søndag den 26. februar 2012

min tale i byrådssalen:
 
Så er vi kommet til en milepæl, hvor jeg i hvert fald ikke er med længere.

I kære flertalsgruppe har fremført jer med klapper for ørerne, I er tonedøve!

Hvor er den gode snak henne om at høre på borgerne, og borgerinddragelse.  Nææ – I alene vide!

Prognosen for børnetallet kan ingen af os løbe fra, men man bør tænke sig rigtig godt om – og så gøre det rigtige. Det synes jeg ikke I har gjort på flere områder.

Jeg frygter kaos til august, kaos i mange hjem. Det gælder børn, mødre og fædre, lærere, lærerinder,  ledere, vores eget administrative personale, pædagoger, sekretærer, pedeller, souchefer og sikkert er der også nogle jeg ikke har husket.

Venstre vil IKKE være med til at lukke Kalvehave Skole.

 Den model I har valgt holder ikke – den er ikke i overensstemmelse med vores egen –
”Vordingborg Kommunes planstrategi -  2021” –  der står under landdistrikter at vores visionen er:

”vi ønsker et aktivt foreningsliv med offentlige servicetilbud i rimelig nærhed. Serviceniveauet søges bevaret så befolkningens ønsker om at kunne bo, arbejde, handle og udfolde sig aktivt i lokalsamfundet bliver mødt.”

End ikke en 0-3 klasses skole har været på tale i
Kalvehave fra jeres side.

Jeg finder til stadighed Venstres foreslag meget bedre, det kan jeg sove roligt om natten med, - så kære flertalsgruppe:

Dette her må I selv tage æren for! – og I må endelig nyde det!

Ingen kommentarer: