2009

1. april 2009 Dialogudvalgsmøde i Ørslev

Udemærket møde med lokalrådet og borgerne i Ørslev, der blev diskuteret genbrugsplads, Svingkærvej, kommuneplan. ca. 60 mennesker var mødt op - meget flot!