17,4 opgaveudvalg Ældreområdet første møde

 

Plejer er død

Nationale udfordringer

Prøve nye ting af, ingen grund til at være sig selv nok

Vi vil gerne gå nye veje - men på en klog måde

1,5 år vil vi gå 8 temaer igennem - en af gangen

Ledestjerne hele vejen - Hvordan kan mandskabet i VK tilpasses til de opgaver vi har, og omvendt 

Skal gerne give resultat af denne proces

I dag præsentation i Katedralen på Sundhedscentret

Workshops 

1. rekruttering og fastholdelse, 27. April
2. Borgerinddragelse og fællesaktiviteter, 12. Juni
3. Bosætning mod 2030, 28. August
4. Borgerrejsen, 2. Oktober
5. Borgerrejsen og konkrete initiativer, 26. Oktober
6. Økonomi, 27. November
7. Produktion og service, 29. Januar
8. Dokumentation, faglighed og sundhedsfaglig vejledning, 14. Marts
9. Afsluttende workshop med indsatser og resultater, 22. April 

Gæster inviteres ind adhoc 

Man skal læse oplæg igennem inden mødet 

Kristina, kommunaldir.

Heidi, visitator pleje og omsorg

Jan, dir. For området

Josefine, social og sundhedshjælper i Bakkebølle 

Farid, social og ældreplejen i Vintersbølle,  fællestillidsmand, startede tidl. integrationsrådet, og tidl. politikere 

Lotte Friis, sygeplejerske, fællestillidsmand, patientskolerne, rehabilitering

Charlotte Nielsen, konst. Centerchef, afdelingsleder, Pleje og omsorg, fagspecialister 

Mette Gerdø, løsgænger, KB fmd. For dette udvalg

Gitte, KB

Tine, KB

Søren, KB

Barbara Apel,Seniorråd pleje og omsorg, 

Mogens Olling, Fmd. Seniorrådet, har selv arb. Som leder på plejehjem, og nu psyukiatri som deltid

(Før var det kommunens rammer man blev passet i, men nu udviklet sig til at det er kommunen der sætter rammerne, inddrage borgerne meget mere i livskvalitet)   

ESM, KB, 18 år kb, ældreudvalget, bekymret for ældreområdet, optaget af det frie valg og livskvalitet, ønskede at vi skulle have været forsøgskaniner på området, pårørende til svigermor der lige er død på Ore, arb. På Bogø Kostskole, ønsker at der kommer dokumenter på sagen efter møderne. 

Katrine Simonsen, konsulent, projektleder uddannelse og udvikling, Stege kender plejecentre mv. 

Mette Tjørnelund, konsulent i pleje og omsorg, tværsektuelle samarbejde med sygehuse og psykiatrien, - hvad skal gøres praktisk når arbejdet er færdig. 

Rie, konsulent tværfaglige teams, Vor-panelet, arbejder meget eksperimentelt 

“Vi har ikke tid til at drikke kaffe med de ældre, nu taler vi hardcore prioritering, der er ikke tid til kaffe mere”

 

Der er 900 medarbejder i pleje og omsorg 

353 fald i ældre over de næste 10 år

Ældre over 80 stiger med 61% over de næste 10 år

Vi ligger højere på kol og rygning i kommunen end i resten af danmark.

Er i øjeblikket ved at ned-visitere til rengøring hver 4 uge.

I Nexus er det nemt for medarbejderne, at de skal i appen svipe, når opgaven er udført.

Tidlig opsporing, på 74 borgere, før var der 34 af dem der lavede forebyggelige indlæggelser, og nu er der 9 tilbage når der er fokus på at forhindre at borgerne kommer på dyre hospitaler. Vi vil helst holde borgerne hjemme. 

Velfærdsteknologi, telemedicin på sår, hvor vi har været prøvekommende for mange år siden, hvor sår tilses på distance. Det har været godt for borgerne at de ikke skal køre så meget. VI undgår at borgerne kommer ned på sygehuset og vendes i indgangen og sendes hjem igen. 

Nexus foreslår standard-tider ind, som lægges ind i systemet, og dermed nedbringes visitationen. Eks. Blodsukkermåling. 

Medarbejderen skal dokumentere hvis det tager længere tid. Og hvis medarbejderen vurdere at der er ting som ikke skal gøres mere, skal de også indberette det. 

Ifølge Farid er der ikke tid til dokumentation, men ifølge konsulent kan der kun laves tidlig opsporing hvis der dokumenteres, man kan ikke komme uden om dokumentation, det styrker samarbejdet. Der overdokumenteres ikke i vores kommune. 

Borgere skal helst ikke ramme 3-dag på på sygehuset, det er for dyrt. 

Der er mange klager, som vi skal tage os af, styrelsen for patiensikkerhed + flere. 

Der er ikke så meget velfærdsteknologi i kommunen. Der ønskes noget mere skærm hos borgerne, eks. Udskrivelser med skærmbesøg. MDO-pladser, midlertidige døgnpladser. 

KommunalPro om fællesdata kommunen-sygehus kommer og skal implementeres. 

Dokumentation

Når afløsere, skal den sidste medarbejder der er fagligt uddannet, dokumentere for alle de andre, det tager enormt tid

Natsygeplejerske er måske 250 km væk, der er kun 2 i hele kommunen, det er et pres, det tager på landevejen 4 timer på landevejen  - vi er udfordret af de store geografiske afstande 

Man kan godt tage billede af sår og sende til lægen. 

Der er forskellige tilsyn, kunne de ikke tale sammen og lave et tilsyn pr. Borger, eks diabetes og andre ting. Kommunen betaler for alle tilsyn. 

Oplæg v/ Lærke Kaspersen, Sundhedsstyrelsen 

Når medarbejderen passer den samme borger give det større tilfredshed og ro, man kaster BOM-modellen op i luften, og viser medarbejderen tillid. Som fast team om borgeren. Det vil være en kulturændring, at medarbejderen tager ansvar og kvalitet for en borger, og medarbejder skal tage større ansvar og højere faglighed. Der skal implementeres i hverdagen.  

Så ses borgeren og medarbejderen på en ny måde. Øget kendskab til borgeren. 

Dvs. Medarbejderen skal lære flere funktioner. 

Arbejde mere tværfagligt, nyt fælles fagligt sprog blandt medarbejderen, idet der skal et bredere blik på borgeren. 

Digitale løsninger, velfærdsløsninger. 

Åbne op for civilsamfundet og oprette Bestyrelser på plejecentre.

Se på de ældre som ressourcer frem at være en byrde. 

Demens er stigende demenshandlingsplanen får nye midler 

At medarbejderne får flere funktioner og ansvar for den ældre, er der evidens for at medarbejderne gerne vil. 

De ældre skal også bruges til at hjælpe hinanden siger sygeplejersken i udvalget. 

Skal der til at blive arbejdet i “Teams” hvor medarbejdere selv planlægger og får mere medbestemmelse, det øger trivslen, kompetencer og samarbejde. 

BOM-model har været en økonomisk model, ikke til fordel for borgeren, seniorrådet ønsker brugerråd afløst af bestyrelser på plejecentrene. Den ældre skal ses som en ressource, så den ældre skal se hvad kan jeg give, og ikke hvad kan jeg få, inddrage de pårørende og tale med dem. Inddragelse af civilsamfundet, etiske dilemmaer. 

Der bliver lavet en grøn-bog som bliver vores arbejdsresultat.