fredag den 21. april 2023

Dejlig dag på Avnø

 Igår mødtes politikere fra Næstved og Vordingborg Kommuner

Min velkomsttale:


Jeg hedder Eva Sommer-Madsen. Jeg er formand for bestyrelsen for Avnø Naturcenter og byder jer hjertelig velkommen. 

 

På dette sted oprettede det Danske Militær i 1930 en flyveskole, hvor mange af de små træningsfly lettede og lande. Her er uddannet mange dygtige piloter som blev sendt videre til Canada og USA.

Under anden verdenskrig var stedet overtaget af tyskerne som øvelsesplads og de drev selv flyverskolen.  Ved krigens slutning i 1945 kom over 1000 tyske flygtninge gående hertil fra hele området inden de blev sendt hjem. 

I anledningen af Danmarks befrielse og til ære for faldne allierede flyvere fra 2. Verdenskrig flyves der hvert år den 4. maj i "Baby Blue Diamond-formation", over Svinø Kirke og den gamle flyvestation, med de gamle flyvemaskiner der nu flyver fra Karup. 

Flyvestationen bestod i 65 år, og var en stor arbejdsplads med masser af liv, og det sidste fly lettede den 27. november 1992. Flyverskolen blev lukket i 1995, da den europæiske situation blev ændret med murens fald.  Flyvestationen var lige sat i tip-top stand med nyt flyvertårn.

I 2004 blev området fredet, og har siden været Naturcenter for Næstved og Vordingborg Kommuner med hjælp fra Naturstyrelsen Storstrøm. 

 

Økonomien til centret deles mellem Næstved kommune, Vordingborg Kommune og Naturstyrelsen Storstrøm. Naturskolen styres af bestyrelsen, der består af medlemmer fra de 3 tilskudsgivere. Herudover har vi et brugerråd med lokale landmænd, ornitologer, astronomisk forening og andre ildsjæle.

Hvert år kommer omkring 3000 skoleelever her til naturformidling. Derudover kommer mange borgere for at nyde området, og vores trafiktæller viser at 62.000 gæster besøgte os sidste år.

 

Vi har Sæler lige her ude i bugten og de er nok vores største trækplaster, sammen med alle de vilde fugle og padder.

For nogle år siden lavede vi en ”Biobitz” her, hvor dyrelivet på hele området blev kortlagt. 

Derudover har vi været med i UNDINE som var et dansk-tysk 3-årigt INTEREG projekt, der var forløber for den faste forbindelse til Tyskland. Dermed fik vi undervisningsmaterialer om Østersøens undervands-naturrum med undervands filmoptagelser, her også i samarbejde med GeoCenter Møns Klint. 

 

UNDINE bidrog også til ”Det blå eventyrkort”. 

 

En sidste lille fendé :

 

I 2006 var der en stormflod som satte hele huset under vand, heldigvis fik vi hele bygningen sat i stand og renoveret, derfor vil I se at radiatorerne sidder ret højt i hele husets stueetage. 

 

Rigtig hjertelig velkommen 😊

 

Billeder fra dagen:













Ingen kommentarer: