fredag den 17. september 2021

Et Socialdemokrati med storhedsfornemmelser

Socialdemokratiets indlæg i Sjællandske og Sydsjællands Tidende er usmageligt, - især når Borgmesteren tydeligt har udtrykt, at han ønsker en sober valgkamp. 

Lad os genopfriske vor hukommelse:

i 2013 var der 3 store udfordringer:

-          Jobcenter med arbejdsmiljø-påbud

-          Rådhus med arbejdsmiljø-påbud

-          Svømmehal der skulle lukke pga. miljø-påbud

Vi forsøgte at sælge rådhuset, men investor faldt fra!

Det kunne i stedet lade sig gøre, at få frigjort deponering fra Jobcentrets lejede lokaler på Marienbergvej, og dermed var der pæn medfinansiering af nybyggeri til Borgercenterhuset ved Algade.

Tegninger på huset var i udbud, og de blev tegnet med mulighed for at udvide, - men vi havde ikke råd til både svømmehal, jobcenter og rådhus.

Og vi fik bygget en ny svømmehal!

 

Der var ingen budgetaftale, som TK fremturer med, for den 13. juni 2013 kom vi med et ændringsforslag, om kun at bygge jobcenter, for at få råd til en ny svømmehal.

I dag står så svømmehal og jobcenter i fuld drift til glæde og gavn for alle borgere. Det gamle rådhus er næsten færdigrenoveret og opfylder arbejdsmiljø-påbud.

Man har vist glemt at borgerne allerede “en” gang i forbindelse med kommunalvalg i 2013 har sagt nej - og alle steder opleves at borgerne stadig mener det!

Beslutningen om, alligevel at bygge nyt, blev lusket igennem ved en af Socialdemokratiets budgetvedtagelser.

Venstre finder at det et spørgsmål om holdning til om det er vigtigst at prioritere kommunens borgerne først!

 

Thorbjørn Kolbo’s kasten om sig med skyld, hører i øvrigt til i kirken, og Venstres ideologi holder stadig, “Frihed under ansvar”, herunder det økonomiske ansvar. Mon ikke borgerne i vores kommune godt selv kan skelne!

 

Og kære Socialdemokrater, kast ikke med sten når I selv bor i glashus!




Ingen kommentarer: