Min tale:
Vi kan ikke være os selv bekendt
Jeg forstår simpelthen ikke, at vi ikke vil respektere vores præsters arbejdsvilkår, - For det er vel i virkeligheden det som det hele handler om?
Arbejdsvilkår, - hvor børnene bliver kastebold!
Enten har Præsten eller skolen børnene om morgenen når de er friske!
Og What! – det drejer sig om en formiddag om ugen i et halvt år, - skolen har børnene i 10 år?
Det er for mig en uforstående kamp det her!
For Venstre er 8. klasse ikke noget kardinalpunkt, - det kan løses med en overgangsordning med at undervise 2 årgange.
Er der ikke noget med, at mange politikere er modstander af de lange skoledage?
Ud af 10 år bør vi og skolen være modne nok til at indse, at vi kan være ¨large¨ at give vores folkekirke en formiddagstime én gang om ugen i ½ år ud af 10 år? Præsten ønsker jo også børnene om morgenen i de gode undervisningstimer.
Men i dag er præstens opgaver næsten blevet usynlige for os, - hvad mon en præst laver?
Jaee, de arbejder om søndagen, - men hvad med alle de andre dage?
I den virkelige verden foregår tingene på en anden måde:
Jo, ser du, der skal ses til alle sognebørnene som det populært hedder, - det er dig og mig, og især vores ældre familiemedlemmer.
Vi skal alle herfra, ofte med hjælp fra en præst, sygebesøg i hjemmet, på sygehuset og så selve begravelsen, - den vil alle familier gerne have en eftermiddag, - gerne fredag, -som er blevet mere og mere almindeligt – også en præst kan kun være et sted af gangen! – kan du forestille dig en begravelse med sammenkomst om morgenen?
Vi modarbejder os selv for Præsten kan kun være et sted af gangen!
Ligeså er det vigtigt at undervisningen er i nærheden af kirken, så børnene får viden og lærer kirken at kende. Her ligger nøglen til fordybelse i det, der sker før og efter selve livet. I denne tid hvor stres og usikkerhed spiller en stor rolle, giver konfirmationsforberedelse svar på mange spørgmål, der giver ro og ballast at bygge på.
Sorg og glæde er uundgåelige i alle familier, og det er vigtigt at børn og unge lærere, at livet indeholder både sorg og glæde, som spænder fra vugge til grav.
Præstens fredag eftermiddag er ligeså booket op til begravelser og prædike-skrivning, lørdag er der bryllupper, søndag kirkegang, og mandag fridag. Tilbage er så tirsdag, onsdag og torsdag til konfirmationsforberedelse. Der er en del at se til, så vidt jeg er orienteret. Vi skylder præsterne lige så ordnede arbejdsvilkår som folkeskolelærerne.
Ser man på præstens arbejdsuge, - er morgenerne ofte ledige, da alle ønsker besøg op ad dagen.
Den Præst jeg har talt med frygter at eleverne ikke når at komme om eftermiddagen af logistiske hensyn, smutter måske hjem, eller bliver for trætte til undervisningen. Præsten bliver prygelknabel i denne her sag.
Konfirmation er en fest for sognet, og vi som hylder nærdemokrati?
På mig virker det her som om flertalsgruppen og Overformynderiet skal vise muskler!
Noget der fungerer behøver ikke blive ændret!
Venstre ønsker frihed til forskellighed og vi indstiller dermed uændrede forhold!
OG FLERTALLET BESLUTTEDE DET! REN DIKTERING OG OVERFORMYNDERI!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar