mandag den 20. april 2009

Svar på læserbrev i Sjællandske 15. april




Kære Maria Jensen

Tak fordi du kan huske mit valgprogram! Det står selvfølgelig stadig ved magt.

Jeg synes dog stadig det er glædeligt, at alle børn i vores børnehaver fremover til få serveret et sundt frokostmåltid. Jeg har selv 3 børn og ved hvor hektisk det kan være om morgenen.

I forældre og institutioner skal nok komme med i dialogen, vi vil ikke trække noget ned over hovedet på jer, og - jeg ved der skal være dialogudvalgsmøde med institutionerne inden længe. Der vil ”mad-sagen” naturligvis også være på dagsordnen.

Børne, Unge og Familieudvalget har i øjeblikket sat forvaltningen til at undersøge udbudsregler m.v., blandt andet for at finde ud af hvordan vi skal forholde os ang. økonomi, køkkenfaciliteter og personale m.m.

Jeg kan da godt forstå dine betænkeligheder ang. kærligheden i maden, - vi skal blot huske: ikke alle børn får lige meget kærlighed i deres madpakke – og er det måske den rigtige kærlighed?
Vi kan vel ikke blive uenige om at sund kost er alfa omega for børn.

Vi har dygtigt personale i vores daginstitutioner, og jeg er sikker på at de kan hjælpe med at løse dine skitserede ”specielle forhold”, samtidig mener jeg ikke at en ekstra hapser med hjemmefra er forbudt, hvis mor eller far vurderer at det er nødvendigt.

Min drøm er, at også vores skolebørn kunne komme under denne ordning!

”Børnene er stadig vores vigtigste ressource!”


Med venlig hilsen


Eva Sommer-Madsen
Venstre
Børne, Unge og Familieudvalget
Nygårds Have 6
4760 Vordingborg


Ingen kommentarer: