tirsdag den 31. oktober 2023

Socialudvalgsmøde 31.10.23

Dialogmøde med Center for Socialpsykiatri:
Årets læreplads for sosu-assistenter 
Det fungerer fint at der er kommet flere medarbejdere. Det fungerer godt med Ritas Corner. 
Vi har 16 hjemløse:
De der bor på herberg,  det er svært at finde bolig til borgerne, der skal bruge MitID for at søge bolig og lejen er for dyr. De står også ofte i RKI. Der er stadig ikke borgere på Parkvej i beboelsesvogne - det er da ellers længe siden vi havde den sag på. 
De lover at grunden vil komme i brug - og nu er der strøm og vand og ryddet op på grunden, og klar til beboelsesvogne. 


Dialogmøde med udsatterådet:
3 medlemmer til stede
De er ikke så mange medlemmer som de ønsker sig, og prøver på Toronto og Ritas Corner og Åndehullet at få flere medlemmer. Der har været stor rotation i rådet som er i 4 år. Rygepolitik i kommunen er de ikke enige i, især dem på værkstederne at de ikke må ryge sammen med borgerne. 

Pr. 30. september er der samlet forventet merforbrug på 12,9 mio. kr. Det er en markant forbedring i forhold til sidste rapportering, hvor den samlede forventning var 21,3 mio. kr.

En status på re-visitation af rengøring. Visitationen har på nuværende tidspunkt gennemgået cirka 55 % af borgerne. Revisitationerne sker sideløbende med de øvrige opgaver og visitationsbesøg.
Der er revisiteret ca. 750 – 800 borgere. Grunden til at tallet ikke er helt præcist er fordi det på nuværende tidspunkt sker i sammenhæng med andre ændringer i borgers visiteringer eller fx ved en visitation om boligændring.
Der er 70 borgere, som har fået ophørt deres rengøring efter revisitation. Aktuelt har 1059 borgere rengøring hver anden uge. 252 borgere har rengøring hver fjerde uge. Vi har 40 borgere, der får rengøring hver uge.

Der forventes at ud af de resterende som skal revisiteres, at cirka 180 vil blive revisiteret til hver 4. uge, og cirka 30-50 vil få ophørt deres hjælp til rengøring. Dette skønnes på tal baseret på erfaringerne fra den første halvdel af revisitationerne. Dog vil der ske en konkret, faglig og individuel vurdering i hver sag, hvilket har været praksis i forhold til alle revisitationerne.

Kvalitetsstandarder:
Ved alkohol og rusmiddel: 
Underretning af politi ved mistanke om kørsel i påvirket tilstand
Borgere informeres om, at Center for Rusmidler underretter politi ved mistanke om kørsel i påvirket tilstand.

Hjælp til medicinophældning kan kun ske, hvis der ikke er muligt at få medicinen dosispakket eller borger ikke kan oplæres i selv at dosere sin medicin. Hvis medicinen ikke kan dosispakkes, vil medicinophældning foregå i en af kommunens sygeplejeklinikker. Vi havde en god drøftelse om ikke det kunne ske automatisk, men pt. Er det også en sag i KL, og lige nu er det lægerne som ikke vil være med så det automatisk kunne ske, og kommunen kan spare personale. Lægerne er bekymret  for ensomhed hos de ældre. 

Der er overskredne tider i sagsbehandlingstider i kommunen!  Mange forsinkelser og slet ikke startet sagsbehandling! Nye leder lover at pr. 1. Januar er vi med og klar til at overholde sagsbehandlingsfristerne. 

Strategisamarbejde med DGI Storstrømmen, sundhed, partnerskab der er medfinansiering. 


Ingen kommentarer: